Danskerne betaler mere med mobilen

I de fysiske butikker udgør digitale betalinger 91 pct. af det samlede antal betalinger og 93 pct. af den samlede værdi. Det er en del af en langsigtet tendens, hvor digitale betalinger bliver anvendt mere og mere, mens der bliver længere mellem kontantbetalingerne, se figur 1.

Siden 2017 er anvendelsen af fysiske betalingskort faldet, hvilket primært har været drevet af en stigning i de kortbaserede wallet-løsninger på mobilen som Apple Pay og Google Pay. En anden mobilbetalingsløsning er MobilePay, der blev lanceret i 2014, men som ikke i samme grad som de kortbaserede wallet-løsninger har set voksende anvendelse i den fysiske handel. Forskellene i brugen af kortbaserede wallet-løsninger og MobilePay afspejler bl.a. betalingsløsningernes brugervenlighed.

Langt størstedelen af befolkningen har i dag en smartphone,¹ og borgerne foretrækker betalingsløsninger, der er nemme og hurtige at anvende. Det viser undersøgelsen af borgernes betalingsvaner og -præferencer, som Nationalbanken har foretaget hvert andet år siden 2017. Undersøgelsen går på tværs af forskellige betalingssituationer, fx køb i fysiske butikker og mellem privatpersoner. Den seneste undersøgelse blev foretaget i 2025, se boks 1.

Grænsen mellem fysisk handel og internethandel bliver mere udvisket

I tillæg til den stigende brug af digitale løsninger i fysisk handel stiger internethandlen også, hvor betalingerne i sagens natur er digitale. Internethandel udgjorde 30 pct. af den samlede kortomsætning i Danmark i 2025 mod 22 pct. i 2019. Det medfører, at 98 pct. af den samlede værdi af alle borgernes betalinger til forretninger i fysisk handel og online blev foretaget med en digital betalingsløsning i 2025.

En del af internethandlen afspejler dog, at alle betalinger gennemført via en app eller i en browser fungerer teknisk som en internethandel, også selvom kunden er fysisk til stede i forretningen. En del af væksten i internethandlen er således drevet af, at der i de senere år har været stigende brug af supermarkedsapps, hvor kunden selv scanner varer og betaler direkte i appen, ligesom det er blevet mere udbredt at bestille og betale på restauranter, cafeer og barer ved at scanne en QR‑kode.

Danmark er blandt de lande, hvor flest betalinger foretages digitalt

Danmark ligger i toppen, når det kommer til at betale digitalt i fysisk handel, [HK2.1]se figur 2. Sammenlignet med de øvrige nordiske lande anvendes kontanter dog fortsat relativt mere i Danmark. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at forretninger i Danmark har pligt til at tage imod kontanter.² Anvendelsen af mobilbetalinger er også høj internationalt set og overgås kun af Island. Uden for Norden er udbredelsen af mobilbetalinger mere begrænset.

Wallet-betalinger på mobilen, fx Apple Pay og Google Pay, har medført en hastig forandring af, hvordan borgerne betaler, se figur 3. Betalinger med kortbaserede wallets på mobilen udgjorde således næsten hver tredje betaling i fysisk handel i 2025. Stigningen følger til dels den generelle vækst i digitale betalinger, men kommer også på bekostning af de fysiske kort, der således i 2025 kun står for lidt over halvdelen af betalingerne i fysisk handel.

Udbydere af wallet-løsninger, fx Apple og Google, fungerer som en betalingsinitieringstjeneste, der muliggør kortbetalinger med mobilen, dvs. den bruger kortinfrastrukturen i betalingen. Selvom den underliggende betaling fortsat er en traditionel kortbetaling, der behandles via aktørerne i kortsystemerne, skal en wallet-betaling også gennem wallet-udbyderens systemer. Disse systemer bruger blandt andet en særlig teknologi til at beskytte betalingsoplysninger.³

Wallet-betalinger stiger på tværs af aldersgrupper

På tværs af alle aldersgrupper betaler borgerne mere med wallets på mobilen, og udbredelsen er gået stærkt siden 2023, se figur 4. Fra 2023 til 2025 er andelen af betalinger udført med wallets på mobilen mere end fordoblet blandt borgere i alderen 30‑60 år og i gruppen over 70 år. Wallet-betalinger er fortsat mest udbredt blandt borgere under 30 år, som bruger wallets på mobilen til lidt over halvdelen af deres betalinger.

