Nationalbankens balance


Nationalbankens balance består af en lang række af aktiver og passiver og afspejler omfanget af Nationalbankens pengepolitiske operationer. Balancen udtrykker fastkurspolitikken og statens likviditetsposition, da Nationalbanken fungerer som statens primære bankforbindelse.

Foruden staten har de fleste danske banker et kontoforhold i Nationalbanken. Disse banker kaldes også de pengepolitiske modparter. Bankernes engagementer med Nationalbanken opsummeres af nettostillingen, som udtrykker bankernes samlede indeståender i Nationalbanken fratrukket deres pengepolitiske lån. Nettostillingens størrelse kan kun påvirkes af transaktioner, der involverer enten Nationalbanken eller staten. Transaktioner mellem banker vil alene påvirke sammensætningen af kontoindestående, beholdning af indskudsbeviser og eventuelle lån.

Valutareserven modsvares af statens og bankernes indestående
Nationalbankens aktiver udgøres primært af valutareserven og den indenlandske fondsbeholdning, jf. figur nedenfor. Ultimo juni 2020 udgjorde valutareserven 456 mia. kr. og bestod fortrinsvis af indskud i udenlandske banker, udenlandske værdipapirer og en beholdning af guld. Den indenlandske fondsbeholdning på 33 mia. kr. bestod af danske realkreditobligationer med kortere løbetid.

Passivsiden bestod hovedsagligt af statens og bankernes kontoindeståender i Nationalbanken. Ved udgangen af juni 2020 havde staten et kontoindestående på 170 mia. kr. Kontoen anvendes til statens løbende ind- og udbetalinger, fx A-skat, moms og dagpenge. Ultimo juni 2020 havde 81 banker konto i Nationalbanken med et samlet indestående på 150 mia. kr. fordelt på 27 mia. kr. på foliokonti og 123 mia. kr. i indskudsbeviser. Bankerne havde samtidig optaget lån for 4 mia. kr. i Nationalbanken. Bankernes nettostilling var dermed 146 mia. kr.

Derudover udgør seddel- og møntomløbet omkring 73 mia. kr., mens Nationalbankens egenkapital var opgjort til 80 mia. kr.

 Nationalbankens balance ultimo juni 2020
Billede1.png

Anm.:     Valutareserven opgøres som nettofordringer på udlandet og IMF samt beholdningen af guld. Pengeinstitutternes nettostilling opgøres til kontoindestående på folio og beholdning af indskudsbeviser fratrukket pengepolitiske udlån. Mellemværender i relation til swapaftaler med andre centralbanker er opgjort netto og fremgår derfor ikke.
Kilde:    Nationalbanken.

Valutareservens størrelse er primært et resultat af pengepolitikken
Nationalbanken køber og sælger valuta for at sikre en stabil kronekurs over for euro. Hvis der er stor efterspørgsel efter kroner, kan Nationalbanken imødekomme efterspørgslen ved at sælge kroner og købe euro. Transaktionen medfører, at valutareserven stiger, mens kronebetalingen øger bankernes indestående i Nationalbanken enten i form af øgede indskud på foliokonti, større beholdning af indskudsbeviser eller færre pengepolitiske lån.

Omvendt, hvis der er stor efterspørgsel efter valuta mod kroner, kan Nationalbanken imødekomme efterspørgslen ved at sælge valuta og købe kroner. Det skete fx i marts 2020, hvor Nationalbanken solgte valuta for 65 mia. kr. for at imødekomme efterspørgslen. Herved blev valutareserven reduceret med 65 mia. kr., og tilsvarende reduceredes bankernes indestående i Nationalbanken, jf. figur nedenfor.

 Nationalbankens salg af valuta mod kroner i marts 2020
Figur2.png

Anm.:     Ændringer som følge af andre transaktioner er udeladt for overskuelighed. I marts optog staten lån i udenlandsk valuta svarende til ca. 9 mia. kr., mens Nationalbankens egenkapital blev krediteret omkring 6 mia. kr. som følge af forrige års resultat.
Kilde:    Nationalbanken.

Statens låntagning i udenlandsk valuta kan påvirke valutareserven
Statens udenlandske låntagning foretages som udgangspunkt for at styrke valutareserven. Staten kan også optage kortfristede udenlandske lån for hurtigt at opbygge statens konto. Det sker gennem statens commercial paper-programmer. Når staten optager lån i udenlandsk valuta veksles låneprovenuet til danske kroner typisk via Nationalbanken.

