Analyser fokuserer på aktuelle emner, som er særlig relevante for Nationalbankens formål. Analyserne kan også indeholde Nationalbankens anbefalinger. Her finder du bl.a. vores prognose for dansk økonomi og vores vurdering af den finansielle stabilitet. Analyser henvender sig til dig, der har en bred interesse for økonomiske og finansielle forhold.

Finansiel stabilitet
Nr. 6

Rentestig­ningerne mærkes hos bankerne og deres kunder

Højere renter og forbrugerpriser tærer på privatkundernes robusthed med afsmittende effekter til virksomhederne. Renteudviklingen øger samtidig nettorenteindtægterne i bankerne. Højere indtjening kan modgå effekten fra højere nedskrivninger, som på længere sigt kan være resultatet af de højere renter. I marts understregede problemer for specifikke udenlandske banker behovet for sund risikostyring i bankerne – det indebærer bl.a. en passende overdækning til de regulatoriske krav.


Om analysen

Nationalbanken udgiver hvert halve år analysen Finansiel stabilitet, som sammenfatter Nationalbankens vurderinger og anbefalinger relateret til den finansielle stabilitet i Danmark. 

Et af Nationalbankens overordnede formål er at bidrage til stabilitet i det finansielle system, som er en forudsætning for, at den finansielle sektor kan løse sine samfundskritiske opgaver. De opgaver indebærer bl.a. understøttelse af finansiering og opsparing samt håndtering af sikre og effektive betalinger og bidrager til at sikre Danmark en robust økonomi.

Analysen belyser, om forhold relateret til kreditinstitutternes kreditgivning, likviditetsstyring og kapitalplanlægning kan føre til sårbarheder i det finansielle system. I analysen præsenteres også resultatet af Nationalbankens halvårlige stresstest, der bidrager til vurderingen af, om de største kreditinstitutter har tilstrækkelig kapital til at håndtere en recession i økonomien. Analysen kan desuden komme ind på andre forhold, der er relevante for den finansielle stabilitet. Det kan fx være relateret til pensions- og livsforsikringsselskaberne, digitalisering i den finansielle sektor, cybertruslen, eller hvordan klimaforandringerne påvirker den finansielle sektor.

Sammenfatning og vurdering

FINANSIELLE MARKEDER

Faldende, men fortsat høj inflation

Inflationen er stadig høj, men har været faldende både i USA, euroområdet og Danmark det seneste halve år. Faldet skyldes især lavere energipriser, og kerneinflationen er nu højere end den overordnede inflation i Danmark. Høj inflation har forringet købekraften for forbrugerne. Lønvæksten er efterfølgende taget til i både USA, euroområdet og Danmark. 

Højere renter og vækstafmatning

De pengepolitiske stramninger i 2022 er fortsat ind i 2023, og styringsrenterne i den amerikanske centralbank, Federal Reserve Bank, og Den Europæiske Centralbank, ECB, er steget markant. Med centralbankernes rentestigninger er renterne også steget markant på både lange og korte stats-, virksomheds- og realkreditobligationer siden starten af 2022. Den pengepolitiske stramning forventes at føre til en vækstafmatning i dansk økonomi i løbet af 2023.

Problemer i enkelte udenlandske banker smittede kortvarigt af på risikoopfattelsen af banksektoren

I marts 2023 kom enkelte regionale amerikanske banker i problemer på grund af utilstrækkelig risikostyring. Problemerne betød, at investorernes risikoopfattelse af banksektoren steg og resulterede i faldende priser på bankernes aktier og stigende priser på deres gældsudstedelser. Problemerne for de specifikke banker ledte ikke til systemisk stress i den finansielle sektor, og siden april er markedspriserne igen steget.

LIKVIDITET OG FUNDING

Bankerne opfylder lovkravene til likviditet og funding, og deres likviditetssituation er robust

De systemiske banker har fortsat en solid likviditet og overholder de regulatoriske krav til likviditet og funding, LCR og NSFR, med en vis margin. Alle danske banker vil kunne overholde LCR i et meget hårdt scenarie, hvor 80 pct. af deres indlån over indskydergarantien fra store virksomheder bliver trukket.

Smitteeffekter understreger behovet for god risikostyring

Uroen på de finansielle markeder i marts 2023 førte til meget lav udstedelsesvolumen i ugerne efter. Det understregede, at usikkerhed om én bank hurtigt kan sprede sig til hele sektoren og på tværs af landegrænser. Det er derfor vigtigt, at institutterne har fokus på sund risikostyring, herunder at sikre tilstrækkelig overdækning til regulatoriske krav, så de er i stand til at modstå situationer, hvor gældsmarkederne er helt eller delvist lukkede. 

Dele af de systemiske bankers indlån er mindre stabile

Modsat tilfældet under finanskrisen har bankerne siden 2013 samlet set haft et indlånsoverskud. Bankernes indlånsoverskud gør dem isoleret set mindre sårbare over for lukkede fundingmarkeder. For at sikre en robust likviditetsposition er det dog vigtigt, at den enkelte bank kender stabiliteten af sine indlån og sikrer, at likviditetsstyringen tager højde herfor. Indlånssammensætningen i de systemiske banker betyder, at indlånene generelt set er mindre stabile, hvilket stiller højere krav til likviditetsstyringen i disse institutter.

BOLIGKREDIT

Stigende renter og forbrugerpriser tærer på privatkundernes robusthed 

Siden begyndelsen af 2022 er boligejerne blevet ramt af markante stigninger i forbrugerpriser og renter. Det forventes, at der fra 2021 til 2023 vil ske en stigning på 36.000 i antallet af boligejere, hvis indkomster ikke vil være høje nok til at opretholde et beskedent forbrug og samtidig leve op til deres gældsforpligtelser. Disse boligejeres lån svarer til blot knap 3 pct. af den samlede boliggæld, hvilket begrænser institutternes samlede kreditrisici fra disse boligejere. Husholdninger, der reducerer deres forbrug, vil i stedet reducere omsætningen hos institutternes virksomhedskunder.

Fald i boligpriser har reduceret boligejernes friværdier og øget antallet af teknisk insolvente boligejere

Aktiviteten på boligmarkedet bremsede betydeligt op i 2022, og boligpriserne er faldet markant, siden priserne toppede i februar 2022. Boligprisfaldet har øget antallet af teknisk insolvente boligejere og boligejere med høje belåningsgrader. Det er særligt disse boligejere, der kan give tab i institutterne, hvis de bliver økonomisk pressede og får svært ved at betale deres gæld.

ERHVERVSKREDIT

Faldende omsætning kan reducere detail- og serviceerhvervenes betalingsevne

De store forbrugerpris- og rentestigninger har udhulet forbrugernes købekraft og dæmpet væksten i det private forbrug. Det afspejles i den reale omsætning, der er faldet i store dele af detail- og serviceerhvervene. Faldende omsætning gør det alt andet lige sværere for detail- og servicevirksomhederne at leve op til deres gældsforpligtelser. Bankernes direkte eksponering mod detail- og serviceerhvervene er relativt begrænset, men udviklingen kan smitte af på andre typer virksomheder.

Erhvervsejendomme har før givet anledning til store tab

Udlån til erhvervsejendomsbranchen har tidligere givet anledning til store tab i bankerne. De stigende renter øger aktuelt afkastkravet på erhvervsejendomme, og det kan føre til kraftige prisfald. Faldende priser kan betyde, at den sikkerhed, der er stillet til pant på udlånene, ikke er tilstrækkelig til at dække hele eksponeringen. Det kan føre til tab i institutterne, i tilfælde af at lånene misligholdes. Samtidig øger stigende renter og økonomisk afmatning risikoen for, at virksomhederne i ejendomsbranchen ikke kan servicere deres gæld.

INDTJENING

Højere renter øger institutternes basisindtjening

De systemiske kreditinstitutters basisindtjening er steget i 2022. Stigningen skal ses i lyset af de højere renter og en forøgelse af rentemarginalerne, der samlet set løfter institutternes nettorenteindtægter. I 2023 vil nettorenteindtægterne stige yderligere grundet et fuldt regnskabsår med et højere renteniveau.

Nedskrivninger på udlån er fortsat lave

De systemiske kreditinstitutters nedskrivningsprocent var fortsat lav i 2022. Hovedparten af institutterne har sammenlignet med 2021 fastholdt eller øget deres supplerende nedskrivninger fra ledelsesmæssige skøn.  

KAPITAL OG STRESSTEST

Enkelte institutter bør øge deres overdækning til NEP-kravet

Nationalbankens stresstest viser, at enkelte systemiske kreditinstitutter ikke kan opfylde deres samlede krav til nedskrivningsegnede passiver, NEP-krav, i en etårig periode med begrænset mulighed for at udstede nye gældsinstrumenter. Institutterne bør undgå denne sårbarhed ved at opbygge en tilstrækkelig overdækning til kravet og sikre en tilpas jævn og lang forfaldsprofil på deres gældsudstedelser. Alle de systemiske institutter havde overdækning til deres NEP-krav i slutningen af 1. kvartal 2023.

I Danmark og resten af EU er der regler for krisehåndtering af nødlidende institutter

Reglerne for krisehåndtering af nødlidende institutter skal bl.a. sikre, at kriseramte kreditinstitutter kan håndteres uden væsentlige negative effekter for den finansielle stabilitet. For alle de danske systemiske kreditinstitutter er strategien for krisehåndtering, at hele koncernen skal rekapitaliseres og videreføres, så de samfundskritiske funktioner kan opretholdes. Det er som en del af krisehåndteringsregimet, at pengeinstitutterne skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver, NEP-kravet. 

Enkelte institutter bør øge deres kapital frem mod indfasningen af kapitalkravspakke

Europa-Kommissionens kapitalkravspakke forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2025. Kapitalkravspakken indeholder forslag til revidering af den europæiske kapitalkravsforordning, CRR, og kapitalkravsdirektivet, CRD. Enkelte systemiske institutter har ikke tilstrækkelig overdækning til deres kapitalbufferkrav til at imødekomme stigninger fra den reviderede forordning i et scenarie med en hård recession. 

CYBERTRUSLEN

Cybertruslen er fortsat betydelig 

Den danske finansielle sektor har gennem en årrække arbejdet målrettet med at styrke robustheden over for cyberangreb. Cybertruslen kan ikke elimineres, og der er fortsat brug for at øge cyberrobustheden. Det skyldes, at de dygtigste hackere løbende bliver mere specialiserede og sofistikerede i deres metoder. Samtidig medfører krigen i Ukraine ændringer i trusselslandskabet. Det er vigtigt, at der i den finansielle sektor fortsat arbejdes målrettet med at øge cyberrobustheden og begrænse effekten af cyberangreb.

Finansielle markeder

Store rentestigninger og udsigt til vækstafmatning

Den høje inflation og medfølgende kraftige pengepolitiske stramninger i 2022 er fortsat ind i 2023. Styringsrenterne i den amerikanske centralbank, Federal Reserve Bank, Fed, og Den Europæiske Centralbank, ECB, er steget med henholdsvis 5,0 og 3,75 procentpoint, se figur 1. Markederne forventer, at ECB forhøjer renten yderligere i 2023. Mens markedsforventningen er, at Fed vil sætte renten ned imod slutningen af 2023, peger Feds egne forventninger på, at renterne forbliver omkring de nuværende 5 procent i gennemsnit for 2023. Med de store rentestigninger i centralbankerne er renterne steget markant på både lange og korte stats-, virksomheds- og realkreditobligationer siden starten af 2022.

Udsigt til lavere vækst 

Den globale økonomi har udsigt til vækstafmatning i 2023. I forårets prognoser fra OECD og IMF forventes det, at væksten i 2023 bliver væsentlig lavere end i 2022, især i euroområdet, se figur 2. I Danmark forventer Nationalbanken ligeledes lavere vækst fremover, i takt med at virkningen af centralbankernes renteforhøjelser tager til. Renteforhøjelserne forventes bl.a. at dæmpe væksten på Danmarks eksportmarkeder, hvilket forventes at føre til vækstafmatning i 2023 fra et højt økonomisk aktivitetsniveau.

Figur 1

Markederne forventer, at styrings­renterne er meget tæt på at toppe

Anm.:

Punkterede linjer angiver markedsimplicitte forventninger til pengemarkedsrenterne i USA og euroområdet pr. 23. maj 2023. De markedsimplicitte forventninger til Feds rente baseres på fed funds futures i USA. Forventningerne til ECB’s rente udledes fra EUROIS-rentekurven. 

Kilde:

Scanrate RIO, Macrobond.

Figur 2

Udsigt til lav vækst i 2023

Anm.:

IMF’s skøn er fra prognosen april 2023. BNP-vækst i Danmark er baseret på Nationalbankens prognose fra 15. marts 2023.

Kilde:

IMF og Danmarks Nationalbank.