Udviklingen indikerer en generelt høj teknologiparathed i befolkningen, hvor særligt de yngste borgere har været hurtige til at tage betalinger på mobilen til sig.

Øget brug af wallet-løsninger afspejler udviklingen i borgernes præferencer

Udviklingen i borgernes præference for at betale med henholdsvis fysiske betalingskort og wallet-løsninger på mobilen følger tæt den generelle udvikling i brugen af betalingsløsningerne i den fysiske handel. Således foretrækker flere borgere at betale med wallet-løsninger, mens færre borgere foretrækker de fysiske betalingskort, se figur 5.

Ved besvarelsen af Nationalbankens undersøgelse blev borgerne bedt om at vurdere, hvilke fordele de forbinder med brugen af bl.a. fysiske betalingskort og wallet-betalinger i den fysiske handel. For begge betalingsløsninger fremhæver borgerne, at de er nemme at anvende, og at betalingerne er hurtige at foretage, se figur 6. Selvom wallet-løsninger som udgangspunkt kan anvendes de samme steder i fysisk handel som de fysiske betalingskort, vurderer flere borgere, at det er en særlig fordel ved betalingskort, at de accepteres overalt. Forskellen er dog reduceret siden 2023, hvilket indikerer, at flere borgere er blevet opmærksomme på, at wallet‑løsninger accepteres på lige fod med fysiske betalingskort i den fysiske handel.

Omtrent halvdelen af borgerne har en wallet-løsning til rådighed

I 2025 havde 51 pct. af borgerne en wallet-betalingsløsning tilgængelig på deres smartphone, hvilket er en stigning fra 41 pct. i 2023, se figur 7. Wallet‑løsninger blev introduceret i Danmark i 2017, men havde i begyndelsen ikke bred udbredelse. I 2019 havde således kun 12 pct. af borgerne tilknyttet deres betalingskort til en wallet‑betalingsløsning på mobilen.⁴

De seneste års øgede udbredelse af wallet-løsninger på borgernes mobiltelefoner er især drevet af Apple Pay og Google Pay, mens andelen af borgerne, der angiver at have Samsung Pay, stort set er uændret.

De borgere, der har svaret, at de ikke har en wallet-betalingsløsning på mobilen, fremhæver især, at det skyldes, at andre betalingsløsninger allerede opfylder deres behov, se figur 8. Sammenlignet med 2023 skyldes fravalget i mindre grad forhold som manglende adgang til smartphones eller et ønske om ikke at være afhængig af mobilen ved betalinger. Andelen, der ikke har en wallet-løsning tilgængelig, er blevet mindre, og de resterende borgere, der ikke har taget en wallet-løsning i brug, er hovedsageligt dem, der er tilfredse med andre betalingsløsninger og dermed generelt mindre tilbøjelige til at tage en ny betalingsløsning i brug.

Ændrede betalingsvaner har betydning for erhvervsdrivendes betalingsberedskab

I situationer, hvor en eller flere betalingsløsninger ikke fungerer som normalt, øger det robustheden, hvis borgerne fortsat kan betale med de betalingsløsninger, som de normalt anvender. Det er derfor vigtigt, at de erhvervsdrivendes beredskab passer til de betalingsløsninger, som deres kunder bruger til daglig.

Forretninger bør forberede sig på at modtage offline-kortbetalinger

Selvom betalingsinfrastrukturen i Danmark er sikker, effektiv og stabil, kan der opstå situationer, hvor en eller flere betalingsløsninger midlertidigt ikke fungerer.⁵ Typisk vil der være tale om kortvarige hændelser i en enkelt forretning eller butikskæde, men det kan ikke udelukkes, at der kan opstå længerevarende landsdækkende situationer, hvor betalinger hos erhvervsdrivende i den fysiske handel ikke kan foretages som normalt.

