Negative renter


Abstract icon De fleste banker i Danmark har nu indført negative indlånsrenter for privatkunder. Nationalbanken sætter fokus på de lave og i nogle tilfælde negative renter i en række analyser, arbejdspapirer og podcast.

Lave og negative renter

Negative renter på en indlåns- eller opsparingskonto i en bank udfordrer vores normale opfattelse af, at man får et afkast, en rente, for at spare op og dermed udskyde forbrug. Sådan er det ikke i øjeblikket, hvor større indlån på bankkonti forrentes negativt.

Det er forståeligt, at mange undrer sig over den udvikling. Nationalbanken sætter derfor fokus på de lave og i nogle tilfælde negative renter her på hjemmesiden.

Set med globale briller er Danmark et lille land, og vi har det, man kalder en åben økonomi. Det betyder, at udviklingen ude i verden har stor betydning for vores økonomi. Det gælder også for meget lave eller negative renter.

Flere sparer mere op

Der er flere grunde til, at renterne er faldet til det nuværende lave niveau. En grund er, at inflationen – det vil sige udviklingen i priser – har været lav i mange lande. En anden grund er den demografiske udvikling: Både i Danmark og i flere andre lande stiger andelen af ældre mennesker.

Vi sparer både op til eventuelle svære tider og kommende kriser og til pensionsalderen – vi lever nemlig generelt længere end tidligere og får derfor flere år, hvor vi er afhængige af pensionsopsparingen. Når mange ønsker at spare op, mens der ikke er så mange, der ønsker at låne, så presses renten ned til et niveau, der sikrer, at de, der vil låne, og de, der vil spare op, matcher hinanden. Renten er nu faldet så længe, at bankkunder med store opsparinger i dag skal betale for at have pengene stående i banken. Desuden er mange virksomheder i stigende grad selvfinansierede og efterspørger derfor færre lån.

Godt eller skidt med lave renter?

Lave renter kan være en fordel, hvis du har købt et hus eller en ejerlejlighed, da du højst sandsynligt har finansieret det med realkreditlån. Renten er meget lav og i nogle tilfælde negativ på realkreditlån og andre banklån. Staten kan også låne til negative renter i obligationsmarkedet, og det sparer staten for mange penge. Bl.a. har staten kunnet finansiere lånepakkerne i forbindelse med covid-19 til negative renter indtil videre. I slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne var renteniveauet i en periode over 20 pct.

Bagsiden af medaljen er, at de, der ønsker at spare op, ikke får så høj en forrentning som tidligere, hvis de har pengene stående som indskud i banken eller i obligationer. Det drejer sig fx om borgere med store indlån i banker og borgere med pensionsopsparinger.

Danmark fører fastkurspolitik

Nationalbanken har – akkurat som de fleste andre centralbanker i verden – et mål om, at priserne skal udvikle sig stabilt. Den Europæiske Centralbank, ECB, har fx en målsætning om, at priserne i euroområdet skal stige under - men tæt på - 2 pct. om året.

Med fastkurspolitikken er kronen knyttet til euroen, og vi justerer den pengepolitiske rente udelukkende med det formål at holde en stabil kurs på kronen over for euro. På den måde importerer Danmark ECB's pengepolitik. Det betyder, at renten i Danmark følger ECB's rente tæt, og da ECB har negative renter, har vi det også.

I videoen her på siden kan du blive klogere på fastkurspolitikken i Danmark, og hvad Nationalbankens rolle er.

Nationalbanken var den første centralbank i verden, der nedsatte den styrende pengepolitiske rente til under nul. Det skete i 2012. Nationalbankens renter sætter tonen for andre renter i samfundet. Derfor påvirker Nationalbankens pengepolitiske rente de renter, som bankerne kan placere penge til hos hinanden eller i andre investeringer som fx obligationer. Desuden har bankerne også adgang til at have indlån i Nationalbanken, som forrentes med de pengepolitiske renter.  