Inflationen falder, men er fortsat høj

Inflationen er stadig høj, men har været faldende både i USA, euroområdet og Danmark det seneste halve år, se figur 3. Faldet har især været drevet af faldende energipriser. Således lå inflationen for henholdsvis euroområdet og Danmark i april på 7,0 pct. og 5,6 pct. år til år. Kerneinflationen er nu højere end den overordnede inflation i euroområdet og lå i april på 7,3 pct. år til år. Høj inflation har forringet købekraften for forbrugerne. Lønvæksten er efterfølgende taget til i både USA, euroområdet og Danmark.

Høj markedsvolatilitet kan øge finansieringsomkostningerne yderligere

Markedets forventninger til de fremtidige renter har været præget af store udsving i perioden, hvor pengepolitikken er blevet strammet. Positive økonomiske nøgletal og høj inflation har været med til at hæve forventningerne til styringsrenterne i starten af 2023. Omvendt resulterede uroen i banksektoren i marts i markante fald i forventningerne. 

De meget skiftende forventninger til centralbankernes styringsrenter har også medført store udsving i renterne på stats- og realkreditobligationer. De daglige ændringer i renten for tyske statsobligationer har således været markant større end årene før 2022, se figur 4. Renten på danske variabelt forrentede realkreditobligationer har haft store daglige ændringer med op til 0,4 procentpoint på en enkelt dag. 

Høj volatilitet i markederne kan i sig selv være med til at øge finansieringsomkostningerne for virksomheder og husholdninger. Eksempelvis kan det være med til at øge løbetidspræmien og derved øge renten på gæld med lang rentebinding eller fast rente. Samtidig kan det være sværere for institutter at opnå markedsfinansiering, se også afsnittet om likviditet. 

Figur 3

Inflationen daler, men er fortsat høj

Anm.:

Kerneinflationen er defineret som HICP, dvs. inflation ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer. Seneste observation er april 2023.

Kilde:

Macrobond.

Figur 4

Renterne på statsobligationer er steget markant og har haft store daglige udsving

Anm.:

Renten på 2-årige amerikanske og tyske benchmark-statsobligationer. De daglige ændringer er vist i procentpoint. Seneste observation er 24. maj 2023.

Kilde:

Macrobond.

Problemer i enkelte udenlandske banker smittede kortvarigt af på risikoopfattelsen af banksektoren i Europa

I marts 2023 kom enkelte regionale amerikanske banker i problemer på grund af utilstrækkelig risikostyring. Problemerne blev forstærket af manglende tillid til bankernes levedygtighed, som medførte hurtige udtræk af indlån i bankerne. For Silicon Valley Bank blev problemerne igangsat af, at banken blev tvunget til at realisere tab på sin beholdning af lange statsobligationer, se også afsnittet om kapital og stresstest. Signature Bank og Silvergate Bank kom i problemer afledt af bankernes store eksponeringer over for konkursramte selskaber med aktivitet med kryptoaktiver. Begivenhederne har demonstreret, hvordan kryptomarkederne kan påvirke de traditionelle finansielle markeder. Nationalbanken vurderer, at kryptoaktiver ikke for nuværende udgør en risiko for den finansielle stabilitet i Danmark, se boks 1.

Problemerne i de amerikanske banker smittede af på banksystemet i Europa og USA. Markedernes risikoopfattelse af banksektoren steg og resulterede i stigende omkostninger ved markedsfinansiering med faldende priser på bankernes aktier og gældsudstedelser, se figur 5 og afsnittet om likviditet. Særligt priserne på bankernes AT1-udstedelser faldt markant, efter at den schweiziske bank Credit Suisses udstedte AT1-gæld blev nedskrevet. Nedskrivningen skete som led i de schweiziske myndigheders indgriben og banken UBS’ overtagelse af Credit Suisse. Siden april er priserne dog igen steget, hvilket vidner om hurtige skift i risikoopfattelsen.

Markedsforholdene for den ikke-finansielle sektor blev kun i begrænset omfang påvirket af uroen om bankerne og havde kun mindre prisfald på bredere aktieindeks og begrænset udvidelse af kreditspænd, se figur 5 og figur 6. 

Problemer i enkelte udenlandske banker har ikke ledt til systemisk stress i den finansielle sektor

Uroen i banksektoren forstærkede eksisterende udfordringer i den schweiziske bank Credit Suisse med faldende indlån og vigende markedstillid, men har ikke givet tegn på systemisk stress i den europæiske finansielle sektor som helhed, se figur 7. De øvrige europæiske banker er ikke kommet i likviditetsproblemer, og selvom bankernes omkostninger ved markedsfinansiering steg markant under uroen i marts, er de tilbage under niveauerne i efteråret 2022, se afsnittet om likviditet og funding. 

Figur 5

Problemer i enkelte banker medførte betydelige prisfald på bankers aktie- og kapitaludstedelser i marts

Anm.:

AT1-udstedelserne refererer til prisen på Markit iBoxx Eur Contingent Convertible AT1-indekset, som indeholder alle euroudstedelser af AT1 med en udestående mængde over 150 mio. euro og resterende løbetid over 1 år. Seneste observation er 24. maj 2023.

Kilde:

Bloomberg.

Figur 6

Begrænset udvidelse af kreditspænd på virksomheds- obligationer efter uro i banksektoren

Anm.:

Figuren viser virksomhedsobligationernes optionsjusterede spænd over for en spot-rentekurve på henholdsvis amerikanske og euro-statsobligationer. Seneste observation er 25. maj 2023.

Kilde:

Refinitiv Eikon.

Figur 7

Indikator for systemisk stress i euroområdet og USA

Anm.:

Den finansielle stressindikator aggregerer niveauet af stress i delmarkederne penge-, valuta-. aktie- og obligationsmarkedet samt banksektoren. Stressniveauet for hvert delmarked måles ud fra forskellige indikatorer, fx volatilitet og likviditet. I beregningen af den samlede stressindikator tages der højde for, at samtidig stress på flere delmarkeder udgør en større udfordring for det finansielle system end perioder med stress på enkelte delmarkeder. Seneste observation er 19. maj 2023.

Kilde:

Macrobond.

Rentestigningerne vil gradvist slå igennem til husholdningerne

Gennemslaget fra de højere markedsrenter til låntagernes rentebetalinger sker gradvist på grund af rentebinding på rentetilpasningslånene og fastforrentede lån. I takt med at flere husholdninger får rentetilpasset deres lån, og nye boligejere optager realkreditlån, vil de gennemsnitlige renteomkostninger stige. Selv hvis renterne på de bagvedliggende obligationer igen skulle falde, betyder rentebindingen på rentetilpasningslånene, at det også vil tage tid, før husholdningernes renteomkostninger falder igen.

I Danmark udgør realkreditlån knap 80 pct. af udlånet til husholdninger og virksomheder. Stramningen i de finansielle forhold sker derfor især via realkreditrenterne. Renterne på både fastforrentede og variabelt forrentede realkreditobligationer er steget med over 3,5 procentpoint siden starten af 2021, se figur 8.

For virksomhederne, som generelt har kortere rentebinding end husholdningerne, er den gennemsnitlige rente steget med 1,2 procentpoint siden 2021. I samme periode er den gennemsnitlige rente på husholdningernes udestående realkreditlån steget med ca. 1 procentpoint.

Selvom den gennemsnitlige rente kun stiger moderat, kan der for den enkelte husholdning ske en stor stigning ved kommende rentetilpasninger. Husholdninger, som skal rentetilpasse de kommende kvartaler, kan fortsat forvente, at rentesatsen på deres realkreditlån stiger med flere procentpoint. 

Boks 1

Finansiel stabilitet i Danmark er for nuværende ikke truet af kryptoaktiver

Der er for nuværende ikke tegn på, at udviklingen på markedet for kryptoaktiver har haft en afsmittende effekt på den finansielle sektor eller på realøkonomien i Danmark. Det kan dog ændre sig i fremtiden. Kryptoaktiver kan true den finansielle stabilitet i Danmark, hvis markedet opnår en signifikant størrelse, eller hvis aktiverne bliver tæt forbundet til den traditionelle finansielle sektor. Derfor er den kommende fælleseuropæiske regulering et vigtigt første skridt mod at få indhegnet risici på markedet for kryptoaktiver. 

Senest har udviklingen på kryptomarkederne haft konsekvenser for de såkaldte kryptobanker Signature Bank og Silvergate Bank i USA, der henholdsvis blev afviklet og trådte i frivillig likvidation i foråret 2023. Begge tilfælde skete i kølvandet på et hastigt svindende indlån udløst af turbulens på kryptomarkedet og den deraf følgende usikkerhed om bankernes evne til fortsat drift. Det førte yderligere til store realiserede tab på bankernes værdipapirbeholdninger i 4. kvartal 2022 i et forsøg på at fremskaffe likviditet. 

Kryptoaktiver er forbundet med risici

Der er risici forbundet med brugen af kryptoaktiver, som kan påvirke den finansielle stabilitet. Nogle risici er velkendte og skyldes, at kryptoaktiver benyttes til finansielle formål, som ikke er underlagt regulering. Dertil kommer, at udsving i kryptoaktivers markedspris udsætter investorer for markedsrisici, hvilket forstærkes af, at kryptoaktivers værdi, i modsætning til traditionelle finansielle aktiver, ikke understøttes af en underliggende indkomststrøm eller produktiv værdi. Der er let adgang til at foretage gearede investeringer på mange kryptohandelsplatforme. Derudover kan pludselige udtræk af indeståender i reservebaserede stablecoins forårsage brandudsalg af de underliggende reserveaktiver, fx statsobligationer. Risici forstærkes af, at der mangler troværdige data om markedsdeltagernes eksponeringer og risikostyring. 

Samlet set er der tale om risici, der på sigt kan udgøre en potentiel trussel mod den finansielle stabilitet, såfremt markedet for kryptoaktiver vokser, integrationen til den traditionelle finansielle sektor øges, eller hensigtsmæssige regulatoriske tiltag ikke gennemføres og håndhæves. 

Det globale kryptomarked er fortsat lille, og forbundetheden til den danske finansielle sektor er begrænset

Kryptomarkedets størrelse er i øjeblikket begrænset. Markedsværdien af kryptoaktiver er faldet betydeligt siden slutningen af 2021, se figur. Faldet skal bl.a. ses i lyset af flere betydende aktørers nedbrud i 2022, bl.a. stablecoinen TerraUSD (UST) og kryptohandelsplatformen FTX. Den samlede markedskapitalisering for kryptoaktiver, herunder stablecoins, var i begyndelsen af april 2023 knap 1.120 mia. dollar, hvilket svarer til omkring 3 pct. af markedsværdien af det amerikanske S&P 500-indeks. Det er 61 pct. lavere end det historiske toppunkt i november 2021. Der er indikationer på, at optaget af kryptoaktiver er lille i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande. Den finansielle sektor i Danmark vurderes kun i begrænset omfang forbundet til markedet for kryptoaktiver, hvilket bl.a. afspejles i, at de største danske banker ikke tilbyder handel med kryptoaktiver. Det forhindrer dog ikke risici fra kryptomarkederne i at kunne sprede sig til Danmark, da den danske finansielle sektor er tæt forbundet til udlandet. Såfremt risici fra kryptomarkederne materialiserer sig og påvirker de finansielle markeder i udlandet, fx via brandudsalg af aktiver, kan det påvirke det finansielle system i Danmark.

Risici skal adresseres gennem regulering og internationalt samarbejde

Internationalt samarbejde og koordination er nødvendigt for at sikre en effektiv regulering, der kan adressere kryptoaktivernes risici. I EU træder forordningen om markeder for kryptoaktiver (MiCA-forordningen) formelt i kraft i juli 2023. Væsentlige dele vil dog først få virkning i løbet af 2024 og 2025. MiCA-forordningen har til formål at regulere virksomheder, der udsteder og yder services relateret til kryptoaktiver. Endvidere har Baselkomiteen offentliggjort en global standard for bankers eksponering over for kryptoaktiver. Disse krav har til formål at sikre, at bankerne er tilstrækkeligt polstrede til at absorbere tab fra beholdninger af kryptoaktiver. Nationalbanken følger udviklingen tæt, herunder implementeringen af MiCA-forordningen og Basel-standarderne i europæisk lov.

Der er store udsving i markedsværdien på det globale marked for kryptoaktiver

Anm.:

Grafen angiver den samlede markedskapitalisering for uforankrede kryptoaktiver og stablecoins. Uforankrede kryptoaktiver angiver markedsværdien af samtlige kryptoaktiver fratrukket markedsværdien af tether, USDC og BUSD og kan ses som et mål for værdien af kryptoaktiver, hvis markedsværdi ikke er understøttet af værdien af andre aktiver. For stablecoins er angivet tether, USDC og BUSD, der er de tre største stablecoins målt på markedskapitalisering d. 21. maj 2023. Seneste data i figuren er pr. 21. maj 2023. 

Kilde:

Macrobond og egne beregninger.