Eksempler på driftshændelser er nedbruddene i juli 2025 og maj 2026 hos Nets, som er en central aktør i kortbetalingssystemerne i Danmark. Hændelserne medførte, at mange kortbetalinger ikke kunne gennemføres som normalt. Under hændelserne var offline-kortbetalinger og alternative betalingsløsninger afgørende for at mindske generne for borgere og erhvervsdrivende, se boks 2.

Det er derfor vigtigt, at erhvervsdrivende i den fysiske handel forbereder sig på at kunne modtage offline-kortbetalinger, hvis der normalt modtages kortbetalinger. For at sikre, at offline-kortbetalinger virker, bør butikkernes forberedelse indeholde præcise instruktioner til personalet, så de ved, hvad de skal gøre i situationer, hvor der er problemer med at modtage betalinger. For eksempel kan det være afgørende, at personalet ved, hvordan offline-kortbetalinger aktiveres på kortterminalen, og kan vejlede kunderne i, hvordan og hvilke betalingskort de kan betale med.⁶

Udviklingen i wallet-betalinger taler for, at flere butikker også skal tage imod offline-løsningen udskudt autorisation

Der findes to løsninger til at betale offline med kort, hvis der sker et nedbrud i kortbetalingsinfrastrukturen, eller hvis internettet ikke virker: lokal autorisation og udskudt autorisation. 

Lokal autorisation har været tilgængelig siden introduktionen af chip i de fysiske betalingskort i midten af 00’erne. Denne løsning er både velkendt og udbredt i detailhandlen. Lokal autorisation kræver, at kundernes betalingskort understøtter lokal autorisation, og at betalingen gennemføres med det fysiske kort og pinkode. Løsningen understøtter derfor ikke wallet-betalinger på mobilen.

Ifølge en opgørelse fra Betalingsrådet har 80 pct. af borgerne over 18 år mindst ét betalingskort, der kan benyttes til offline-kortbetalinger med lokal autorisation. Samlet udgør offline-funktionen lokal autorisation således et generelt betalingsberedskab, som dækker en stor del af borgerne og de erhvervsdrivende.⁷

Udskudt autorisation er en nyere løsning, der indtil videre primært bruges af dagligvarebutikker og apoteker. Med denne løsning kan borgerne betale offline med wallets på mobilen og alle fysiske betalingskort, hvilket dækker stort set alle kunder, også turister. Det må forventes, at der fremover vil være fortsat flere, som betaler med wallets og ikke bruger deres fysiske betalingskort eller har kortet med sig. Dermed vil den erhvervsdrivende med udskudt autorisation have bedre mulighed for at tage imod kort- og wallet-betalinger og mindske generne for sine kunder, da de kan betale på samme måde, som de normalt gør, selvom der er sket et nedbrud i kortinfrastrukturen, eller internettet ikke virker.⁸ Udskudt autorisation vil derfor være en robust og oplagt løsning for mange erhvervsdrivende, der allerede modtager kortbetalinger.⁹

Siden 2016 er antallet af transaktioner med internationale betalingskort, primært Mastercard og Visa, næsten firedoblet til ca. 1,5 mia. transaktioner, mens antallet af transaktioner med Dankort i samme periode er reduceret 36 pct. til lidt over 0,8 mia. transaktioner, se figur 9. Udviklingen følger en bredere international tendens, hvor nationale kortmærker i andre EU-lande også gradvist har mistet markedsandele.¹⁰

Gennemførelsen af kortbetalingerne i Danmark varetages i vid udstrækning af de samme aktører og systemer, fx nogle få kortindløsere og samme underliggende systemer. Det betyder, at driftsforstyrrelser i kortbetalingsinfrastrukturen i Danmark vil påvirke transaktioner med alle de forskellige betalingskortmærker, herunder Dankort, Visa og Mastercard, og korttyper i Danmark, dvs. debet- og kreditkort.

Hvis imidlertid kun ét kortselskab er ramt af driftsforstyrrelser, vil det stadig være muligt at anvende betalingskort fra de to andre mærker. Tilstedeværelsen af tre udbredte kortmærker fra forskellige kortselskaber bidrager derfor alt andet lige til at gøre kortbetalingerne i Danmark mere robuste.

