Danskernes brug af kontanter falder fortsat

Borgernes brug af kontanter til betalinger er faldet i en årrække, og der er ikke tegn på, at udviklingen aftager. Det afspejler en bredere og vedvarende tendens med øget digitalisering af det danske samfund, herunder at danskerne har været villige til at anvende nye kort- og mobilbetalingsløsninger, i takt med at de er kommet til.¹

Antallet af kontantbetalinger i fysisk handel er reduceret fra 219 mio. styk i 2023 til 153 mio. i 2025. Dermed blev kontanter anvendt i 9 pct. af betalingerne i den fysiske handel i 2025, se figur 1. Værdien af kontantbetalingerne er faldet fra 54 mia. kr. i 2023 til 37 mia. kr. i 2025. Kontanter udgjorde dermed 7 pct. af det samlede beløb betalt i fysisk handel. Det viser tal fra Nationalbankens undersøgelse af borgernes betalingsvaner, se boks 1.

Udviklingen i kontantbetalinger i fysisk handel skal ses i sammenhæng med et generelt faldende antal betalinger i fysisk handel, da flere betalinger sker i både internethandel og apps i den fysiske handel. 

Borgere bruger oftest kontanter i dagligvarehandlen

Over halvdelen af alle kontantbetalinger i den fysiske handel sker til indkøb af dagligvarer. Også her anvendes kontanter fortsat mindre, se figur 2. Ud over køb af dagligvarer anvendes kontanter især til småindkøb i fx kiosker samt til restaurant-, bar- eller cafébesøg.

Den dalende brug af kontanter er ikke udtryk for, at færre butikker tager imod kontanter, men derimod at færre borgere foretrækker at betale med dem. I Danmark er butikker som hovedregel forpligtede til at tage imod kontanter, og borgerne kan derfor med få undtagelser i udgangspunktet vælge mellem at betale med kontanter eller digitale betalingsløsninger, se boks 2.

Internationalt set har de nordiske lande, herunder Danmark, den laveste brug af kontanter, se figur 3. Den dalende brug af kontanter er ikke et særskilt dansk fænomen, men en del af en tendens i både de nordiske lande og resten af Europa, omend udgangspunktet og tempoet varierer på tværs af landene, se figur 4. Samtidig ligger brugen af kontanter fortsat lidt højere i Danmark end i de øvrige nordiske lande. En mulig forklaring er kontantpligten i Danmark, som indebærer, at forretninger som udgangspunkt skal modtage kontanter. I Norge findes der ligeledes regler, der regulerer brugen af kontanter i forretninger,² mens der i Sverige ikke er en generel kontantpligt. Her kan forretninger som udgangspunkt selv vælge, om de vil modtage kontanter, men den svenske regering fremsatte i marts 2026 et lovforslag om at forpligte supermarkeder og apoteker til at modtage kontanter.³

Seddelindkaldelse har ikke påvirket den typiske kontantbetaling i detailhandlen

I november 2023 annoncerede Danmarks Nationalbank, at 1000‑kronesedlen og sedler fra serier før 2009 skulle indkaldes og gøres ugyldige som betalingsmiddel efter 31. maj 2025. Det skete som led i arbejdet med at sikre, at kontanter også fremover er et sikkert og effektivt betalingsmiddel.

Indkaldelsen af især 1000‑kronesedlen har medført et fald i kontantomløbet, da omløbet af andre sedler ikke er steget tilsvarende, se figur 5. Det samlede seddel‑ og møntomløb udgjorde i 2025 ca. 1,7 pct. af BNP, mod omkring 2,6 pct. i 2023. Omløbet af 500-kronesedlen er også kun steget begrænset siden indkaldelsens start. Der synes derfor at have været en relativt lav substitution mellem de to seddelstørrelser.

Indkaldelsen har ikke haft betydning for størrelsen af kontantbetalingerne i den fysiske handel. Den gennemsnitlige kontantbetaling er således kun faldet marginalt fra 245 kr. i 2023 til 242 kr. i 2025.