Før Nationalbankens renter blev lave og i sidste ende negative, var renten på indlån i banker lavere end Nationalbankens renter. At tage imod indlån var en del af bankernes forretning. Men bankerne har tøvet med at opkræve negative renter fra deres kunder, selv om Nationalbankens rente blev negativ, og dermed forsvandt den del af deres forretning. Først i 2019 - efter mange år med negative renter - begyndte bankerne at opkræve renter for deres privatkunders indskud, men det var typisk for meget store indskud. Siden hen er negative renter blevet mere udbredte for privatkunder, fordi beløbsgrænsen på indlånets størrelse for negative renter er blevet nedsat.

 

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL OM NEGATIVE RENTER

 

Spørgsmål: Hvorfor har vi negative renter?

Svar: Det korte svar er: Det har vi, fordi ECB har negativ rente. Det lidt længere svar er, at Nationalbanken fastsætter den pengepolitiske rente i Danmark, men da vi skal holde kronens kurs fast over for euroen, betyder det, at den danske rente følger ECB's rente tæt.

ECB, der er centralbank for de 19 EU-lande, der har indført euro, har valgt at lade den pengepolitiske rente være negativ siden 2014. ECB har også opkøbt obligationer for at holde renterne lave og på den måde tilskynde til investeringer og forbrug. Det har den gjort for at understøtte økonomien og for at undgå en udvikling med faldende priser, dvs. deflation.

Hvis renten i Danmark er for høj i forhold til renten i euroområdet, vil der flyde så mange penge ind i landet fra ikke bare egne borgere, men også udlændinge, der gerne vil have den højere rente, at der vil komme pres på kronen. Nationalbankens reaktion på det vil så bl.a. være at nedsætte renten, indtil der igen er ligevægt mellem udbud og efterspørgsel efter kroner. Men så er vi lige vidt, og renten er igen negativ.


Spørgsmål: Hvem har fundet på, at renter nu også kan være negative?

Svar: Grundlæggende er der ikke noget, der forhindrer, at en rente kan være negativ, men da det er et rimeligt nyt fænomen, undrer det mange. Renten er basalt set prisen for at låne og belønningen for at spare op.

Vi er med tiden blevet rigere, og vi har nu samlet set som samfund – i lighed med mange andre lande - et ønske om at spare op og dermed udsætte forbruget. Det har en pris, da markedet for opsparing og lån skal mødes. Den pris er netop en negativ rente på opsparing – uanset om det er som indlån i en bank eller i sikre obligationer.  


Spørgsmål: Er det ikke en ulempe for mig som almindelig borger, at renterne er negative?

Svar: Både-og. Hvis du har et stort beløb stående som indskud i din bank, er det en ulempe. Men det er værd at huske, at ECB har reduceret sine renter og endda indført negative renter for at stimulere realøkonomien og for at undgå et scenarie med lav vækst og deflation. På den måde har samfundet og dermed borgere og virksomheder generelt fordel af de negative renter. Det er endvidere værd at huske, at udviklingen i priserne har lige så stor betydning for, hvad man kan købe, som renten har.

De borgere, der vælger at spare meget op og holde opsparingen som bankindskud, skal så betale en pris for det. Man skal også huske på, at renten på udlånet fra bankerne og renterne på realkreditlån også er faldet, i takt med at renterne generelt er faldet. Det har bl.a. gjort det billigere for borgere at låne penge til et hus. Faktisk viser en af vores analyser, at forskellen mellem renten for at låne og renten på indlån er lavere i dag, end den historisk har været i de fleste perioder. Og det endda efter indførelsen af negative indlånsrenter.

 

Spørgsmål: Hvordan kan det være rimeligt, at jeg skal betale banken for at opbevare mine penge?

Svar: Bankerne er private virksomheder, som selv fastsætter deres rentesatser for de ydelser, som de leverer. Nationalbanken blander sig ikke i deres beslutninger.