Integration i wallets understøtter øget brug af Dankort

Udviklingen i brugen af Dankort hænger bl.a. sammen med, at de internationale betalingskort tidligere end Dankort blev bredt tilgængelige i Apple Pay. Indtil 2025 var det kun Danske Bank og Nordea, der tilbød deres kunder at betale med Dankort i Apple Pay.¹¹ I løbet af 2025 har de tre bankdatacentraler BEC Financial Technologies, Netcompany Banking Services og Bankdata integreret Dankort i Apple Pay. Dermed er det blevet muligt for kunder i alle danske banker, der udsteder Visa/Dankort eller Mastercard Dankort (co-badged Dankort), at benytte Dankort, når de betaler med Apple Pay på mobilen.

De tre bankcentralers integration af co-badged Dankort i Apple Pay i 2025 har bidraget til, at en større andel af de samlede Dankort-betalinger nu foretages som en betaling via mobiltelefonen, se figur 10. Samtidig udgør Dankort også en større andel af betalingerne foretaget med Apple Pay, se figur 11. Integrationen understøtter den samlede brug af Dankort, da borgerne i stigende grad foretager deres betalinger via wallets på mobilen, se kapitel 2.

Selvom Dankort i 2025 er fuldt integreret i Apple Pay, er andelen af Dankort-betalinger via mobilen fortsat væsentligt lavere end for internationale kort. Det skyldes bl.a., at Dankort-delen af co-badged kort ikke tilføjes automatisk i Apple Pay, men kræver en aktiv handling fra borgerne, som skal slette det eksisterende co-badged kort og på ny lægge det ind. Udbredelsen af Dankort i wallet-løsninger forventes derfor først at være fuldt gennemført over de kommende år, i takt med at betalingskort udløber og udskiftes med nye.

Øget incitament til at videreudvikle Dankort

Dankort har på visse områder ikke de samme funktioner som de internationale betalingskort. Det hænger sammen med, at Dankort i modsætning til internationale betalingskort er underlagt dansk prisregulering af indløsningsgebyret i fysisk handel.¹² Reguleringen har været med til at gøre Dankort billigt for butikkerne, men den betyder også, at nye funktioner kun i begrænset omfang kan finansieres via gebyrerne. Det gælder fx visse udviklingsomkostninger, herunder til saldokontrol.

Et politisk forlig fra 2025 har til formål at forbedre rammerne for Dankort.¹³ Aftalen justerer prisreguleringen og indtægtsrammen for Dankort for at skabe incitamenter til at videreudvikle Dankort, så Dankort kan få flere funktioner. Det omfatter bl.a. saldokontrol, erhvervskort og understøttelse i nye digitale betalingsløsninger, fx Dankort i Google Pay. Det betyder, at driftsomkostninger til de omfattede udviklingstiltag, såfremt de realiseres, er med i omkostningsgrundlaget fra 2026.^{14, 15}

De nye tiltag kan samlet set øge udbredelsen af Dankort i Danmark, men de vil samtidig også medføre højere indløsningsgebyrer for Dankort. Det taler for en omhyggelig afvejning af, hvilke omkostninger der medtages i omkostningsgrundlaget.¹⁶

På trods af de nye udviklingstiltag vil Dankort ikke sætte nye standarder i markedet i forhold til de internationale betalingskort, som løbende videreudvikles med nye funktioner og forbrugerrettede tjenester som loyalitetsprogrammer, rabatter og forsikringer knyttet til betalingskortet. I relation til nye funktioner omfatter udviklingen bl.a. anvendelse af tokenisering i betalingsformer online, der styrker sikkerheden ved den enkelte kortbetaling og reducerer risikoen for misbrug af kortoplysninger, se boks 3.

Bankerne udsteder færre Dankort

De internationale betalingskort udgør en stigende andel af de udstedte betalingskort i Danmark, se figur 12. Stigningen kan hænge sammen med flere forhold:

Pengeinstitutterne vælger, hvilke kort de vil udbyde, og udviklingen kan således være påvirket af deres økonomiske incitamenter. Bankerne modtager interbankgebyrer, når deres kunder betaler med et af deres betalingskort, og bankerne modtager et lavere gebyr for Dankort end for internationale kort.¹⁷

Dankort og internationale kort har forskellige funktionaliteter, herunder online saldokontrol og reservation af købsbeløb på kortholderens konto.¹⁸ Pengeinstitutterne kan som udgangspunkt ikke udstede Dankort til børn og unge under 18 år, da Dankort giver mulighed for overtræk på kortholderens konto.¹⁹ Dertil har unge kun begrænset incitament til at udskifte deres internationale betalingkort med et Dankort, når de fylder 18 år.