Faldende brug af kontanter på tværs af aldersgrupper og geografi

Forskellene i brugen af kontanter på tværs af aldersgrupper er blevet mindre siden 2017, se figur 6. Det skal ses i sammenhæng med, at også ældre borgere i stigende grad foretrækker at betale med digitale betalingsløsninger. Siden 2017 har borgere over 70 år således reduceret deres brug af kontanter fra 40 pct. af betalingerne til 14 pct. i 2025. En del af forklaringen på dette er, at borgere, der har været vant til at bruge betalingskort eller mobilen til at betale, fortsætter med at bruge digitale betalingsmidler, når de bliver ældre. På tværs af de resterende aldersgrupper er brugen af kontanter også mindsket siden 2017, men i mindre grad end for de ældste borgere, da disse aldersgrupper i forvejen brugte kontanter begrænset.

Der er betydelige geografiske forskelle i, hvor ofte borgerne bruger kontanter, se figur 7. Borgere i hovedstadsområdet bruger kontanter i omkring 4 pct. af betalingerne, mens det er 15 pct. i landområder. Denne forskel afspejler i høj grad alderssammensætningen, hvor der er flest unge i studiebyerne, mens der i landområderne er betydeligt flere ældre borgere. Brugen af kontanter er dog faldet på tværs af landet siden 2023.

Stadig færre kontantbetalinger mellem borgere

Ligesom i den fysiske handel anvendes kontanter også sjældnere i betalinger mellem borgerne ifølge Nationalbankens undersøgelse af borgernes betalingsvaner. Fra 2023 til 2025 skete der her næsten en halvering i andelen af betalinger foretaget med kontanter, så kontantbetalinger i 2025 udgjorde ca. 1 ud af 8 betalinger mellem borgere, se figur 8. Der er sket et generelt fald i betalinger mellem borgere på tværs af betalingsløsninger, men ændringen er størst for kontanter.

Ca. halvdelen af borgernes kontantbetalinger til andre privatpersoner er betaling for varer eller tjenester, fx i forbindelse med handel på loppemarkeder. Den resterende del består primært af gaver og lommepenge. Regningsdeling og tilbagebetaling af udlæg fylder væsentligt mindre i kontantbetalingerne sammenlignet med tidligere år.

Udviklingen mod flere digitale betalinger og færre betalinger med kontanter mellem borgere skal ses i lyset af, at betalinger med mobilen ofte er et direkte alternativ til kontanter. MobilePay anvender straksbetalinger, som indebærer, at beløbet overføres øjeblikkeligt fra afsender til modtager. En straksbetaling er ligeledes endelig, så betalingsmodtager (ligesom ved kontanter) har en sikkerhed for, at betalingen er gennemført med det samme. Mobilbetalinger har desuden funktioner, der kan gøre det nemmere at dele regninger og tilbagebetale udlæg. Det kan være med til at forklare, at især denne type af betaling sjældnere foretages med kontanter.

Den lavere brug af kontanter i den fysiske handel kan også betyde, at borgere i mindre grad ønsker at tage imod kontanter. Når kontanter sjældent bruges i hverdagen, kan de opleves som mindre praktiske, fx fordi det tager tid at indsætte dem på sin konto via en kontantautomat. Blandt borgere kan der derfor opstå en selvforstærkende udvikling, hvor faldende brug af kontanter også fører til, at færre borgere ønsker at modtage dem.⁴

Det generelle fald i brugen af kontanter i samfundet følges med, at færre borgere foretrækker at betale med kontanter frem for andre betalingsløsninger, se figur 9. Det gælder både for betalinger i fysisk handel og mellem privatpersoner. Andelen af borgere, der foretrækker at betale med kontanter, er reduceret på tværs af aldersgrupper, men faldet skyldes primært borgere over 70 år.

Der er generel overensstemmelse mellem, hvilke betalingsløsninger borgerne foretrækker, og deres faktiske adfærd. 95 pct. af de borgere, der har angivet, at de foretrækker at betale med kontanter i fysisk handel, har også angivet, at de anvender dem regelmæssigt til betalinger. Til sammenligning anvender kun 21 pct. af de borgere, der foretrækker andre betalingsløsninger, regelmæssigt kontanter.