Figur 8

Rentestigningerne slår gradvist igennem til husholdningerne

Anm.:

Renten på lange realkreditobligationer er en gennemsnitsrente på udstedelser. Renten på rentetilpasningslån er estimerede par-renter. Renteændringen på variabel rente er udregnet ud fra renteændringen i referencerenten (CIBOR 6m) med antagelse af konstant rentespænd mellem den variable rente på realkreditobligationen og CIBOR 6m. Renterne på udestående realkreditudlån er et gennemsnit af renterne over for husholdninger og er kun tilgængelige på månedsbasis. Den forventede udvikling i renten på realkreditudlån er udregnet ved at antage, at nuværende forwardrenter fra 19. maj 2023 gør sig gældende på fremtidige terminer. Seneste observation er 19. maj 2023.

Kilde:

Refinitiv Eikon, Nordea Analytics, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

Likviditet og funding

Rentestigninger og smitteeffekter kræver ekstra fokus på likviditetsstyring 

De danske banker har en solid likviditetsposition, og de fleste banker kan håndtere selv et meget hårdt risikoscenarie. 

Bankforretning er baseret på at låne ud til kunder. Bankerne finansierer deres udlån ved egenkapital, markedsfinansiering eller indlån. Hvis fundingen fra disse kilder forsvinder i et tilstrækkeligt stort omfang, vil banken ikke kunne fortsætte driften. Det kan eksempelvis udgøre en betydelig risiko for bankens fortsatte drift, hvis dens kunder hurtigt trækker store indlån ud, fx på grund af manglende tillid. Det er derfor vigtigt, at institutterne har en sund likviditetsstyring, som bl.a. indebærer tilpasning af likviditetspositionen efter tilstrækkelige stresstest af likviditeten, hvilket der også stilles krav om til bankerne i EU.

I Nationalbankens hårdeste stress-scenarie har alle de systemiske banker en overlevelseshorisont med positiv overskudslikviditet på mindst tre måneder. I scenariet antages adgangen til fundingmarkederne at være lukket, samtidig med at lånefaciliteterne til kunderne stiger og indlånene falder markant. 

I LCR-forordningen antages det, at 40 pct. af indlånet fra store virksomheder, hvis indlån ikke er dækket af indskydergarantien, trækkes ud af banken inden for et 30-dages hårdt likviditetsstress-scenarie. Alle danske banker vil kunne klare det dobbelte, dvs. at 80 pct. af disse indlån forsvinder, og fortsat overholde LCR. Få banker vil få problemer med at overholde LCR, hvis alle deres store virksomhedskunder trækker hele deres indlån, som ikke er dækket af indskydergarantien. Et så stort likviditetsudtræk er dog ikke observeret tidligere, og der vil derfor være tale om et meget hårdt scenarie.

Begivenhederne omkring specifikke udenlandske banker de seneste måneder har vist, at udtræk af indlån kan ske meget hurtigt, hvis der ikke er tillid til den pågældende bank. Det er vigtigt, at likviditetsstyring og regulering afspejler de faktiske forhold og risici, der kan ramme institutterne.

Smitteeffekter på tværs af banker og landegrænser understreger behovet for sund likvidtetsstyring

Institutterne udstedte generelt gæld med kortere løbetid i 2022 sammenlignet med årene før. Det har øget koncentrationen i institutternes forfaldsprofiler og dermed afhængigheden af åbne fundingmarkeder, når de skal refinansiere. Likviditetssituationen i de danske institutter vurderes generelt at være robust, men nogle institutter kan dog få udfordringer med at opretholde en tilstrækkelig overdækning til NEP-kravet, hvis fundingmarkederne lukker, eller instituttet af andre grunde ikke kan udstede, se afsnittet om kapital og stresstest.

Uroen på de finansielle markeder i marts 2023 førte til meget lav udstedelsevolumen i ugerne efter og understregede, at usikkerhed om én bank hurtigt kan sprede sig til hele sektoren og på tværs af landegrænser. Det er derfor vigtigt, at institutterne har fokus på sund risikostyring, herunder at sikre tilstrækkelig overdækning til regulatoriske krav, så de er i stand til at modstå situationer, hvor gældsmarkederne er helt eller delvist lukkede – også som følge af begivenheder uden for deres egen kontrol.

Bankerne opfylder lovkravene til likviditet og funding

Både de systemiske og ikke-systemiske banker opfylder lovkravet til likviditet, Liquidity Coverage Ratio, LCR, se figur 9, og finansiering, Net Stable Funding Ratio, NSFR, med en vis margin. Indførelsen af LCR og NSFR efter finanskrisen har medvirket til, at bankerne er blevet bedre rustet til at håndtere likviditets- og fundingrisici, se boks 2.

Lovkravene LCR og NSFR er med til at styrke den enkelte banks likviditetsposition, men er ikke alene nok til at sikre en robust likviditetsposition. Det forudsætter også, at institutterne har en god likviditetsstyring. 

 

Figur 9

Bankernes LCR er fortsat på et højt niveau 

Systemiske banker

Ikke-systemiske banker

Anm.:

LCR beregnes som bankens likvide aktiver delt med udgående nettopengestrømme over en stressperiode på 30 dage. Seneste observation er april 2023.

Kilde:

Danmarks Nationalbank.

Boks 2

LCR og NSFR

LCR, Liquidity Coverage Ratio, sikrer, at kreditinstitutter har en tilstrækkelig mængde likvide aktiver til at kunne håndtere et scenarie på 30-dages hård likviditetsstress. LCR blev indført i 2015, da det under finanskrisen viste sig, at mange banker ikke holdt tilstrækkelige aktiver, som hurtigt kunne omsættes til likviditet i en krisesituation. 

NSFR, Net Stable Funding Ratio, sikrer, at kreditinstitutterne har en tilstrækkelig mængde stabil funding til at finansiere deres aktiver, hvilket mindsker institutternes refinansieringsrisiko. NSFR blev indført i 2021, da bankerne under finanskrisen havde indlånsunderskud og bl.a. benyttede sig af kort, ustabil markedsfinansiering til finansiering af udlån.

Kilde:

Danmarks Nationalbank. 

Langt størstedelen af de danske banker har indlånsoverskud

De danske bankers primære finansieringskilde er indlån. Siden 2013 har bankerne samlet set haft et indlånsoverskud modsat under finanskrisen, hvor de danske banker havde et stort indlånsunderskud, se figur 10. Det er kun enkelte banker, som fortsat har et indlånsunderskud. Hvis en bank har indlånsoverskud, kan den vælge at låne likviditeten ud til en anden bank eller kunderne, købe obligationer eller placere likviditeten i Nationalbanken.

Dele af de systemiske bankers indlån er mindre stabile

Bankernes indlånsoverskud gør dem isoleret set mindre sårbare over for lukkede fundingmarkeder. For at sikre en robust likviditetsposition er det dog vigtigt, at den enkelte bank kender stabiliteten af sine indlån og sikrer, at likviditetsstyringen tager højde herfor. Stabiliteten af indlånene afhænger af flere indbyrdes afhængige forhold, herunder indlånstype og kundegruppe, samt om indlånene er dækket af indskydergarantien. Det afspejles i LCR-forordningen, hvor stabiliteten af indlån er defineret efter de tre forhold. Indlånssammensætningen i de systemiske banker gør dem generelt mindre stabile, hvilket stiller højere krav til likviditetsstyringen i disse institutter.

Knap 90 pct. af de systemiske bankers og 80 pct. af de ikke-systemiske bankers indlån er anfordringsindlån, dvs. et indlån, som kunden kan trække ud straks, se figur 11. Dermed bliver disse lån i tilfælde af mistillid til banken alt andet lige mindre stabile, end hvis indlånene havde været bundet i en aftalt periode, da de kan hæves inden for dagen. Ca. 45 pct. af bankernes tidsindskud er bundet mindre end 30 dage.

Omkring halvdelen af de systemiske bankers indlån er fra store virksomheder og finansielle kunder, mens disse kun udgør omkring 15 pct. af de ikke-systemiske bankers indlån, se figur 11. Indlån fra store virksomheder og finansielle kunder er generelt mindre stabile. Det skyldes, at der typisk er tale om professionelle kunder med fokus på indtjening og forrentning af deres midler. Disse kunder vil derfor typisk reagere hurtigt ved opstået mistillid til en banks fortsatte drift.

Store dele af de ikke-systemiske bankers indlån er dækket af indskydergarantien, se figur 11 til højre. De systemiske banker har omvendt under halvdelen af deres indlån dækket af indskydergarantien, dog med en betydelig variation bankerne imellem. En høj grad af udækkede indskud stiller ekstra høje krav til likviditetsstyringen, da denne type indlån har større risiko for at blive trukket ud, hvis der opstår tvivl om bankens overlevelse.

Figur 10

Bankerne har siden 2013 haft et indlånsoverskud

Anm.:

Pengeinstitutter i Finanstilsynets gruppe 1-3. Siden 2017: Ekskl. Nordea. Seneste observation er ultimo december 2022.

Kilde:

Danmarks Nationalbank.

Figur 11

Mindre stabile indlån stiller krav til likviditetsstyringen i de systemiske banker 

Systemiske banker

Ikke-systemiske banker

Anm.:

Seneste observation er marts 2023.

Kilde:

Danmarks Nationalbank.

Store bevægelser i kreditspænd på bankernes kapital- og gældsinstrumenter

Der har været store bevægelser i kreditspænd på bankernes kapital- og gældsinstrumenter siden 2. halvår 2022, se figur 12. Efter et fald i kreditspændene på fundingmarkederne fra oktober 2022 og frem til februar 2023 steg spændene i marts 2023 på tværs af danske og udenlandske bankers usikrede fundinginstrumenter. Det skete som følge af øget risikoopfattelse af banksektoren grundet problemer i specifikke udenlandske banker, se også afsnittet om finansielle markeder.

Sammen med de store udsving i kreditspænd på bankernes finansiering har kreditspændene generelt været højere siden januar 2022. Strammere pengepolitik og tilbagerulning af ECB’s opkøbsprogrammer kan samtidig få betydning for niveauer og volatilitet i priserne på bankernes kapital- og gældsinstrumenter, se boks 3.

Figur 12

Store udsving i spænd på europæiske bankers kapital- og gældsudstedelser

Anm.:

Z-spænd for iBoxx indeks for investmentgrade euro-denominerede udstedelser for henholdsvis seniorgæld, ikke-foranstillet seniorgæld og subordineret gæld. Indekspris på IBoxx likvide contingent convertible obligationer. Indekspris for AT1 er ikke direkte sammenlignelig med z-spænd. Højre akse er omvendt. Seneste observation er 25. maj 2023.

Kilde:

Refinitiv Eikon.

Boks 3

Marketmakernes kapacitet til at dæmpe volatiliteten er reduceret

I 2015 begyndte ECB at købe statsobligationer massivt op i det sekundære marked. Opkøbene var et led i den lempelige pengepolitik og havde til sigte at mindske de lange renter yderligere for at lempe de finansielle vilkår og dermed øge den lave inflation. Opkøbsprogrammerne blev indført i perioder med høj volatilitet i obligationsmarkederne. Krishnamurthy og Vissing-Jørgensen har vist, hvordan programmerne kan dæmpe udsving på markedet, bl.a. ved at fungere som et signal om, at renterne vil forblive lave i en lang periode. Samtidig har investorerne været betryggede i, at der altid var en stor køber i markedet – også i perioder med høj volatilitet. Når ECB har opkøbt europæiske statsobligationer, er volatiliteten faldet i priserne på bl.a. tyske statsobligationer, se figur A. Høj volatilitet i priserne på tyske statsobligationer medfører også høj volatilitet i danske stats- og realkreditobligationer. ECB har nu stoppet opkøbene og har siden marts 2023 i stedet nedbragt obligationsbeholdningen med ca. 15 mia. euro om måneden og forventer at stoppe geninvesteringen under et af bankens opkøbsprogrammer i juli, hvilket øger nedbringelsen til omkring 25 mia. euro månedligt.

Private investorers obligationskøb foregår ofte gennem såkaldte marketmakere. Det kan eksempelvis være banker, som opbevarer obligationer i deres beholdning og stiller salgs- og købspriser, som investorerne så kan handle til.

Marketmakerne bidrager til likviditeten i værdipapirmarkederne og kan reducere volatiliteten ved periodevist at imødekomme store salgs- og købspres. De store danske banker fungerer som marketmakere for danske stats- og realkreditobligationer. Siden 2014 er disse bankers handelsbeholdning af obligationer væsentligt reduceret, samtidig med at den udestående markedsværdi af realkreditobligationer er vokset, se figur B. Marketmakernes kapacitet til at afdæmpe volatiliteten er derfor reduceret i forhold til før opkøbsprogrammerne. Det kan få betydning for volatiliteten i obligationspriserne. 

Figur A:

ECB’s opkøb af obligationer har været med til at dæmpe volatiliteten

Anm.:

Standardafvigelse i prisændringen på en 10-årig tysk statsobligation. Nettoopkøbet fra ECB er de faktiske opkøb, fratrukket eventuelle indløsninger på udløbne obligationer. 