Dankort har ikke identifikation af erhvervskort til virksomheder. Det har betydet, at danske bankers udstedelse af Dankort og co-badged Dankort til erhvervskunder tidligere ikke har levet op til den gældende regulering på området.²⁰ Det har medført, at bankerne har stoppet udstedelsen af nye Dankort til erhvervskunder og har yderligere forstærket tendensen mod flere internationale betalingskort. Med udviklingen af Dankort som erhvervskort får bankerne fremadrettet mulighed for at udstede disse som erhvervskort i overensstemmelse med den gældende regulering.

Siden 2014 har man kunnet foretage straksbetalinger i Danmark. Straksbetalinger gør det muligt at overføre penge direkte mellem bankkonti på få sekunder og kan foretages døgnet rundt alle årets dage.²¹ Antallet af straksbetalinger stiger fortsat, men væksten har været aftagende de seneste år. Størstedelen af straksbetalingerne foretages mellem privatpersoner via MobilePay eller som bankoverførsler igennem net- eller mobilbank, se figur 13.

Sammenlignet med kortbaserede betalinger er anvendelsen af straksbetalinger fortsat begrænset i fysisk handel og køb på internettet, se figur 14. Kontobetalinger, herunder straksbetalinger, udgør samlet set kun omkring 7 pct. af de digitale betalinger i fysisk handel og internethandel, og fordelingen har stort set været uændret de seneste 5 år. Tendensen ses, på trods af at betalingsløsninger baseret på straksbetalinger er velkendte blandt borgerne og kan bidrage til mere robuste betalinger på tværs af betalingssituationer.

En større udbredelse af straksbetalinger i fysisk handel kan give mere robuste digitale betalinger

En større udbredelse af betalingsløsninger baseret på straksbetalinger, fx MobilePay, øger sandsynligheden for, at kunderne kan foretage en betaling.²² Det skyldes, at straksbetalinger anvender en anden infrastruktur end andre betalingsløsninger, herunder betalingskort. Straksbetalinger kan dermed også fungere i situationer, hvor kortsystemerne er ramt af forstyrrelser. Samtidig kan straksbetalingsløsninger designes, så de er konkurrencedygtige med kortbetalinger.

Nets havde i juli 2025 og maj 2026 nedbrud, som medførte, at mange kortbetalinger ikke kunne gennemføres som normalt. Under nedbruddene steg antallet af straksbetalinger, særligt drevet af MobilePay, se figur 15 og 16. Hændelserne viser, at flere udbredte betalingsløsninger, der benytter forskellig infrastruktur, kan styrke robustheden af betalinger. Det forudsætter dog, at både borgere og erhvervsdrivende i den fysiske handel er forberedte på at bruge dem.

Ved nedbrud i kortbetalingerne påvirkes betalinger på internettet også. Straksbetalinger vil kunne gøre det muligt fortsat at foretage betalinger. Dette bliver mere og mere relevant, i takt med at flere af betalingerne foregår online, både i den traditionelle internethandel og igennem apps i fysiske butikker.

Straksbetalinger kan ikke anvendes i alle beredskabssituationer, da de bl.a. kræver internetforbindelse. Ved hændelser som nedbruddene hos Nets, hvor kortsystemerne var påvirket, men internettet virkede, kan de dog bidrage til, at betalinger fortsat kan gennemføres. Nationalbanken anbefaler derfor dels, at borgere har flere forskellige betalingsløsninger til rådighed, herunder en mobilbetalingsløsning, der foretager kontooverførsler, dels at erhvervsdrivende overvejer at tage imod kontooverførsler i tillæg til betalingskort og kontanter.²³

Straksbetalinger anvendes mest til betalinger mellem borgere

Betalinger med MobilePay udgør nu 8 ud af 10 betalinger mellem privatpersoner, se figur 17. MobilePay har i høj grad erstattet kontanter, som tidligere var den betalingsform, som private primært anvendte til betalinger mellem hinanden. Brugen af kontobetalinger, enten igennem mobil- eller netbank, har været nogenlunde konstant siden 2019 og anvendes primært til større betalinger.