Når en bank modtager et indlån, skal pengene et sted hen. Blandt mulighederne er, at bankerne kan låne pengene ud til andre banker, borgere og virksomheder, som så kan købe sikre værdipapirer såsom statsobligationer. Omfanget af bankernes indlån i Nationalbanken styres af, hvordan Nationalbanken udfører fastkurspolitikken, og hvordan finansministeren fastsætter statsgældspolitikken. Dermed er bankernes indlån i Nationalbanken uden for bankernes kontrol, når man ser på bankerne samlet set. Renten på udlån er faldet endda lidt hurtigere end på indlån, og det samme er renten på obligationer. Bankernes indlån i Nationalbanken forrentes også negativt, da Nationalbanken på grund af fastkurspolitikken er knyttet til euroområdet, der også har indført negative renter.  Så faktisk kommer det ikke bankerne til gode, at der er negative renter – ud over den stimulerende effekt, som de negative renter har på økonomien som helhed. I sidste ende er det op til de enkelte kunder, om de ønsker at blive ved med at være kunde i deres bank eller skifte til en anden bank, der tilbyder andre forhold.
 

Spørgsmål: Hvorfor er der forskel på bankernes negative renter?

Svar: Bankerne er private virksomheder, som selv fastsætter deres rentesatser. Det blander Nationalbanken sig ikke i. Der kan være flere årsager til forskelle i bankernes rentepolitik, bl.a. konkurrencesituation og forretningsmodel. Fri rente- og prisfastsættelse er afgørende for effektiviteten af det finansielle system. Det er vigtigt, at konkurrencen virker og holder priserne i skak.

Spørgsmål: Kan det have uønskede bivirkninger, at bankernes indlånsrenter er negative?

Svar: Ja, det kan det, men renterne er et resultat af den samfundsøkonomiske udvikling og den meget store opsparing. Renten er ikke et moralsk spørgsmål. Bliver indlånsrenter så negative, at mange hæver deres indlån i banken, kan det have en negativ påvirkning på håndtering af almindelige regninger og de løbende indbetalinger af løn og pensioner mv. Det kan øge de omkostninger og risici, der er forbundet med borgernes betalinger.

Den psykologiske effekt af negative renter på små indlån kan betyde, at der bliver uhensigtsmæssigt mange transaktioner og meget administration for den enkelte og for bankerne for at undgå negativ forrentning. Det må bankerne have med i deres overvejelser om deres prissætning.

Endelig kan de negative renter også få folk til at investere mere. Det er som udgangspunkt godt for økonomien, at pengene kommer i arbejde. Men hvis man som privatperson ikke kan gennemskue risikoen ved investeringen og leve med den, skal man ikke investere. 
 

Spørgsmål: Er det så Nationalbanken, der tjener pengene, når bankerne har negative renter?

Svar: Nej. Isoleret set påvirker det ganske vist Nationalbankens resultat positivt, at bankerne betaler negative renter på deres indestående i Nationalbanken. Men bankernes indlån i Nationalbanken skal placeres. Det betyder, at Nationalbanken også selv betaler negativ rente på en stor del af de obligationer, som Nationalbanken køber til bl.a. valutareserven, og at bankerne kan låne i Nationalbanken til en negativ rente. Det betyder alt i alt, at de negative renter ikke i sig selv har en positiv effekt på Nationalbankens regnskab. Når Nationalbanken har overskud, overføres det normalt til staten. 


Find yderligere oplysninger om Nationalbankens regnskab i den seneste årsrapport via følgende link

Spørgsmål: Hvornår er det slut med de negative renter?

Svar: Det er svært at spå om den fremtidige renteudvikling. Nationalbanken har udgivet analyser, som peger på strukturelle faktorer, der kan holde renterne på et lavt niveau i flere år frem, bl.a. en generel høj opsparing. Det betyder dog ikke, at renterne ikke pludselig kan begynde at stige af andre årsager.

Den pengepolitiske rente i Danmark fastsættes af Nationalbanken, men når Nationalbanken skal holde kronens kurs fast over for euroen, betyder det, at man følger Den Europæiske Centralbanks rentepolitik tæt. Hvis fx inflationen i euroområdet begynder at stige, og Den Europæiske Centralbank derfor sætter sin pengepolitiske rente op, vil det også presse renterne i Danmark op.