Kilde:

Refinitiv Eikon, Macrobond, ECB, Indberetninger til Finanstilsynet, Danmarks Nationalbank og egne beregninger. 

Figur B:

Marketmakere holder færre obligationer til handel end tidligere

Anm.:

Udestående beholdninger af real- og statsobligationer til markedsværdi på bankernes balance er et mål for deres handelsbeholdning, eftersom beholdningen opgøres til markedsværdi. Obligationsbeholdninger opgjort til dagsværdi er en proxy for handelsbeholdningen af stats- og realkreditobligationer. 

Kilde:

Refinitiv Eikon, Macrobond, ECB, Indberetninger til Finanstilsynet, Danmarks Nationalbank og egne beregninger. 

Finansieringsstrukturen i euroområdet ændres med forfald af lån hos ECB

ECB annoncerede den tredje serie af sit låneprogram TLTRO (targeted long-term refinancing operations) i 2019. Formålet var at opretholde gunstige forhold ved bankudlån og sikre en smidig transmission af pengepolitikken. En stor andel af europæiske institutters TLTRO-lån har forfald i juni 2023. Tilbagebetalingen af lånene betyder, at stabil finansiering for ca. 477 mia. euro, svarende til ca. 3.550 mia. kr., forfalder hos institutterne. 

Institutterne vil helt eller delvist kunne tilbagebetale TLTRO-lånene ved at trække på deres likviditetsbuffer og dermed mindske overdækningen til de regulatoriske likviditetskrav. Overdækningen er dog forskellig på tværs af institutterne, og nogle institutter skal derfor skaffe ny finansiering, enten i form af indlån eller markedsfinansiering. Det kan potentielt øge de danske bankers omkostninger ved markedsfinansiering. 

De danske institutter skal fortsat udstede markedsfinansiering i 2. halvår 2023 for at sikre passende overdækning til NEP-krav

De danske institutter udstedte gældsinstrumenter i starten af 2023, hvor kreditspænd var indsnævret fra de høje niveauer i oktober 2022. De systemiske kreditinstitutter udstedte lidt under 52 mia. kr. i ikke-foranstillet og foranstillet seniorgæld fra januar til medio maj 2023. I samme periode har der dog været forfald af 13 mia. kr. I resten af året forfalder yderligere 60 mia. kr. Institutterne skal dermed udstede for omkring 21 mia. kr. yderligere i 2023 for at imødekomme årets samlede forfald. Dertil formodes flere institutter at udstede mere som følge af ønske om højere overdækning til de regulatoriske krav, ligesom kravene for nyudnævnte SIFI’er indfases, hvilket øger disse bankers fundingbehov. 

Figur 13

SIFI-institutternes forfald af gælds- og kapitalinstrumenter

Anm.:

Figuren viser forfaldsprofilen for de systemiske kreditinstitutters udstedelser af AT1 (hybrid kernekapital), Tier 2 (supplerende kapital) samt foranstillet og ikke-foranstillet seniorgæld. For instrumenter med en indlejret call-option tages udgangspunkt i første call-dato til bestemmelse af forfaldstidspunkt. Baseret på indberetninger fra ultimo marts.

Kilde:

Indberetninger til Finanstilsynet og egne beregninger.

Boligkredit

Stigende renter og forbrugerpriser tærer på privatkundernes robusthed

Siden begyndelsen af 2022 er boligejerne blevet påvirket af markante stigninger i forbrugerpriser og renter. Stigende renter rammer med forsinkelse på grund af rentefikseringer særligt på boligejernes realkreditlån, og det største rentegennemslag vil ramme boligejerne i løbet af 2023, se afsnittet om finansielle markeder.

Samlet set forventes det, at de danske boligejere i slutningen af 2023 skal bruge omkring 850 mio. kr. mere om måneden til gældsservicering end i 2021. Mange boligejere har mulighed for at reducere deres forbrug, hvis deres gældsforpligtelser stiger og rådighedsbeløb falder. Disse boligejere udgør en mindre direkte risiko for institutterne. Der kan dog være indirekte risici, da lavere forbrug kan reducere omsætningen hos institutternes erhvervskunder, se afsnittet om erhvervskredit.

Det forventes, at 36.000 flere boligejere i 2023 sammenlignet med 2021 vil have et budgetunderskud med en indkomst, der ikke er høj nok til at opretholde et beskedent forbrug, betale deres faste omkostninger og samtidig leve op til deres gældsforpligtelser, se figur 14. Disse boligejere har i gennemsnit gæld for 1,3 mio. kr. i et dansk kreditinstitut.

Et begrænset antal boligejere får budgetunderskud ved kraftigt stigende ledighed

For boliglån til husholdninger er der særligt to faktorer, som har ført til tab og nedskrivninger i institutterne: boligprisfald og ledighed. Så længe boligejerne er i stand til at betale ydelserne på deres lån, er faldende boligpriser i sig selv ikke ensbetydende med tab i kreditinstitutterne. Men hvis boligejerne bliver presset på deres økonomiske råderum - og dermed ikke er i stand til at imødekomme deres gældsforpligtelser - kan faldende boligpriser kombineret med høje belåningsgrader medføre tab hos institutterne. 

Husholdningerne vil opleve en markant nedgang i deres disponible indkomst, hvis de bliver ramt af ledighed. Selv ved en meget stor stigning i ledigheden vil antallet af boligejere, der får et budgetunderskud, dog kun i begrænset omfang blive øget. Hvis ledigheden stiger til 160.000 personer, som var niveauet i årene efter finanskrisen, betyder det, at blot 6.700 yderligere boligejere får et budgetunderskud, se figur 14. Til sammenligning forventes der i Nationalbankens seneste prognose en stigning i ledigheden til 88.000 personer i 2023, hvilket følger en meget lav ledighed i 2022 på 76.000 personer.

Konsekvenserne ved høj ledighed begrænses betydeligt af, at under 40 pct. af de påvirkede husholdninger er boligejere med boliglån. Derudover understøttes husholdningerne i mange tilfælde af arbejdsløshedsydelser eller en partners upåvirkede indkomst.

De 6.700 husholdninger, der alligevel får et budgetunderskud på grund af ledighed, har en relativt høj gæld. I gennemsnit har denne gruppe boligejere gæld for 1,6 mio. kr. De fleste af disse husholdninger havde, i fraværet af øget ledighed, et større økonomisk råderum og har derved været i stand til at optage mere gæld.

Figur 14

Rentestigninger og høj inflation øger antallet af boligejere med budgetunderskud på trods af høje lønstigninger

Anm.:

Den første kolonne i figuren angiver antallet af boligejere med boliglån i 2022, der allerede havde et budgetunderskud i 2021. De følgende tre kolonner viser effekten af henholdsvis rente-, løn- og forbrugerprisstigninger. Realiserede og forventede rente- og prisstigninger i henholdsvis 2022 og 2023 får antallet til at stige. Forventede lønstigninger får antallet til at falde. Resultatet er kolonnen ”Forventning 2023”, som er baseret på uændret ledighed svarende til 2021. De sidste to kolonner viser den yderligere effekt af en markant stigning i ledigheden til niveauet efter finanskrisen. Se boks 1 og Martinello, Meyer og Nissen, Homeowners’ budgets and debt servicing capacity projections, Danmarks Nationalbank Economic Memo, nr. 4, juni 2023 (link), for flere detaljer.

Kilde:

Kreditregisteret, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Husholdninger kan i en periode finansiere øgede omkostninger med likvide aktiver

Størstedelen af boligejerne har nok likvide aktiver til at kompensere for et budgetunderskud i en periode. De 36.000 boligejere med budgetunderskud grundet forbrugerpris- og rentestigninger har dog generelt færre likvide aktiver end de øvrige boligejere, der ikke forventes at få budgetunderskud, se figur 15. Når en boligejer bruger sine likvide aktiver til at dække sit budgetunderskud, tærer det imidlertid på robustheden. Hvis det medregnes, hvor stort et budgetunderskud husholdningen skal dække, vil 25 pct. af disse boligejere have opbrugt deres likvide aktiver inden for 12 måneder.

Nogle boligejere kan dog have for få likvide aktiver til at dække deres omkostninger eller få så lavt et rådighedsbeløb, at de misligholder deres gældsforpligtelser. I det omfang, deres boliggæld overstiger værdien af deres ejendom, kan det føre til tab i kreditinstitutterne.

Markant faldt i boligpriserne øger antallet af teknisk insolvente boligejere

Aktiviteten på boligmarkedet bremsede betydeligt op i 2022 i takt med stigende renter og høj inflation. Det har ført til et markant fald i boligpriserne siden toppen i 1. kvartal 2022. Over de første måneder af 2023 er prisfaldet aftaget, og antallet af handler er steget siden 2. halvår 2022.

I Nationalbankens seneste prognose fra marts forventes de nominelle boligpriser at falde med 13 pct. frem mod 3. kvartal 2023 sammenlignet med niveauet i 1. kvartal 2022. Det betyder, at boligpriserne forventes at være på niveau med priserne omkring midten af 2020.

Boligejere med budgetunderskud udgør en risiko for institutterne på grund af højere sandsynlighed for misligholdelse af gæld. Den risiko kan dog først resultere i et tab, hvis sikkerheden bag lånet, dvs. typisk boligen, ved et salg ikke kan indbringe et beløb, der svarer til instituttets eksponering.

Det forventede boligprisfald medfører, at 30.000 boligejere, svarende til 2,7 pct. af de danske boligejere, vil være teknisk insolvente ved udgangen af 2023, se tabel 1. Heraf er kreditinstitutternes samlede boligudlån, som overstiger ejendommens markedsværdi, 6,4 mia. kr.

Realiserede salgspriser kan dog ud over det forventede boligprisfald blive påvirket af et yderligere prisnedslag i forbindelse med et tvunget salg af bolig. Under antagelse af at der gives et prisnedslag på yderligere 20 pct. ud over boligprisfaldet, udgør forskellen mellem boliggælden og de realiserede salgspriser i alt 33 mia. kr., se tabel 1. Dette udsatte udlån er en indikator for kreditinstitutternes potentielle tab, såfremt alle teknisk insolvente og højt belånte boligejere skulle realisere et boligprisfald ved et tvunget salg. Det forventes dog ikke, at mange teknisk insolvente boligejere eller boligejere med høje belåningsgrader får et budgetunderskud, der kan resultere i et tvunget salg af bolig. Institutternes kreditrisiko er derfor størst over for de boligejere, som har et budgetunderskud, og hvor gælden overstiger salgsprisen ved et tvunget salg. Forskellen mellem boliggælden og de forventede realiserede salgspriser for disse boligejere udgør 1,8 mia. kr. Dette er en relativt beskeden eksponering set i lyset af, at de systemiske kreditinstitutters resultat før skat var 36,7 mia. kr. i 2022. Institutternes løbende indtjening kan benyttes til at dække potentielle tab.

Figur 15

De fleste husholdninger har likvide aktiver, som kan bruges til at modgå et budgetunderskud

Anm.:

Samlede likvide aktiver hos boligejerne fordelt på, om husholdningen forventes at få et budgetunderskud i en situation med stigende renter og fald i realløn. 

Kilde:

Kreditregisteret, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel 1

Kreditinstitutterne har udsat gæld for 33 mia. kr. 

 

Andel boligejere (pct.)

Udsat gæld (mia. kr.)

LTV 80-100

11,0

18,3

LTV > 100

2,7

15,0

LTV > 80

13,7

33,4

Anm.:

LTV (loan-to-value) angiver belåningsgrad. Udsat gæld beregnes som forskellen mellem boliggælden og de realiserede salgspriser givet et prisnedslag på 20 pct. som følge af et tvunget salg samt den forventede boligpris ved udgangen af ultimo 2023. Der tages højde for en lavere kursværdi af fastforrentet realkreditgæld.

Kilde:

Kreditregisteret.

Boligejere i landkommunerne er mere sårbare over for faldende boligpriser

Der er store geografiske forskelle på, hvor mange boligejere der bliver teknisk insolvente, hvis boligpriserne falder. Boligejerne i landkommunerne har lavere friværdier end i hovedstadskommunerne, og boligejerne er derfor i mindre grad rustet til at modstå boligprisfald ved salg i disse områder. Andelen af teknisk insolvente boligejere i ni landkommuner er således over 3 pct. allerede før det forventede boligprisfald. Til sammenligning skal boligpriserne i flere hovedstadskommuner falde over 25 pct., før en tilsvarende andel af boligejerne bliver teknisk insolvent, se figur 16. Forskellen skal dog ses i sammenhæng med, at boligpriserne generelt er steget mere i hovedstadskommunerne, og der er forhold, der kan trække boligpriserne mere ned i området omkring København end i andre dele af landet.

Figur 16

Boligejere i landkommunerne er mere sårbare over for prisfald

Anm.:

Figuren angiver det boligprisfald, hvor mindst 3 pct. af boligejerne inden for kommunen er teknisk insolvente. Jo mørkere farven er, desto mindre robuste er boligejerne over for et boligprisfald. Teknisk insolvens er opgjort på baggrund af markedsværdien af den samlede boliggæld. 