MobilePay anvender straksbetalinger, hvilket giver betalingsløsningen flere af de samme egenskaber som kontanter. Modtageren har rådighed over beløbet, få sekunder efter at betalingen er gennemført, og har dermed sikkerhed for, at betalingen er endelig. Til forskel fra kontanter gør straksbetalinger det muligt at overføre penge straks mellem parter, der ikke befinder sig samme sted, ligesom MobilePay kan være et attraktivt alternativ i situationer, hvor afsender ikke har kontanter, eller modtageren ikke ønsker at opbevare eller efterfølgende anvende kontanter.

MobilePay har især erstattet kontanter, når borgere deler regninger eller betaler hinanden tilbage for udlæg. Det kan bl.a. skyldes, at digitale betalingsløsninger som MobilePay også indeholder funktioner, som gør det nemmere at holde overblik over udlæg og samtidig kan gøre det nemt at samle flere udgifter i én betaling, fx efter en fælles rejse, i stedet for at skulle gennemføre mange små betalinger.

Udbredelse af straksbetalinger i fysisk handel forudsætter mere brugervenlige løsninger

De nuværende betalingsløsninger, der bygger på straksbetalinger, er for de fleste borgere ikke den foretrukne betalingsform i fysisk handel. Det skyldes til dels, at løsninger som MobilePay, der bygger på straksbetalinger, bruger QR‑koder til at facilitere betalinger i fysisk handel.

Ifølge Nationalbankens undersøgelse af borgernes betalingsvaner foretrækker kun 3 pct. af borgerne at betale med MobilePay i fysisk handel, se figur 18. Det er, på trods af at de fleste borgere har MobilePay tilgængelig på deres mobiltelefon og anvender løsningen til betalinger mellem privatpersoner. Borgerne er dermed fortrolige med at benytte MobilePay, men foretrækker alligevel fysiske kort og wallet‑løsninger i fysisk handel.

Fysiske kort og wallet‑løsninger gør det muligt at foretage kontaktløse betalinger. Kontaktløse betalinger er baseret på NFC‑teknologi (Near Field Communication) og kan gennemføres uden at åbne en app. Betalingsprocessen er dermed ofte hurtigere, mere enkel og sikrere i forhold til svindel end ved betalingsløsninger, der anvender QR‑koder, som bl.a. kræver, at man åbner kameraet på mobilen for at scanne en kode. Generelt foretrækker borgerne betalingsløsninger, der er nemme og hurtige, se kapitel 2. Kontaktløse betalinger har desuden været anvendt i Danmark siden 2014, først via betalingskort og senere via wallets på mobilen, og det er derfor for mange borgere den naturlige måde at betale på. Den begrænsede efterspørgsel efter QR‑baserede løsninger kan bidrage til, at færre forretninger er villige til at tilbyde straksbetalinger med QR-koder i fysisk handel.

Borgerne foretrækker som nævnt betalingsløsninger, der er nemme og hurtige. Den manglende udbredelse af straksbetalinger i fysisk handel skyldes derfor formentlig en mindre bekvem brugeroplevelse. Det kan derfor også ændre sig, hvis løsningerne i højere grad kan tilbyde en betalingsoplevelse, der er både nem, hurtig og sikker, og eventuelt også ny funktionalitet, som ikke i dag tilbydes af eksisterende betalingsløsninger.

Mulighed for kontaktløse straksbetalinger afhænger af flere aktører

I Danmark er der ingen betalingsløsninger baseret på straksbetalinger, der gør det muligt at foretage kontaktløse betalinger med mobilen. Dette skyldes bl.a., at Apple i en årrække begrænsede tredjeparters adgang til NFC-teknologien på iPhones.²⁴ Begrænsningen ophørte i 2024, og det fik bl.a. MobilePay til at introducere kontaktløse betalinger i den fysiske handel i 2025.²⁵ Denne løsning er dog udelukkende baseret på kortbetalinger og understøtter ikke straksbetalinger, hvilket MobilePay fortsat arbejder på.

