Sigtepunktet for salget af statsobligationer via auktioner og tapsalg er 65 mia. kr. til kursværdi i 2023. Det resterende finansieringsbehov dækkes via skatkammerbeviser, commercial papers (CP) og ved at trække på statens konto. 

Statens finansieringsbehov for 2023 kendes ikke, da der endnu ikke er vedtaget en finanslov. På trods af usikkerhed om statens endelige finansieringsbehov er strategien for statens låntagning i 2023 robust over for eventuelle udsving. Ændringer i statens finansieringsbehov blive modgået ved at nedbringe eller øge statens kontoindestående, der ultimo 2022 udgør 162 mia. kr.

I 2023 åbnes i en ny 10-årig nominel statsobligation. I 2. halvår åbnes ligeledes en ny10-årig grøn obligation. Derudover genåbnes 1,75 pct. 2025-obligationen som 2-årigt låneviftepapir.

Fokus vil fortsat være på at udstede i de eksisterende 2- og 10-årige nominelle obligationer. Staten kan i begrænset omfang også udstede i den 30-årige nominelle obligation i 2023. 

Der sigtes efter et udestående i statens kortfristede låneprogrammer på 35 mia. kr. ultimo 2023. Udeståendet vil primært være i skatkammerbeviser, suppleret med commercial papers. 

Det er strategien, at staten udsteder en statsobligation i valuta under EMTN-programmet i løbet af 2023. Udstedelsen bidrager til at sikre, at staten opretholder en stærk og bred markedsadgang i udenlandsk valuta. Ved løbende at udstede i de udenlandske låneprogrammer fastholdes de som en aktiv del af statens og Nationalbankens likviditetsberedskab.