Kilde:

Kreditregisteret og egne beregninger.

Boks 4

Centrale begreber i analysen

Analysen bygger på data fra Kreditregisteret samt mikrodata fra Danmarks Statistik. Flere detaljer om data og tilgang findes i Martinello, Meyer og Nissen, Homeowners’ budgets and debt servicing capacity projections, Danmarks Nationalbank Economic Memo, nr. 4, juni 2023.

Beregning af teknisk insolvente boligejere

Teknisk insolvente boligejere er opgjort som husholdninger, for hvem markedsværdien af den samlede boliggæld overstiger værdien af ejendommen. Der tages således højde for en lavere kursværdi af fastforrentet realkreditgæld. Kursværdierne er opgjort pr. ultimo 2022. Ejendomsværdien er opgjort på baggrund af penge- og realkreditinstitutternes indberetninger til Kreditregisteret samt fremskrivninger med Nationalbankens prognose for boligpriserne i 2023. 

Beregning af øget ledighed

De ledige boligejere i scenarieberegningen bestemmes ved at udtrække 54.000 af de beskæftigede personer i 2021 til ledighed ud fra en sandsynlighedsmodel baseret på ledighedsstigningen i 2009. De 54.000 angiver forskellen på ledigheden under finanskrisen (160.000) og ledigheden i 2021 (106.000). Stigning i ledigheden under finanskrisen kom dog fra et lavere niveau (68.000 i 2. kvartal 2008). Personernes indkomst reduceres under hensyn til deres ret til dagpenge/kontanthjælp, og husholdningernes budgetter genberegnes herefter. Se Martinello, Meyer og Nissen, Homeowners’ budgets and debt servicing capacity projections, Danmarks Nationalbank Economic Memo, nr. 4, juni 2023, for yderligere detaljer.

Beregning af budget

Betegnelsen budgetunderskud er defineret med udgangspunkt i begrebet den økonomiske marginal. Den økonomiske marginal er defineret som forskellen mellem en husholdnings månedlige indtægter (disponibel indkomst fra Danmarks Statistik) og månedlige minimumsudgifter.

Månedlige minimumsudgifter estimeres for hver husholdning og er summen af:

  • Udgifter til kreditter og anden gæld
  • Andre faste omkostninger (børneinstitutioner, ejendomsskat, transport osv.)
  • Rådighedsbeløb ved en beskeden levefod, som anbefalet i Finanstilsynet og Forbrugerombudsmandens Vejledning om kreditværdighedsvurdering (2021). Der henvises til de til enhver tid gældende beløb i bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 om gældssanering og bekendtgørelse nr. 1850 af 07/12/2020 om ændring af bekendtgørelse om gældssanering.

De mest komplette data om husholdningernes indkomst og skatter er fra ultimo 2021. De forventede budgetter for 2023 er beregnet ved at anvende følgende fremskrivninger:

  • Rentestigninger, som er beregnet ud fra de aktuelle forwardrenter (26. april 2023) for ultimo 2023 og data fra Kreditregisteret (opgjort ultimo 2022), og omfatter også husholdningernes tilpasning af deres gældssammensætning (fx gennem refinansiering) frem til 2022. 
  • Lønstigninger i 2022 samt forventede lønstigninger i Nationalbankens prognose for 2023, som øger boligejernes disponible indkomst.
  • Inflationen i 2022 og forventet inflation i Nationalbankens prognose for 2023, som påvirker boligejernes forventede omkostninger gennem inflationskorrigering af rådighedsbeløbet ved en beskeden levefod (samlet forbrugerprisindeks) og faste omkostninger (tilsvarende delkomponenter af forbrugerprisindekset).
  • Øget ledighed, som påvirker boligejernes forventede indkomst i tilfælde af ledighed. Ledighed er simuleret på basis af ledighedsrisiko beregnet via en machine learning-model trænet på 2008/2009-data (finanskrisen).

For husholdninger med negativ økonomisk marginal beregnes, hvor mange måneder de kan supplere budgettet ved at bruge af deres likvide formue (opgjort ultimo 2021). Værdien af husholdningernes aktier og investeringsforeningsbeviser nedjusteres med det gennemsnitlige porteføljetab i 2022 i husholdningssektoren ifølge Nationalbankens værdipapirstatistik (ca. -12 pct.).

Erhvervskredit

Detail- og serviceerhvervene er sårbare over for faldende privatforbrug

Forbrugerpris- og rentestigninger har udhulet forbrugernes købekraft, og samtidig har lav forbrugertillid lagt en dæmper på væksten i det private forbrug.

Faldende forbrugerefterspørgsel påvirker grundlæggende hele værdikæden, men den forventes først at ramme de forbrugervendte detail- og serviceerhverv. Faldet i efterspørgslen ses i realomsætningen, der er faldet i store dele af detail- og serviceerhvervene, se figur 17.

Faldende efterspørgsel kan presse virksomhederne og gøre det sværere for dem at leve op til deres gældsforpligtelser. Det har fx været tydeligt i perioden 2019-22, hvor de brancher, der oplevede de største akkumulerede omsætningstab, også var de brancher, hvor andelen af virksomheder med såkaldte non-performing lån, NPL, steg mest, se figur 18.

Figur 17

Fald i realomsætningen i detailhandlen

Anm.:

År til år-ændringen i det sæsonkorrigerede mængdeindeks for detailomsætningen i marts 2023. 

Kilde:

Danmarks Statistik.

Figur 18

Vedvarende omsætningstab er forbundet med flere økonomisk udfordrede virksomheder

Anm.:

Opgjort på brancheniveau for udvalgte brancher inden for de forbrugervendte detail- og serviceerhverv. 
Vandret akse: Akkumulerede tab i realomsætningen i forhold til 2019 målt fra 2020 til og med 2022 og skaleret med omsætningen i 2019. Baseret på firmaernes samlede salg fra momsstatistikken. Deflateret med branchespecifikke prisindeks på baggrund af forbrugerprisindekset.
Lodret akse: Ændring i andelen af virksomheder med et non-performing lån fra 4. kvartal 2019 til 4. kvartal 2022. Brancher er nummereret som følger: 1: Rejse, hoteller mv. 2: Underholdning 3: Transport og brændstof 4: Restauranter mv. 5: Personlige tjenester 6: Ikke-varige goder 7: Dagligvarer mv. 8: Byggemarkeder mv. 9: Varige goder.

Kilde:

Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik.

Endnu ingen mærkbar stigning i misligholdte lån i detail- og serviceerhvervene

I løbet af 2022 er andelen af virksomheder med NPL i detail- og serviceerhvervene steget svagt, men er dog fortsat på et lavere niveau end under coronapandemien, se figur 19. Det peger på, at den faldende forbrugerefterspørgsel er begyndt at sætte sig i virksomhedernes betalingsevne. De begyndende tegn på problemer i detail- og serviceerhvervene er dog fortrinsvist drevet af relativt små virksomheder. Vægtes andelen af virksomhederne med NPL efter deres restgæld, har udviklingen været flad igennem 2022. 

Risiko for afsmitning til andre brancher

De forbrugervendte detail- og serviceerhverv udgør ca. 6 pct. af bankernes samlede erhvervsudlån, og den direkte tabsrisiko er derfor relativt begrænset. 

Ud over den direkte tabsrisiko er der også betydelige risici for, at problemer i detail- og serviceerhvervene vil sprede sig til andre brancher. Særligt udsatte er engrosvirksomheder, der er afhængige af at kunne afsætte deres varer til detailbranchen, og virksomheder i ejendomsbranchen, der ejer de fysiske lokaler og ejendomme, som detail- og serviceerhvervene bruger til at drive forretning fra. 

Større fald i privatforbruget vil øge tabene fra detail- og serviceerhvervene

Ifølge Nationalbankens seneste prognose ventes forbrugerefterspørgslen at stige igen i de kommende år, således at privatforbruget vil være tilbage på 2021-niveau i 2025. På denne baggrund vurderes der at være en relativt begrænset risiko for, at tab i detail- og serviceerhvervene vil smitte af på andre brancher. 

Det kan dog ændre sig i et risikoscenarie, hvor privatforbruget igen kommer under pres. Det kan være tilfældet, hvis gennemslaget af den forudsatte renteudvikling ikke er tilstrækkeligt til at bringe inflationen under kontrol de kommende år. I det tilfælde er det nødvendigt at stramme pengepolitikken mere end aktuelt planlagt, hvilket vil dæmpe aktiviteten og øge ledigheden mere end forudsat i hovedscenariet i Nationalbankens seneste prognose. Indtræffer et sådant scenarie, kan kreditinstitutterne risikere markant større tab fra detail- og serviceerhvervene og forbundne brancher.

Eksponeringer mod ejendomsbranchen har før givet anledning til store tab

De stigende renter øger aktuelt afkastkravet på erhvervsejendomme, og det kan føre til kraftige prisfald. Faldende priser kan betyde, at den sikkerhed, der er stillet til pant på udlånene, ikke er tilstrækkelig til at dække hele eksponeringen. Det kan føre til tab i institutterne, i tilfælde af at lånene misligholdes. Kreditinstitutterne har store eksponeringer over for ejendomsbranchen. Selvom ejendommene primært er belånt gennem realkreditinstitutterne, er risikoen for kredittab størst for bankerne, da bankerne som regel finansierer den yderste belåning.

Tilsammen øger stigende renter og økonomisk afmatning risikoen for, at virksomhederne i ejendomsbranchen ikke kan servicere deres gæld. Økonomisk afmatning sætter sig i ejendomsvirksomhedernes indtjening gennem lavere lejeindtægter og øget tomgang og reducerer virksomhedernes gældsserviceringsevne. Samtidig øger stigende renter omkostningerne, hvilket yderligere presser gældsserviceringsevnen.

Udlån til ejendomsbranchen har tidligere givet anledning til store nedskrivninger i bankerne. Under den økonomiske krise i 1990’erne og under finanskrisen udgjorde nedskrivninger på udlån til fast ejendom omtrent 30 pct. af de samlede nedskrivninger på erhvervsudlån, se figur 20. Udlån til ejendomsbranchen var således det udlån, der gav anledning til den største andel af nedskrivningerne i begge kriser. 

Figur 19

Stabil udvikling i detail- og servicevirksomheder med non-performing lån i 2022

Anm.:

Andel detail- og servicevirksomheder med non-performing lån, uvægtet og vægtet efter restgæld.

Kilde:

Danmarks Nationalbank.

Figur 20

Udlån til fast ejendom har udgjort den største andel af nedskrivningerne i de seneste økonomiske kriser

Anm.:

Landbrug mv. omfatter landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri. Industri mv. omfatter industri, råstofindvinding og energiforsyning. Finansiering og forsikring er ekskl. kreditinstitutter. Der er databrud i 2010. Branchefordelte nedskrivninger for perioden 1992-2009 er beregnet på baggrund af pengeinstitutternes tab og akkumulerede nedskrivninger, se Kim Abildgren og Jannick Damgaard, Modeller for bankers nedskrivninger i stresstest af det finansielle system, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, del 2 (link). Med virkning fra 2010 begyndte pengeinstitutterne at indberette branchefordelte nedskrivninger til Finanstilsynet.

Kilde:

Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet og egne beregninger. 

Det høje antal konkurser i 2022 skal ses i lyset af udløb af skatte- og momslån

Konkurstallene viser ikke tydelige tegn på, at virksomhederne er pressede, heller ikke selvom niveauet lå højt i 2022. Det høje niveau i 2022 bør ses som en normalisering snarere end en konsekvens af faldende forbrugerefterspørgsel og stigende omkostninger. Konkursudviklingen bør ses i sammenhæng med de skatte- og momslån, der blev stillet til rådighed for virksomhederne i 2020 og 2021 i forbindelse med coronapandemien. Ud af de virksomheder, der gik konkurs i 2022, havde 46 pct. optaget skatte- og/eller momslån. Til sammenligning har blot 15 pct. af alle aktive virksomheder optaget et skatte- og/eller momslån. Tilbagebetalingen af lånene blev påbegyndt i april 2022, omtrent samtidig med at antallet af konkurser for alvor begyndte at stige. Stigningen i antallet af konkurser i 2022 var hovedsageligt drevet af virksomheder, der havde optaget skatte- og momslån i 2020-21, se figur 21. 

Långivning bør ske på baggrund af grundig kreditvurdering

Kreditgivning bør i videst muligt omfang ske på baggrund af en grundig kreditvurdering. Konkursudviklingen peger på, at de statslige skatte- og momslån medvirkede til at understøtte ikke-levedygtige virksomheder, som ville være gået konkurs tidligere, hvis de ikke havde haft mulighed for at optage skatte- og momslån. Udskydelse af betalingsfristerne forbedrer midlertidigt likviditeten for virksomhederne men vil i nogle tilfælde bidrage til at understøtte virksomheder, som ikke er levedygtige, og som derfor ikke bør tilbydes yderligere kredit. 