I marts-juni 2020 optog staten lån i udlandet svarende til ca. 100 mia. kr. netto efter afdrag. Det skete som led i finansieringen af regeringens hjælpepakker i forbindelse med håndteringen af Covid-19. Låneprovenuet i udenlandsk valuta blev vekslet til danske kroner i Nationalbanken. Dermed steg indeståendepå statens konto med låneprovenuet i kroner og valutareserven blev tilsvarende forøget, jf. figur nedenfor. Bemærk, at bankernes samlede kontoindestående forblev uændret. Først i det øjeblik, at staten vælger at anvende låneprovenuet, vil der ske en omfordeling fra statens til bankernes samlede kontoindestående i Nationalbanken. 

 Illustration: Statslig udstedelse af lån i udenlandsk valuta i marts-juni 2020
Figur3.png

Anm.:    For illustrationens skyld er statens udenlandske låntagning i marts på 8,7 mia. kr. kun inkluderet i valutareserven ultimo maj. Ændringer som følge af andre transaktioner er udeladt for overskuelighed.
Kilde:    Nationalbanken.

Statslige ind- og udbetalinger påvirker bankernes indestående
Statens kontoindestående i Nationalbanken bestemmes af de løbende ind- og udbetalinger samt statens låntagning. Når staten modtager en indbetaling af fx A-skat betyder det samtidig, at bankernes indestående i Nationalbanken reduceres tilsvarende, jf. figur nedenfor. Dermed er aktivsiden af Nationalbankens balance upåvirket. Det er alene en omfordeling mellem staten og bankerne på passivsiden af balancen. Omvendt vil bankerne opnå et større indestående, når staten udbetaler offentlige lønninger, pensioner eller tilskud, mens statens kontoindestående reduceres.

Ligeledes påvirker statens låntagning bankernes indestående i Nationalbanken. Når staten sælger statsobligationer i danske kroner krediteres statens konto med provenuet, mens bankernes indestående reduceres tilsvarende og vice versa. 

Illustration: Indbetaling af 50 mia. kr. i A-skat
Figur4.png

Anm.:    Nationalbankens balance ultimo juni 2020.
Kilde:    Nationalbanken.

​Bankernes nettostilling er upåvirket af transaktioner mellem banker og ikke-finansielle virksomheder

Nettostillingen udtrykker bankernes samlede indestående i Nationalbanken fratrukket deres pengepolitiske lån. Det betyder også, at fx et udlån fra én bank til en anden, som finansieres ved at trække på sin konto i Nationalbanken, blot er en omfordeling af nettostillingen, mens den samlede nettostilling er upåvirket. Ligeledes forholder det sig, når en bank finansierer udlån til en ikke-finansiel virksomhed gennem nedbringelse af sit indestående i Nationalbanken. I det tilfælde overføres låneprovenuet til den ikke-finansielle virksomheds bank, hvis indestående i Nationalbanken tilsvarende forøges. Samlet set har bankerne præcis samme indestående i Nationalbanken.

 Illustration: Bankudlån finansieret ved træk på foliokonto
Figur5.png

Anm.:    Nationalbankens balance ultimo juni 2020.
Kilde:    Nationalbanken.

Mindre efterspørgsel efter kontanter øger nettostillingen
Når en bank får udleveret kontanter af Nationalbanken bliver et tilsvarende beløb trukket på deres foliokonto og vice versa. Derfor kan ændringer i efterspørgslen efter kontanter påvirke bankernes nettostilling overfor Nationalbanken. Det er typisk ændringer som sker over relativt lang tid, jf. analysen Danskerne er mestre i at betale elektronisk.

Eksempelvis kan lavere økonomisk aktivitet eller introduktionen af nye betalingsformer medføre en reduktion i efterspørgslen efter kontanter. Isoleret set vil det over tid resultere i et lavere omløb af sedler og mønter, da bankerne afleverer flere sedler og mønter tilbage til Nationalbanken end de får udleveret nye. Alt andet lige, vil det øge bankernes samlede indestående i Nationalbanken og dermed også nettostillingen.

Illustration: Reduktion i seddel- og møntomløb på 25 mia. kr.
Figur6.png
Anm.:    Nationalbankens balance ultimo juni 2020.
Kilde:    Nationalbanken.

 

Mere information

Hver måned offentliggør Nationalbanken sin balance. Det sker 2. bankdag i den efterfølgende måned kl. 17.00.

Balancen er også inkluderet i den statistiske udgivelse 'Specifikation af Nationalbankens balance'.

Specifikation af Nationalbankens balance