Digitale betalingsmidler opleves som hurtigere og nemmere end kontanter

Kun en mindre andel af borgerne, der foretrækker kontanter, fremhæver hastigheden som en fordel ved kontantbetalinger. Samtidig er der siden 2023 et fald i andelen, der angiver, at de foretrækker kontanter, fordi de er nemme eller hurtige at anvende. Det peger på, at de rammer, borgerne møder, når de betaler med kontanter, har ændret sig. Udviklingen kan bl.a. hænge sammen med en større udbredelse af selvbetjeningsløsninger i detailhandlen, hvor mulighederne for at betale med kontanter ofte er mere begrænsede. Selvbetjeningsløsninger anvendes især i supermarkeder, hvilket også er der, hvor borgerne foretager de fleste kontantbetalinger. Hertil kommer, at de digitale betalingsløsninger er hurtige at anvende, fx kontaktløse betalinger med fysiske betalingskort og wallets på mobilen.

Karakteristika ved borgere, der foretrækker kontanter

Gruppen af borgere, der foretrækker at betale med kontanter, adskiller sig på flere punkter fra resten af befolkningen. Gruppen er generelt ældre, oftere bosat i land- og provinsområder, og så angiver de, at de har sværere ved at kommunikere digitalt med den offentlige sektor, se figur 10. De angiver også, at de primært foretrækker kontanter, fordi kontanter accepteres bredt, er nemme at anvende, og fordi de i forvejen har kontanter på sig. Samme begrundelser fremhæver borgere med præference for digitale betalingsløsninger, når de skal angive, hvorfor de foretrækker digitale betalingsløsninger. Denne gruppe lægger dog også mere vægt på betalingshastighed.

Omkring 45 pct. af borgerne, der foretrækker at betale med kontanter, er ikke interesserede i at bruge en ny betalingsløsning, se figur 11. Dette er højere end blandt borgere, der foretrækker digitale betalingsløsninger, og indikerer, at de er tilfredse med kontanter og derfor ikke ser et behov for at erstatte dem. For borgere, der foretrækker kontanter, og som er åbne for at skifte, vægter sikkerhed og beskyttelse af privatlivet højere end brugervenlighed.

Kontanter har de seneste år fået øget opmærksomhed i forbindelse med et generelt fokus på beredskabsplanlægning i samfundet.⁵ Dette har påvirket borgernes opfattelse af og holdning til kontanter. Fra 2023 til 2025 er der sket en stigning i andelen af borgere, der angiver, at det ville være et problem for dem, hvis der ikke er kontanter i samfundet om fx 10 år, se figur 12. Dette er på trods af, at brugen af kontanter er faldende. Samtidig er andelen af borgere, der mener, at alle forretninger bør have pligt til at modtage kontanter, steget fra 38 pct. til 44 pct.

Der er en tydelig sammenhæng mellem udviklingen i holdningen til kontanter og beredskabsplanlægning. Dette tydeliggøres af, at mere end hver tredje borger angiver, at de ikke ønsker et samfund uden kontanter, fordi de er vigtige som beredskab, hvis andre betalingsformer ikke fungerer. Denne andel er mere end fordoblet siden 2023, se figur 13.

Den øgede opmærksomhed på kontanter som betalingsberedskab kan dels hænge sammen med myndighedernes anbefalinger om et betalingsberedskab, herunder i form af kontanter, se boks 3, dels at borgerne i stigende grad er blevet opmærksomme på, at trusselsbilledet er skærpet.⁶

Borgerne ser kontanter som et vigtigt alternativ til digitale betalingsløsninger

Under 1 pct. af borgerne angiver, at det ville være problematisk, hvis der ikke var kontanter i samfundet, fordi de udelukkende kan betale med kontanter. Kun omkring 2 pct. angiver, at det er vigtigt for dem at kunne have deres opsparing i kontanter. Det er således ikke kontanters egenskaber som primært betalingsmiddel og værdiopbevaring, der gør, at flere borgere anser det som problematisk, hvis der ikke var kontanter i samfundet, fx om 10 år.

Nationalbankens undersøgelse viser også, at opbakningen til at bevare kontanter i samfundet fortsat knytter sig til kontanters særlige egenskaber⁷, herunder muligheden for at betale anonymt. Sammenlignet med 2023 mener en større andel af borgerne, at kontanter er vigtige, fordi de kan anvendes til at betale anonymt. Den dalende brug af kontanter indikerer dog, at de særlige egenskaber ved kontanter, herunder anonymitet, for mange ikke er tilstrækkelige til at fastholde en aktiv brug af kontanter i hverdagen. Samlet set peger respondenternes besvarelser på, at kontanter for mange borgere fungerer som et supplement til digitale betalingsløsninger snarere end et dagligdags betalingsmiddel.