Høj udlånsvækst i 2022 var i høj grad drevet af træk på eksisterende kreditter

Bankudlånet til erhvervskunder steg betydeligt i 2022, ikke mindst i 2. halvår, men er nu faldet tilbage igen. Siden august 2022 er udlånet faldet 13 mia. kr., se figur 22, og år-år-væksten er faldet tilbage til 5,9 pct. efter at have toppet på 28 pct. i august 2022. Væksten i realkreditudlånet er på 3,3 pct. og har været stabil de seneste år.

En væsentlig årsag til den høje udlånsvækst i 2022 var, at virksomhederne øgede deres træk på eksisterende kreditfaciliteter, se figur 23. Således steg medianudnyttelsesprocenten for virksomhedernes kreditfaciliteter fra 45 pct. i 3. kvartal 2021 til 61 pct. i 3. kvartal 2022 og ligger i 1. kvartal 2023 på 59 pct.

Det øgede kredittræk afspejlede et højere likviditetsbehov blandt virksomhederne, som bl.a. skyldtes udfordringer i forsyningskæderne og stigende energi- og råvarepriser. For især handelsbranchen var en del af det øgede kredittræk desuden forbundet med opbygning af varelagre på grund af lange leverancetider og forventninger om fortsat høj omsætning.

Figur 21

Stigningen i antallet af konkurser er drevet af virksomheder med moms- og skattelån

Anm.:

3-måneders glidende gennemsnit af antallet af konkurser i aktive virksomheder, opdelt efter benyttelse af moms- og skattelån. Aktive virksomheder er her defineret som virksomheder med ansatte eller med omsætning over 100.000 kr. Det svarer omtrent til Danmarks Statistiks definition. Seneste observation er april 2023.

Kilde:

Erhvervsstyrelsen og egne beregninger.

Figur 22

Væksten i bankudlånet er aftaget

Anm.:

Udlån til danske ikke-finansielle selskaber og selvstændige fra banker og realkreditinstitutter. Seneste observation er marts 2023.

Kilde:

Danmarks Nationalbank.

Figur 23

Erhvervskunderne inden for handel, industri og vidensservice har øget trækket på kassekreditterne markant

Anm.:

Udnyttelsesgrader på kreditfaciliteter til ikke-finansielle selskaber og selvstændige opdelt på brancher. Medianer vægtet efter størrelse på kreditlinjen. 

Kilde:

Danmarks Nationalbank.

Indtjening

Højere renter øger institutternes basisindtjening

De systemiske kreditinstitutters resultat før skat var 36,7 mia. kr. i 2022. Det svarer til en årlig egenkapitalforrentning efter skat på 7,9 pct. Resultatet var understøttet af en fremgang i institutternes basisindtjening og fortsat lave nedskrivninger på udlån, se figur 24. Det positive resultat i 2022 skyldtes også kursreguleringer på institutternes beholdninger, idet udviklingen på de finansielle markeder i 4. kvartal 2022 opvejede de store kurstab i 1. halvår 2022.

Basisindtjeningen er et udtryk for institutternes indtjeningsevne på den traditionelle bankdrift. Set fra et risikoperspektiv er en højere basisindtjening med til at styrke institutternes første værn mod tab.

Fremgangen i basisindtjeningen skal ses i sammenhæng med de højere renter i 2022. I kølvandet på de højere renter har institutterne øget deres rentemarginal, dvs. forskellen på ud- og indlånsrenten, hvilket har bidraget til en stigning i deres nettorenteindtægter, se figur 25.

Figur 24

Fremgang i basisindtjeningen i 2022

Anm.:

Årsdata for de systemiske kreditinstitutter. Resultat før skat er korrigeret for nedskrivninger på goodwill og Danske Banks bøde vedrørende Estland-sagen (se note 34). 

Kilde:

Danmarks Nationalbank.

Figur 25

Stigning i nettorenteindtægter i 2022

Anm.:

Årsdata for de systemiske kreditinstitutter.

Kilde:

Danmarks Nationalbank.

Forbedret indlånsmarginal øger indtjeningen

Institutternes samlede rentemarginal kan opdeles i en udlånsmarginal og en indlånsmarginal. Udlånsmarginalen udtrykker den merrente, som institutterne opnår ved at låne penge ud frem for at placere pengene i pengemarkedet. Indlånsmarginalen afspejler omvendt, hvad institutterne kan tjene ved at placere deres kunders indlån i pengemarkedet.

Set over en længere årrække frem til midten af 2022 har institutternes indlånsmarginal været negativ. Det skyldes, at institutterne ikke satte deres indlånsrente ned i samme omfang som faldet i pengemarkedsrenterne, se figur 26.

I kølvandet på Nationalbankens renteforhøjelser i 2. halvår 2022 har institutterne udvidet deres indlånsmarginal markant, se figur 26. Udvidelsen er størst for husholdninger, og indlånsmarginalen var i marts omtrent på niveau med perioden før finanskrisen. Selvom institutterne tilbyder indlån med tidsbinding til en højere rente, er langt hovedparten af husholdningernes indlån fortsat på anfordring til en væsentlig lavere rente, se også tidligere afsnit om likviditet og funding.

Institutternes udlånsmarginal har været faldende over en længere årrække. Der er en række forhold, som kan have bidraget til et fald i udlånsmarginalen, herunder bl.a. lavere tabsrisiko og konkurrencesituationen. I 2022 er udlånsmarginalen faldet yderligere for husholdninger, mens den forblev uændret for ikke-finansielle selskaber, se figur 26.

Samlet set opvejer stigningen i indlånsmarginalen mere end faldet i udlånsmarginalen, hvilket har øget institutternes rentemarginal og dermed deres nettorenteindtægter. 

I 2023 forventes nettorenteindtægterne at stige yderligere grundet et fuldt regnskabsår med et højere renteniveau. Det afspejler sig i en betydelig stigning i institutternes nettorenteindtægter i 1. kvartal 2023. Stigningen skal ses i lyset af, at institutterne har øget deres rentemarginal, og at institutterne har flere rentebærende aktiver end passiver.

Figur 26

Institutterne har reetableret deres indlånsmarginal

Anm.:

Månedlige marginaler er defineret som den gennemsnitlige rente i kroner for husholdninger og ikke-finansielle selskaber i forhold til T/N-pengemarkedsrenten. Seneste observation er marts 2023.

Kilde:

Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

Nedskrivninger på udlån er fortsat lave

De systemiske kreditinstitutters nedskrivningsprocent var fortsat lav i 2022 og i 1. kvartal 2023. Hovedparten af institutterne har sammenlignet med 2021 fastholdt eller øget deres ledelsesmæssige skøn som følge af den makroøkonomiske usikkerhed.

Nedskrivningsprocenten på bankudlån har historisk set været højere end på realkreditudlån, se figur 27. Realkreditudlån har en lavere tabsrisiko end bankudlån, da realkreditlån i højere grad er sikret mod pant i ejendommen. Det betyder, at institutternes nedskrivninger på realkreditudlån er tæt knyttet til udviklingen i boligpriserne.

I Nationalbankens seneste prognose fra marts forventes de nominelle boligpriser at falde med 13 pct. frem mod 3. kvartal 2023 sammenlignet med niveauet i 1. kvartal 2022.

Boligprisfald og højere ledighed vil øge nedskrivningerne på realkreditudlånet

Boligpriser og ledighed har historisk set haft stor betydning for nedskrivningsprocenten på realkredit, se figur 28. Nationalbankens seneste prognose skønner en omtrent flad udvikling i ledighedsprocenten i 2023. En stigende ledighedsprocent vil dog i kombination med faldende boligpriser øge institutternes nedskrivninger, og det vil reducere indtjeningseffekten fra de øgede nettorenteindtægter. 

Boligprisfald forringer værdien af institutternes sikkerhed i ejendommen men er isoleret set ikke et problem, medmindre boligen bliver sat til salg eller kommer på tvangsauktion, se tidligere afsnit om kredit til husholdninger. I perioder med boligprisfald er det derfor afgørende for institutternes tab, at låntager er i stand til at overholde sine løbende betalingsforpligtelser. En stor del af institutternes realkreditudlån er til husholdninger. Deres evne til at opfylde de løbende betalingsforpligtelser er tæt knyttet til ledigheden.

Under finanskrisen var nedskrivningsprocenten på realkreditudlån væsentlig lavere end i 1990’erne, se figur 27. Det skal ses i sammenhæng med, at ledighedsprocenten var væsentlig lavere under finanskrisen end i 1990’erne. Siden 1990’ernes og finanskrisens høje nedskrivningsprocenter har en række forhold øget institutternes robusthed. Blandt disse er en skærpelse af institutternes kreditgivning, bl.a. gennem bekendtgørelsen om god skik for boligkredit og Finanstilsynets vækstvejledning.

Figur 27

Nedskrivninger på bankudlån har historisk set været højere end på realkreditudlån

Anm.:

Årlige driftsførte nedskrivninger i procent af udlån og garantier. De grå markeringer viser perioder med konjunkturnedgang. Nedskrivninger på realkreditudlån er renset for ekstraordinære nedskrivninger forbundet med overgangen til et nyt regelsæt for nedskrivninger i realkreditinstitutter i 1990.

Kilde:

Danmarks Nationalbank, Realkreditrådets beretning for 1990 og egne beregninger.

Figur 28

Ledighed og boligpriser har historisk set haft stor betydning for nedskrivninger

Anm.:

Boblens areal angiver størrelsen på den årlige nedskrivningsprocent for perioden 1975-2022 på realkreditudlån. 

Kilde:

Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

Kapital og stresstest

Institutter skal sikre overdækning til NEP-kravet

Kreditinstitutterne skal opfylde et samlet krav til deres nedskrivningsegnede passiver, det risikobaserede NEP-krav. Alle de systemiske institutter havde overdækning til deres NEP-krav i slutningen af 1. kvartal 2023, se figur 29. Formålet med NEP-kravet er, at institutterne kan restruktureres eller afvikles uden brug af statslige midler, og uden at det får betydelige negative effekter for den finansielle stabilitet, se boks 5 om krisehåndtering af banker og NEP-krav.

Enkelte institutter bør øge deres overdækning til NEP-kravet

I perioder med uro på de finansielle markeder, hvor refinansiering af udløbne udstedelser kan være vanskelig, skal institutterne fortsat kunne opfylde deres NEP-krav.

Nationalbankens stresstest viser, at enkelte systemiske kreditinstitutter ikke kan blive ved med at opfylde deres samlede NEP-krav (inkl. det kombinerede bufferkrav) i en etårig periode med begrænset mulighed for at udstede nye gældsinstrumenter. Samlet set har de systemiske institutter behov for yderligere 8 mia. kr. i 2. kvartal 2024.

Ved at være afhængige af markedsadgang inden for en kort periode løber institutterne en refinansieringsrisiko. Det er institutternes ansvar at sikre en forsvarlig finansieringsstruktur. Derfor er det vigtigt, at institutterne både opbygger en tilstrækkelig overdækning til NEP-kravet og har en tilpas lang løbetid og spredning af forfald på deres seniorudstedelser, så de kan klare en periode med ingen eller begrænset markedsadgang uden at bryde kravet.

Figur 29

Lav overdækning til NEP-krav for enkelte institutter

Anm.:

Figuren angiver overdækning til NEP-krav. Overdækningen er beregnet som forskellen mellem institutternes samlede NEP-midler og deres samlede risikobaserede NEP-krav. 

Kilde:

Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

Boks 5

Krisehåndtering af banker og NEP-krav

I forlængelse af erfaringerne fra finanskrisen har vi i dag regler for krisehåndtering i Danmark og resten af EU. Reglerne skal sikre, at kriseramte kreditinstitutter kan håndteres uden væsentlige negative effekter for den finansielle stabilitet og realøkonomien og uden brug af statsmidler. Et af de vigtigste værktøjer, som myndighederne har fået, er det såkaldte bail-in-værktøj. Bail-in-værktøjet gør det muligt for afviklingsmyndighederne at nedskrive og konvertere et instituts kapital og gæld i en krisesituation. Dermed sikres det for det første, at det er instituttets investorer og kreditorer – og ikke skatteyderne – der betaler regningen for krisehåndteringen. For det andet kan instituttets samfundskritiske funktioner videreføres, så den enkelte borger stadig kan foretage sine bankforretninger.

Krisehåndtering

For alle de danske systemiske pengeinstitutter er strategien for krisehåndtering, at hele koncernen skal rekapitaliseres og videreføres, så de samfundskritiske funktioner kan opretholdes. Dette gøres ved brug af bail-in-værktøjet. For de små og mellemstore institutter i Danmark er det generelt strategien, at afviklingsmyndigheden Finansiel Stabilitet foretager en såkaldt kontrolleret afvikling. Det vil sige, at så stor en del af aktiviteterne som muligt bliver solgt, mens den resterende del af instituttet midlertidigt videreføres i regi af afviklingsmyndigheden Finansiel Stabilitet. 

