Før man i sidste århundrede begyndte at bruge indskud og betaling via check i stigende grad, var penge ensbetydende med kontanter. I dag er det imidlertid mere bekvemt at betale ved at overføre midler direkte fra egen bankkonto til modtagers bankkonto ved hjælp af fx Dankort. Det overlades bedst til husholdningerne og virksomhederne at afgøre, om de vil have deres penge i form af kontanter eller som indskud i bankerne. Dermed er det i praksis husholdningerne og virksomhederne, der via deres transaktionsmønster afgør, hvad der er penge. Der findes ikke nogen entydig definition af, hvad penge er. I den snævreste statistiske definition af pengemængden regnes penge for at være kontanter og indskud i bankerne uden binding (også kaldt anfordringsindskud).
Bankernes rolle
Bankerne skaber indlån og dermed penge i forbindelse med, at de låner penge ud. Bankernes formidling af ind- og udlån er en essentiel funktion for, at vores samfund kan fungere. Selv om pengemængden primært består af indskud i bankerne, kan der ikke skabes flere penge, end der er efterspørgsel efter fra husholdninger og virksomheder.
En velfungerende finansiel sektor er kendetegnet ved, at ind- og udlånet kan stige i perioder med stor efterspørgsel efter likviditet. Dermed kan kreditværdige virksomheder få de lån, som er nødvendige for at kunne investere. Husholdningerne kan samtidig tilrettelægge deres forbrugsprofil over tid, så forbruget i perioder med lav indkomst kan overstige indkomsten. Det gælder også ved fx hus- og bilkøb. Den gæld, der derved opstår, kan afdrages på et senere tidspunkt.
Bankerne medvirker dermed til at sikre et fleksibelt økonomisk system til gavn for borgerne. Deres samfundsmæssige betydning indebærer, at de er underlagt omfattende regulering og tilsyn fra myndighedernes side. Det er bl.a. for at sikre, at bankerne ikke tager større risici, end det er ønskeligt for samfundet som helhed.
Nationalbankens rolle
Nationalbanken udsteder sedler og mønter men regulerer ikke, hvor mange penge der skabes i forbindelse med ind- og udlån i bankerne. I sidste ende er det dog alligevel den
pengepolitik, Nationalbanken fører, der afgør, hvor mange penge den private sektor efterspørger. Årsagen er, at Nationalbanken via de pengepolitiske renter påvirker bankernes ind- og udlånsrenter. Renterne påvirker direkte efterspørgslen efter ind- og udlån og dermed også pengemængden. Renterne påvirker også den økonomiske aktivitet i samfundet, som påvirker husholdningernes og virksomhedernes efterspørgsel efter ind- og udlån i bankerne.