Flere borgere har en kontantbeholdning

Et øget fokus på kontanter som beredskab har ført til, at andelen af borgere med mere end 1.000 kr. i kontanter siden 2023 er steget fra 33 pct. til 41 pct., se figur 14. Stigningen i andelen af borgere med kontanter drives udelukkende af borgere med en kontantbeholdning under 10.000 kr., idet andelen med større kontantbeholdninger er faldet marginalt.

Mere end 2 ud af 3 borgere, der har mere end 1.000 kr. i kontanter, anser dem som et betalingsberedskab, se figur 15, og 1 ud af 4 borgere med mere end 1.000 kr. i kontanter angiver bl.a. anbefalinger fra offentlige myndigheder som årsag til opsparingen. Med udgangspunkt i Nationalbankens pejlemærke på 250 kr. pr. person i husstanden er der formentlig også husstande, der har et kontantbeløb på under 1.000 kr. som et supplerende betalingsberedskab til de digitale betalingsløsninger.

Andelen af borgere, der angiver, at de har kontanter, fordi det er besværligt at indsætte dem i banken, er reduceret fra hver tredje borger med en kontantopsparing til hver femte. Da indskudsmulighederne ikke er forbedret for perioden, se kapitel 4, kan det skyldes, at borgerne i højere grad aktivt vælger ikke at indskyde kontanterne, men i stedet beholder dem som et betalingsberedskab. 

Størstedelen af borgerne har stadig kontanter på sig

Den faldende brug af kontanter har ikke medført et tilsvarende fald i andelen af borgere, der normalt har kontanter på sig. I 2025 havde 64 pct. af borgerne typisk kontanter på sig, hvilket er en mindre stigning fra 62 pct. i 2023, se figur 16. Størrelsen af de beløb, borgerne medbringer, er stort set uændret.

Udviklingen peger på, at kontanter i mindre grad medbringes med henblik på løbende betalinger. Over halvdelen af de borgere, der normalt har kontanter på sig, anvender dem ikke regelmæssigt til betalinger. De har i gennemsnit 275 kr. på sig, hvorimod borgere, der regelmæssigt anvender kontanter, i gennemsnit har 648 kr. på sig. Det lavere kontantbeløb for borgere, der ikke regelmæssigt betaler med kontanter, peger på, at de medbringes af andre årsager, herunder af vane, som restbeløb i pungen eller som beredskab, hvis de digitale betalingsløsninger ikke virker som normalt. 

Den dalende brug af kontanter i Danmark har medført en løbende tilpasning af borgernes og erhvervsdrivendes adgang til at hæve og indsætte kontanter.⁸

En løbende reduktion i antallet af bankfilialer har betydet, at der kun er meget få steder med fysisk kassebetjening, hvor kunderne kan betale regninger ved kassen og har direkte adgang til personlig betjening, og hvor virksomheder kan indlevere dagens omsætning og købe byttepenge. I stedet har bankerne i høj grad rykket kontantservices ud i kontantautomaterne, hvor der kan hæves kontanter og i mange tilfælde også indsættes kontanter.

Bankerne har reduceret antallet af kontantautomater

Tilpasningen til den lavere kontantbrug med et lavere antal kontanthævninger har også bevirket, at antallet af kontantautomater er faldet de seneste år, se figur 17. Faldet er udelukkende drevet af bankerne, hvis rolle på markedet dermed er blevet mindre. Siden 2023 har bankerne samlet set reduceret antallet af kontantautomater med 24 pct., hvoraf omkring halvdelen kan henføres til, at Danske Bank i 2024 solgte 177 automater til kontanthåndteringsselskabet Nokas.⁹ Nokas varetager ud over sine egne kontantautomater også den tekniske drift og kontanthåndtering i KONTANTEN, som er et fælles netværk af hæveautomater tilknyttet en række danske banker.¹⁰

Udviklingen peger dermed på en gradvis omstilling af tilgængeligheden af kontanter, hvor der er færre kontantautomater, og hvor en større andel af de resterende automater samles hos færre, specialiserede aktører. Disse aktører har også i stigende grad overtaget andre dele af kontanthåndteringen, såsom håndtering af forretningernes byttepenge og afhentning af kontanter.