NEP-krav

Som en del af krisehåndteringsregimet skal pengeinstitutterne opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, NEP-krav. NEP-kravet skal sikre, at institutterne ikke sammensætter deres passiver på en måde, som gør, at krisehåndteringsværktøjerne, herunder bail-in, ikke kan anvendes eller bliver mindre effektive. Formålet med NEP-kravet er således at sikre, at institutterne har tilstrækkelige kapitalinstrumenter og gældsforpligtelser, der er egnede til at blive nedskrevet eller konverteret i en krisesituation med henblik på at dække instituttets tab og genoprette instituttets kapital. Som investor i nedskrivningsegnet gæld eller kapital i et kreditinstitut skal man således være forberedt på at lide tab, hvis instituttet bliver nødlidende og skal krisehåndteres. Instituttets øvrige kreditorer risikerer også at lide tab under en krisehåndtering. I EU-lovgivningen er det blevet besluttet, at indskydere skal have en ekstra beskyttelse. Derfor er indskud op til 100.000 euro dækket af indskydergarantiordningen og risikerer således ikke tab i en krisesituation. Dertil kommer, at udækkede indskud er placeret i den nederste del af tabsrækkefølgen i en nødlidende bank. 

Kilde:

Danmarks Nationalbank. 

Kreditinstitutternes overdækning har udviklet sig stabilt det seneste år

De systemiske kreditinstitutters kapitaloverdækning er på omtrent samme niveauer som for et år siden. Der er dog stor spredning i overdækningen på tværs af institutterne, se figur 30.

Øget indtjening har for flere institutter bidraget positivt til kapitaliseringen. Flere øvrige forhold har dog trukket overdækningen ned: Fra ultimo marts 2023 har alle institutter skullet opfylde en kontracyklisk kapitalbuffer på 2,5 pct. af deres danske eksponeringer. Det har medvirket til en lavere overdækning. For enkelte institutter er der desuden et fald i overdækningen som følge af institutspecifikke forhold. Faldet i Nykredits overdækning skyldes især en markant stigning i de risikovægtede eksponeringer som følge af øget udlån, implementering af nye regulatoriske krav til interne modeller og øget usikkerhed på de finansielle markeder i efteråret 2022. Faldet i Jyske Banks overdækning skal ses i lyset af opkøbet af Handelsbankens danske aktiviteter. Købet har dels ført til en markant stigning i de risikovægtede eksponeringer som følge af det højere udlån og dels til et betydeligt fald i Jyske Banks kapitalgrundlag, da banken finansierede en del af opkøbet via egenkapital. Omvendt skyldes DLR Kredits stigning en kombination af, at årets resultat overføres fuldt til reserverne, og at de risikovægtede eksponeringer faldt som følge af en justering af de interne modeller.

Årets resultater giver plads til kapitalopbygning efter udbyttebetalinger 

Efter nogle år med begrænsede udlodninger på grund af coronapandemien har over halvdelen af de systemiske kreditinstitutter vedtaget væsentlige udlodninger på baggrund af regnskabet for 2022. For de institutter, der har udmeldt en udlodningspolitik, ligger udbyttebetalingen i den øvre del af deres udlodningspolitik, se figur 31.

Tre af de systemiske kreditinstitutter har valgt ikke at udbetale udbytte på baggrund af deres regnskaber for 2022. Det drejer sig om Danske Bank, Jyske Bank og DLR Kredit. Danske Banks beslutning skal ses i lyset af deres underskud i 2022. Jyske Banks beslutning skal ses i lyset af bankens kapitalsituation, som er påvirket af opkøbet af Handelsbankens danske aktiviteter. Jyske Bank har derfor valgt ikke at udbetale udbytte og at udskyde eventuelle aktietilbagekøb til 2. halvår 2023.

Figur 30

Stabil udvikling i kapitaloverdækning for de systemiske koncerner

Anm.:

Overdækningen er beregnet som forskellen mellem egentlig kernekapital og det egentlige kernekapitalbehov. Den kontracykliske kapitalbuffer er på 2,5 pct. fra ultimo 1. kvartal 2023. Det egentlige kernekapitalbehov er det egentlige kernekapitalkrav tillagt den del af kravene til hybrid kernekapital og supplerende kapital, som opfyldes med egentlig kernekapital. Det skraverede område viser, hvor stor en del af overdækningen der bruges til at imødekomme kravet om en kontracyklisk kapitalbuffer på 2,5 pct.

Kilde:

Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

Figur 31

Udlodninger er i den øvre del af udlodningspolitikken

Anm.:

Figuren viser koncernens udmeldte udbytte og aktietilbagekøb på baggrund af årets resultat og den udmeldte udlodningspolitik.
Arbejdernes Landsbank, Jyske Bank og DLR Kredit har ikke udmeldt en udlodningspolitik.

Kilde:

Institutternes årsrapporter og egne beregninger.

Systemiske kreditinstitutter har ikke store urealiserede kurstab, som kan udhule kapitalen

I begyndelsen af marts 2023 opstod der uro på de finansielle markeder relateret til problemer i specifikke banker i USA og Europa, se også tidligere afsnit om finansielle markeder. Det satte bl.a. fokus på den regnskabsmæssige opgørelse af obligationer, se boks 6. I den amerikanske bank Silicon Valley Bank viste obligationerne sig at udgøre en risiko, der ikke var tilstrækkelig afspejlet i hverken likviditets- eller kapitalstyringen. Silicon Valley Bank blev overtaget af myndighederne den 10. marts. Den hurtige deroute for Silicon Valley Bank understreger behovet for en stærk likviditets- og kapitalstyring.

I Silicon Valley Bank udgjorde beholdningen af obligationer, som ikke løbende blev værdireguleret, 43 pct. af bankens aktiver, og det urealiserede kurstab svarede til ca. 94 pct. af kapitalgrundlaget.
 
Danske banker holder også obligationer, som ikke bliver værdireguleret løbende. I modsætning til i Silicon Valley Bank udgør beholdningerne i de danske banker en relativt begrænset eksponering, som ikke i sig selv vurderes at kunne udfordre bankerne. I det systemiske kreditinstitut, som har den største eksponering i forhold til kapitalgrundlaget, udgør beholdningerne blot 4 pct. af aktiverne, og det urealiserede kurstab 6 pct. af kapitalgrundlaget.

De danske beholdninger er desuden regulere anderledes i Danmark og EU end i USA. Ifølge reguleringen skal banker i EU og Danmark medregne obligationerne, når de fastlægger, hvor følsom bankbalancen er over for renteændringer, og den risiko skal bankerne reservere kapital til. I Danmark har Finanstilsynet henvist til, at bankerne yderligere skal reservere kapital, når de observerer et væsentligt urealiseret kurstab på deres obligationer, der ikke værdireguleres løbende. Det er op til bankerne selv at fastlægge dette niveau.

Boks 6

Obligationer regnskabsført til amortiseret kostpris

Der er overordnet set to måder, som værdien af obligationer kan indregnes i bankernes regnskab på: 

Den ene måde er, at obligationer indregnes til markedsværdi og værdireguleres løbende via kursreguleringer eller øvrig totalindkomst. Det påvirker bankens indtjening og dermed kapitalisering løbende. Det giver en transparens, men risikerer også at afspejle en markedsrisiko, som banken ikke nødvendigvis har til hensigt at realisere.

Den anden måde er, at obligationerne indregnes til amortiseret kostpris, hvis banken har til hensigt at holde obligationerne til udløb. I dette tilfælde bliver obligationerne ikke værdireguleret løbende, da det antages, at banken ikke vil sælge dem. Udsving i markedsværdien vil derfor heller ikke umiddelbart medføre ændringer i bankens indtjening. 

Over tid kan der opstå uoverensstemmelse mellem den bogførte værdi og markedsværdien. I et miljø med kraftigt stigende renter vil obligationers markedsværdi falde. Hvis banken, på trods af hensigten om det modsatte, bliver presset til at sælge obligationerne, fx på grund af manglende likviditet, realiseres kurstabet og påvirker bankens kapitalisering negativt.

Kilde:

Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. 

Enkelte systemiske kreditinstitutter er tæt på bufferkrav under stress

For at vurdere robustheden af den finansielle sektors kapitalisering gennemfører Nationalbanken hvert halve år en stresstest af de systemiske kreditinstitutter og de ikke-systemiske banker, se bilag 1. 

I stresstesten undersøger Nationalbanken, om institutterne holder tilstrækkelig afstand til kapitalkravene i tre scenarier, se boks 7 og bilag 2.

Stresstesten viser, at alle institutter klarer rentestigningsscenariet med god overdækning til det risikobaserede kapitalbufferkrav. I scenariet medfører den negative økonomiske vækst et større tab for institutterne end i grundforløbet. Omvendt vil de yderligere rentestigninger bidrage positivt til institutternes indtjening gennem stigende nettorenteindtægter, se også afsnittet om indtjening.

En hård recession efterlader samlet set pæn overdækning for de ikke-systemiske banker, under antagelse af at den kontracykliske buffer frigives. De systemiske institutter holder også samlet overdækning til de risikobaserede kapitalbufferkrav. Der er dog stor spredning på tværs af institutterne, og enkelte af de systemiske institutter kommer tæt på deres bufferkrav. Uden frigivelse af den kontracykliske kapitalbuffer, CCyB, ville enkelte institutter bryde deres kapitalbufferkrav under en hård recession, se figur 32. 

Boks 7

Makroøkonomiske scenarier i stresstesten over perioden 2023-25

Denne stresstest indeholder tre scenarier, der består af: 

  1. Et grundforløb, der følger Nationalbankens seneste prognose
  2. Et rentestigningsscenarie kendetegnet ved en markant rentestigning og yderligere fald i boligpriserne kombineret med en vedholdende økonomisk tilbagegang 
  3. Et hårdt recessionsscenarie, hvor dansk økonomi rammes af et hårdt økonomisk tilbageslag. 

I både rentestigningsscenariet og det hårde recessionsscenarie rammer det makroøkonomiske tilbageslag i 2. halvår 2023.

Anm.:

Tallene er beregnet ud fra årsgennemsnit. Obligationsrenten angiver den gennemsnitlige obligationsrente (pct., p.a.). Se også bilag 2 for en detaljeret beskrivelse af stress­testens scenarier.

Kilde:

MONA og egne beregninger.

Figur 32

Enkelte systemiske institutter bryder med bufferkrav, hvis ikke den kontracykliske kapitalbuffer frigives

Anm.:

Figuren viser kapitaloverdækningen eller -behovet for de systemiske kreditinstitutter, der enten har kapitaloverdækning eller et kapitalbehov, som procent af deres samlede risikovægtede eksponeringer. Stresstesten antager, at den kontracykliske kapitalbuffer, CCyB, frigives i en hård recession. Den yderligere overdækning er illustreret i hård recession. 

Kilde:

Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

Enkelte institutter bør øge deres kapital frem mod indfasningen af kapitalkravspakke

Ud over kapitaleffekten af et hårdt recessionsscenarie skal de enkelte institutter også holde kapital til at imødekomme fremtidige kapitalkrav. Europa-Kommissionens kapitalkravspakke forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2025. Kapitalkravspakken indeholder forslag til revidering af den europæiske kapitalkravsforordning, CRR, og kapitalkravsdirektivet, CRD. Den samlede stigning i kapitalkravet i 2025 for de danske systemiske institutter skønnes til knap 6 mia. kr. Enkelte systemiske institutter har ikke tilstrækkelig overdækning til at imødekomme en stigning i kravet i et scenarie med en hård recession uden at bryde deres kapitalbufferkrav. Der er fortsat usikkerhed om de endelige effekter af kapitalkravspakken, men institutterne bør generelt udvise forsigtighed i deres kapitalplanlægning, og enkelte institutter bør øge deres kapital.

Flere systemiske institutters kapitalmålsætninger er for lave til at klare en hård recession

Ud over de regulatoriske krav fastlægger institutterne efter dialog med Finanstilsynet deres kapitalmålsætning, se boks 8. Ultimo 2022 lå kapitalprocenten i alle systemiske kreditinstitutter bortset fra Jyske Bank over deres kapitalmålsætning. Jyske Banks lå inden for intervallet for deres kapitalmålsætning.

Kreditinstitutternes kapitalmålsætninger skal sikre, at kreditinstituttet er tilstrækkeligt kapitaliseret, og at alle kapitalkrav er overholdt – også i en situation, hvor kreditinstituttet bliver udsat for hård makroøkonomisk stress.

Nationalbankens stresstest af institutternes kapitalmålsætninger viser, at flere systemiske kreditinstitutter ikke ville være tilstrækkeligt kapitaliseret til at modstå en hård recession, hvis deres initiale kapitalratio var på niveau med deres kapitalmålsætning, se figur 33. Samlet set ville de i det tilfælde have en underdækning i forhold til bufferkravene på ca. 5 mia. kr. i 2025. Det indikerer, at flere institutter bør overveje at øge deres kapitalmålsætning.

