Nationalbankens historie er præget af lange perioder med en robust økonomi, men også af dramatiske episoder, hvor stabiliteten i priser, betalingssystemer og den finansielle sektor har været udfordret.
I årene 1808-13 var der galopperende inflation i Danmark, og Nationalbanken blev derfor oprettet for at skabe orden i pengevæsenet. Lige siden har formålet været at være med til at sørge for stabile priser, sikre betalinger og stabilitet i det finansielle system.
Nationalbankens formål er omtrent uændret i dag, selv om opgaverne har ændret sig og fortsat udvikler sig.