Afstanden til kontantautomater skønnes uændret trods færre automater

Det lavere antal kontantautomater har for de fleste borgere ikke betydet større afstand til nærmeste kontantautomat. Det estimeres, at 1 pct. af borgerne har mere end 10 km til den nærmeste kontantautomat, hvilket er omtrent uændret i forhold til 2023. Det skyldes formentlig, at en betydelig del af de udfasede kontantautomater har været placeret i områder, hvor der i forvejen var en eller flere kontantautomater i nærheden. De borgere, der bor længere fra kontantautomaterne, bor hovedsageligt i områder, hvor der også er færre forretninger, herunder supermarkeder og apoteker.

Faldet i antallet af kontantautomater har imidlertid betydet, at der i gennemsnit er kommet flere borgere pr. kontantautomat. Forholdet mellem borgere og kontantautomater er estimeret til at være mest udtalt i byområderne, hvor antallet af indbyggere pr. kontantautomat er højest. Det er dog også de områder, hvor brugen af kontanter er lavest, se kapitel 1. Muligheden for at hæve kontanter er desuden ikke begrænset til kontantautomater, da borgerne har mulighed for at ”hæve over beløbet” i mange forretninger.

Kontantautomater koncentreres om automater med både hæve- og indskudsfunktion

Antallet af kontantautomater med indskudsfunktion er også faldet de seneste år, se figur 18. Ligesom det generelle fald i kontantautomater, skal dette også ses i lyset af den dalende brug af kontanter. Faldet i kontantautomater med indskudsfunktion er dog mindre end det generelle fald i kontantautomater. Det betyder, at kontantinfrastrukturen i stigende grad koncentreres om automater, der kan håndtere både hævninger og indbetalinger.

I modsætning til kontanthævninger kræver indbetaling af kontanter som udgangspunkt, at man er kunde hos den bank, der ejer automaten, medmindre bankerne samarbejder, som fx gennem KONTANTEN. Det betyder, at borgeres og virksomheders mulighed for at indbetale kontanter via kontantautomater afhænger af den enkelte banks automater og eventuelle samarbejder. Nedlukningen af en enkelt automat med indskudsfunktion kan derfor have større betydning for adgangen til at indbetale kontanter end nedlukningen af en hæveautomat har for adgangen til at hæve.

Kontantinfrastrukturen skal håndtere distribution af nye pengesedler

For at sikre, at kontanter også fremover er et sikkert og effektivt betalingsmiddel, lancerer Danmarks Nationalbank i 2028-29 en ny seddelserie, som indeholder de nyeste teknologier til at forhindre forfalskninger. Det er i den forbindelse vigtigt, at kontantinfrastrukturen forbereder sig på distributionen af de nye pengesedler.

Efter indkaldelsen af 1000-kronesedlerne og de gamle seddelserier er det nu kun 2009-serien, som er gyldig. Når den nye seddelserie udstedes, vil der være en overgangsperiode, hvor begge seddelserier er gyldige, hvorefter 2009‑serien efter en endnu ikke fastlagt frist bliver ugyldig.

Efter den seneste indkaldelse var der ved udgangen af maj 2026 indleveret sedler til en værdi af mere end 21,2 mia. kr., hvoraf langt størstedelen var 1000-kronesedler fra 2009-serien.¹¹ Til sammenligning var der i samme måned gyldige sedler i omløb fra 2009-serien til en værdi af knap 43 mia. kr.

Sedlerne fra 2009-serien vil over tid skulle indleveres. Hovedparten forventes at blive brugt i detailhandlen og herefter indleveret, men borgere skal også have mulighed for at kunne indlevere kontanter via kontantautomaterne. Det er derfor vigtigt, at en yderligere tilpasning af antallet af kontantautomater understøtter, at infrastrukturen kan håndtere kontantombytningen, herunder at borgerne fortsat har adgang til automater med indskudsfunktion. Nationalbanken følger løbende udviklingen i kontantinfrastrukturen frem mod og under pengeombytningen i 2028 og frem.