 

Boks 8

Kapitalmålsætninger skal sikre tilstrækkelig kapitalisering

Kapitalmålsætningen skal sikre, at kreditinstituttet til enhver tid er tilstrækkeligt kapitaliseret. Institutterne skal som udgangspunkt have en kapitalmålsætning, der er tilstrækkelig høj til, at de kan klare både institutspecifik og makroøkonomisk stress uden at bryde det kombinerede bufferkrav. Derudover bør kapitalmålsætningen tage højde for kendte fremtidige ændringer i kravene. 

Institutternes fastlæggelse af kapitalmålsætning sker i dialog med Finanstilsynet, som med udgangspunkt i europæiske regler har fastlagt retningslinjer for, hvordan kapitalmålsætningen skal fastsættes.

De systemiske kreditinstitutters kapitalmålsætninger

Anm.:

Figuren viser koncernernes egentlige kernekapitalprocent og kapitalmålsætning ultimo 2022.

Kilde:

Institutternes årsrapporter 2022, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

Figur 33

Flere systemiske institutters kapitalmålsætninger er for lave til at klare en hård recession

Anm.:

Figuren viser kapitaloverdækningen eller -behovet for de systemiske institutter, der enten har kapitaloverdækning eller et kapitalbehov, som procent af de systemiske bankers samlede risikovægtede eksponeringer.

Kilde:

Danmarks Nationalbank.

Cybertruslen

Avancerede cyberangreb kan true finansiel stabilitet

Cyberangreb kan true den finansielle stabilitet i Danmark på flere måder. Et cyberangreb kan fx begrænse samfundskritiske funktioner, påvirke tilliden til den finansielle sektor eller medføre økonomiske tab i et sådant omfang, at det finansielle system ikke er i stand til at absorbere dem.

Cybertruslen udvikler sig og ændrer karakter

Truslen fra cyberspionage og cyberkriminalitet vurderes fortsat at være meget høj af Center for Cybersikkerhed, CFCS. Derimod vurderer CFCS, at truslen fra destruktive cyberangreb mod danske mål er lav. CFCS vurderer det dog sandsynligt, at statsstøttede hackergrupper forbereder sig på at kunne udføre destruktive cyberangreb mod kritisk infrastruktur i Danmark. I den forbindelse vurderes det af CFCS sandsynligt, at cyberspionage anvendes til forberedelse af destruktive cyberangreb. Det er desuden muligt, at danske organisationer, som har aktiviteter i Ukraine, eller som leverer produkter eller tjenester relateret til krigen i Ukraine, kan være udsat for højere risiko for at blive ramt af angreb rettet mod Ukraine eller følgevirkninger heraf.

Som følge af krigen i Ukraine vurderer CFCS, at truslen fra cyberaktivisme er øget til at være høj. Cybertruslen kan desuden hurtigt ændre karakter, hvis den sikkerhedspolitiske situation eskalerer.

Fortsat arbejde med at begrænse effekten af cyberangreb

I den danske finansielle sektor er der gennem en årrække blevet arbejdet målrettet med at øge den operationelle robusthed med særligt fokus på at styrke cyberrobustheden. Det er de finansielle institutioners eget ansvar at sikre stabil drift og operationel robusthed. 

Der arbejdes både individuelt og i fællesskab med dette, bl.a. gennem Nationalbankens og den finansielle sektors initiativer i Finansielt Sektorforum for Operationel Robusthed, FSOR, og programmet TIBER-DK, se boks 9.

Cybertruslen kan ikke elimineres, og der er fortsat brug for at øge cyberrobustheden. Det skyldes, at de dygtigste hackere løbende bliver mere specialiserede og sofistikerede i deres metoder. Samtidig medfører krigen i Ukraine ændringer i trusselslandskabet. Flere stater har kapacitet til at udføre avancerede cyberangreb, men aktuelt begrænset hensigt om at ramme Danmark. Truslen kan ændre sig med kort eller uden varsel. Derfor er det vigtigt, at der i den finansielle sektor fortsat arbejdes målrettet med at øge cyberrobustheden og begrænse effekten af cyberangreb. 

Boks 9

Eksempler på operationelle tiltag: FSOR og TIBER-DK

FSOR

I 2016 etablerede Nationalbanken og den finansielle sektor et frivilligt, men forpligtende privat-offentligt samarbejdsforum, Finansielt Sektorforum for Operationel Robusthed, FSOR. Formålet er at øge den operationelle robusthed på tværs af sektoren, herunder robustheden over for cyberangreb. FSOR’s arbejde tager udgangspunkt i en risikoanalyse, der identificerer de største risici for sektoren. Det giver retning for arbejdet med fælles mitigerende tiltag. Disse tiltag er fx et kriseberedskab, som koordinerer på tværs af sektoren i tilfælde af systemisk krise. Deltagerne i FSOR er de mest centrale finansielle institutioner, Nordic Financial CERT, interesseorganisationer og myndigheder, bl.a. CFCS. Nationalbanken varetager formandskab og sekretariat for samarbejdet. Læs mere om FSOR på nationalbanken.dk (link)

TIBER-DK 

Siden begyndelsen af 2019 har Nationalbanken koordineret test af cyberrobustheden i den finansielle sektor under programmet TIBER-DK. I TIBER-test simuleres avancerede angreb fra statsstøttede eller organiserede kriminelle grupper i faktiske produktionsmiljøer. På baggrund af efterretninger om aktuelle trusler tager testene udgangspunkt i virkelige taktikker, teknikker og procedurer. Målet er at identificere styrker og udfordringer i cyberforsvaret. Ved at adressere udfordringerne øges cyberrobustheden. Nationalbanken var en af de første centralbanker til at implementere programmet, som i dag findes i yderligere 11 europæiske lande samt hos Den Europæiske Centralbank, ECB. Læs mere om TIBER-DK på nationalbanken.dk (link).

Bilag 1

Datagrundlag i analysen

I analysen anvendes betegnelsen kreditinstitutter, når emnet omfatter både penge- og realkreditinstitutdelen af forretningen. Betegnelsen bank benyttes, når der specifikt tales om pengeinstituttet. Institutterne fremgår af tabel A1.

Analysen af danske kreditinstitutters indtjening, likviditet og kapitalgrundlag samt stresstesten omfatter 8 systemiske kreditinstitutter, som er udpeget af Finanstilsynet i 2022. Analysen og stresstesten inkluderer også de ikke-systemiske banker. Denne gruppe udgøres af institutterne i gruppe 2 i Finanstilsynets størrelsesgruppering for 2022 med undtagelse af Saxo Bank og Danmarks Skibskredit, som begge er udeladt på grund af deres forretningsmodeller. Gruppeinddelingen er gældende bagud i tid.

I analyse og vurdering af udlånsaktivitet fokuseres på grupperingen af store og mellemstore banker fra Nationalbankens udlånsundersøgelse. Store banker udgøres af Finanstilsynets gruppe 1 samt Nordea Danmark, mens mellemstore banker udgøres af Finanstilsynets gruppe 2 samt Santander Consumer Bank.

Tabel A1

Institutter i analysen med angivelse af balancesum pr. 31. december 2022, mio. kr.

Systemiske kreditinstitutter

Beløb

Danske Bank 

3.763.999

Nykredit Realkredit

1.600.129

Jyske Bank

749.997

Nordea Kredit

425.506

DLR Kredit

180.244

Sydbank

179.318

Spar Nord

123.936

Arbejdernes Landsbank

107.987

Systemiske kreditinstitutter i alt

7.130.115

 

 

Systemiske banker

 

Danske Bank

2.398.317

Jyske Bank

421.675

Nykredit Bank

234.608

Sydbank

181.309

Spar Nord

124.040

Arbejdernes Landsbank

107.987

Systemiske banker i alt

3.467.935

 

 

Ikke-systemiske banker

 

Ringkjøbing Landbobank

68.980

Sparekassen Danmark

58.396

Sparekassen Kronjylland

39.315

Lån & Spar Bank

30.022

Sparekassen Sjælland-Fyn A/S

29.658

Middelfart Sparekasse

18.358

Ikke-systemiske banker i alt

244.729

 

 

Realkreditinstitutter

 

Nykredit Realkredit

1.492.504

Realkredit Danmark

782.084

Nordea Kredit

425.506

Jyske Realkredit

359.621

DLR Kredit

180.244

Realkreditinstitutter i alt

3.239.960

Anm.:

Balancesum for de systemiske kreditinstitutter er angivet på koncernniveau. Således er kreditinstitutterne opgjort inklusive aktiver hos deres datterselskaber i form af fx realkreditinstitutter. Balancesummen for systemiske banker, ikke-systemiske banker og realkreditinstitutter er angivet på institutniveau. Undtagelsesvist er Arbejdernes Landsbank medtaget på koncernniveau for at afspejle konsolideringen med Vestjysk Bank. Aktiverne i institutregnskabet for Nykredit Realkredit afspejler også Nykredit-koncernens funding af datterselskabet Totalkredit.

Kilde:

Danmarks Nationalbank.

Bilag 2

Stresstestens scenarier

Stresstesten tager udgangspunkt i tre scenarier for den makroøkonomiske udvikling i Danmark over perioden 2023-25. De tre scenarier består af et grundforløb, der følger Nationalbankens seneste prognose, et rentestigningsscenarie og et scenarie med en hård recession.

Rentestigningsscenariet afspejler en situation, hvor det vil kræve yderligere rentestigninger fra centralbankerne at få inflationen under kontrol. Renterne i Danmark og udlandet fortsætter med at stige og vil fra 2024 være 2 procentpoint højere over hele rentekurven i forhold til grundforløbet. Rentestigningens afdæmpende effekt på væksten i dansk økonomi forstærkes af, at rentestigningen i udlandet reducerer den danske eksportmarkedsvækst. Samtidig rammes dansk og international økonomi fra 3. kvartal 2023 af vigende tillid hos forbrugere og virksomheder, hvilket resulterer i negative stød til det private forbrug, de private investeringer og boligmarkedet. Begge dele leder til et fald i boligpriserne på 16,5 pct. i perioden 2023-25, en stigning i ledighedsprocenten på 2,6 procentpoint og et fald i BNP på 1,5 pct.

I den hårde recession rammes verdensøkonomien af en global krise i 2. halvår 2023, og dansk økonomi oplever et hårdt økonomisk tilbageslag. Den danske eksportmarkedsvækst reduceres betydeligt, hvilket medfører kraftige fald i BNP og boligpriser samt øget ledighed. Samtidig rammes økonomien af vigende tillid hos forbrugere og virksomheder, i lighed med situationen i rentestigningsscenariet. Samlet set falder BNP med 6,5 pct. over en treårig periode og ligger således 9,5 pct. lavere end i grundforløbet i 2025. Ledighedsprocenten stiger med 6,3 procentpoint fra 2023-25, og boligpriserne falder kraftigt med 26,5 pct. og er ved udgangen af recessionen på niveau med boligpriserne i 2015.

Se tabel A2 for udvalgte nøgletal for scenarierne.

Tabel A2

Udvalgte nøgletal i Nationalbankens stresstest

 

 

Grundforløb

Rentestigningsscenarie

Hård recession

2023

 

 

 

BNP, pct. år-år

0,9

0,3

-0,7

Privatforbrug, pct. år-år

0,2

0,0

-1,6

Eksportmarkedsvækst, pct. år-år

2,6

2,1

-1,4

Boligpriser, pct. år-år

-9,4

-10,1

-13,3

Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrke

2,7

2,8

3,1

Gennemsnitlig obligationsrente, pct. p.a.

3,3

3,9

3,3

 

 

 

 

2024

 

 

 

BNP, pct. år-år

1,2

-2,2

-6,1

Privatforbrug, pct. år-år

1,8

-1,0

-5,4

Eksportmarkedsvækst, pct. år-år

2,8

0,4

-11,8

Boligpriser, pct. år-år

-0,3

-5,2

-15,0

Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrke

3,0

4,3

6,7

Gennemsnitlig obligationsrente, pct. p.a.

3,1

5,1

3,1

 

 

 

 

2025

 

 

 

BNP, pct. år-år

1,2

0,4

0,3

Privatforbrug, pct. år-år

1,2

-0,7

-0,4

Eksportmarkedsvækst, pct. år-år

2,9

1,0

-0,9

Boligpriser, pct. år-år

2,9

-2,0

-0,3

Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrke

3,1

5,4

9,4

Gennemsnitlig obligationsrente, pct. p.a.

3,0

5,0

3,0

 

 

 

 

Akkumuleret ændring

 

 

 

BNP, treårig akkumuleret ændring, pct.

3,3

-1,5

-6,5

Boligpriser, treårig akkumuleret ændring, pct.

-7,0

-16,5

-26,5

Anm.:

Årsgennemsnit. Boligpriser angiver kontantpris på enfamiliehuse. Bemærk, at afrunding kan medføre, at den angivne akkumulerede vækst ikke nødvendigvis svarer til den akkumulerede vækst, der kan beregnes ud fra tabellens tal.