Selvom teknologien, der muliggør kontaktløse straksbetalinger, allerede findes og er tilgængelig eller tæt på at blive det i andre lande, så er kontaktløse straksbetalinger fortsat ikke tilgængelige i Danmark.²⁶ Hvis det skal ændre sig i fremtiden, kræver det ikke kun, at løsningen er tilgængelig på borgernes mobil. Det kræver også, at forudsætningerne er på plads ude i butikkerne, herunder at betalingsterminalerne er opdaterede og klar til at tage imod betalingerne.

Hvis borgerne oplever straksbetalingsløsningerne som endnu en wallet, vil de have begrænset motivation til at tage dem i brug. En større udbredelse kan derfor forudsætte, at løsningerne tilbyder yderligere fordele ud over det, som eksisterende wallet‑løsninger allerede tilbyder i dag. Forudsætningerne for dette er gode, da straksbetalingsløsninger er app-baserede, hvilket gør integrationen af yderligere funktionaliteter ud over selve betalingen relativt simpel.

Potentiale for hurtigere udbredelse af straksbetalinger i internethandlen

Udbredelse af straksbetalinger har bedre forudsætninger i internethandel end i fysisk handel. Særligt i internethandlen er det vigtigt for forbrugerne, at betalinger kan foretages hurtigt og enkelt. Opleves betalingsprocessen som langsom eller besværlig, øges risikoen for, at købet afbrydes. Med mobilen kan betalingen gennemføres hurtigt, uden at forbrugerne skal finde et fysisk betalingskort frem eller gemme kortoplysninger hos tredjeparter. Det er bl.a. grunden til, at omkring halvdelen af borgerne foretrækker at anvende MobilePay ved betalinger i internethandlen.

På trods af borgernes stigende præference for at anvende MobilePay, når de skal handle på internettet, udgør straksbetalinger fortsat kun omkring 12 pct. af betalingerne i internethandlen. Den begrænsede anvendelse skal ses i lyset af, at kun nogle webbutikker tilbyder betalingsløsninger, der bygger på straksbetalinger. Dertil bliver betalinger med MobilePay i internethandlen overvejende gennemført som kortbetalinger frem for straksbetalinger.

Borgernes præference for nemme og hurtige betalingsløsninger giver potentiale for større udbredelse af straksbetalinger i internethandlen. Samtidig er barriererne for at udbrede straksbetalinger generelt lavere i internethandlen end i den fysiske handel, og området er præget af betydelig udvikling, se boks 4. Et af udviklingsområderne angår forbrugerbeskyttelse, idet straksbetalinger i internethandel ikke tilbyder den samme forbrugerbeskyttelse som betalinger foretaget med kort.²⁷ Derfor arbejder flere udbydere af nuværende og kommende betalingsløsninger baseret på straksbetalinger på at sikre forbrugerbeskyttelse, der er sammenlignelig med betalingskort.

Straksbetalinger i internethandel kan også få betydning i den fysiske handel

Større udbredelse af straksbetalinger i internethandlen kan også have afsmittende effekt på den fysiske handel igennem den stigende brug af app‑ og internetbaserede betalinger ude i forretningerne. MobilePay er bl.a. tilgængelig i flere supermarkedsapps og udgjorde i 2025 omkring 21 pct. af betalingerne foretaget via apps som fx supermarkedsapps og parkeringsapps. Andre betalingsløsninger, der benytter straksbetalinger, kan ligeledes blive integreret i fx supermarkedsapps. Løsninger, der er udviklet til at muliggøre straksbetalinger i internethandel, kan således også blive tilgængelige i fysisk handel, uden at det kræver yderligere tiltag, fx opdatering af betalingsterminaler.

Der er dermed flere mulige veje til, at mobilbetalingsløsninger baseret på straksbetalinger kan blive et mere udbredt alternativ i fysisk handel og gøre det nemmere for borgerne at have flere betalingsløsninger til rådighed. Betaling via app i fysisk handel forudsætter dog adgang til internettet ligesom de underliggende straksbetalinger. Løsningerne kan derfor fungere som et alternativ, fx hvis kortbetalinger ikke fungerer, men ved nedbrud i internetforbindelsen vil offline-kortbetalinger fortsat udgøre det primære betalingsberedskab.