Usikre tider kræver fokus på robusthed og beredskab

Kritisk finansiel infrastruktur kan udsættes for alvorlige cyberangreb eller andre operationelle hændelser, der kan føre til forstyrrelser og nedbrud i den finansielle sektor. I særligt alvorlige situationer kan operationelle hændelser både påvirke de enkelte finansielle virksomheders fortsatte drift og samtidig true den finansielle stabilitet.

Nationalbankens seneste undersøgelse af robusthed over for cyberangreb og andre operationelle hændelser indikerer, at der er høj robusthed blandt de centrale aktører i den finansielle sektor. Der er dog fortsat muligheder for forbedringer.

Trusselsbilledet udvikler sig og bliver mere komplekst

Flere forhold er med til at gøre trusselsbilledet mod Danmark mere komplekst, som beskrevet herunder.

For det første vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, at Rusland for øjeblikket fører en hybrid krig mod Nato og Vesten, og at det er meget sandsynligt, at den hybride trussel fra Rusland mod Nato vil stige de kommende år.¹ Ifølge FE anvender Rusland allerede en række hybride virkemidler² mod vestlige lande, og Rusland forsøger ofte at skjule sine hybride aktiviteter for at gøre det sværere for ramte lande at svare effektivt igen. Eksempler på hybride hændelser inkluderer cyberangreb og sabotage af kritisk infrastruktur som fx overrivning af søkabler men også droneaktivitet, påvirkningskampagner og GPS-jamming.

For det andet er cybertruslen mod den finansielle sektor fortsat høj ifølge Styrelsen for Samfundssikkerhed, SAMSIK³, og stadig flere cyberangreb fører til faktiske alvorlige hændelser i den finansielle sektor, se data fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, som viser, at andelen af banker, der har registreret cyberangreb, der fører til betydelige hændelser, er steget fra 25 pct. i 1. halvår 2024 til 35 pct. i 2. halvår 2024.⁴

Endelig medfører også den teknologiske udvikling et stadigt behov for at styrke robustheden over for nye typer cyberangreb. Udviklingen inden for kunstig intelligens har i de seneste år ført til nye anvendelsesmuligheder i forbindelse med cyberangreb. Samtidig sker der fremskridt i udviklingen af kvantecomputere, der inden for en årrække forventeligt vil kunne bryde meget af den kryptering, der benyttes i dag. Tidspunktet er ikke kendt, men processen med at få udskiftet den eksisterende kryptering kan potentielt være langvarig. Derfor har bl.a. Europa-Kommissionen meldt ud, at hvis man har ansvar for kritisk infrastruktur, herunder i den finansielle sektor, bør man sikre den med kvantesikker kryptering hurtigst muligt og ikke senere end 2030.⁵ I det offentlig-private samarbejdsforum, Finansielt Sektorforum for Operationel Robusthed, FSOR, følges bl.a. problemstillingen relateret til kvanteteknologi. Forberedelsen af implementering af kvantesikker kryptering bliver også fulgt i FSOR.

De centrale aktører har et godt fundament at bygge videre på for at styrke robustheden

Nationalbankens seneste undersøgelse af cyberrisici og andre operationelle risici, se boks 1, indikerer, at der fortsat er høj robusthed i den finansielle sektor. Der kan med fordel arbejdes på at styrke robustheden yderligere på nogle områder, som beskrives i de efterfølgende afsnit.

Alternative it-leverandører fra Europa kan være vanskelige at finde

Mange virksomheder indkøber it-systemer og services fra eksterne it-leverandører. Selvom en virksomhed uddelegerer opgaver til en leverandør, er det stadig virksomhedens eget ansvar at sikre et tilstrækkeligt niveau af robusthed. Leverandørstyring er derfor en central del af at sikre en virksomheds robusthed. Sårbarheder i leverandørkæden kan forårsage driftsafbrydelser eller udnyttes af ondsindede aktører, som fx kan kompromittere virksomheden ved at installere bagdøre i anvendte services eller software. I de seneste år er antallet af cyberangreb på leverandører også steget.

Nationalbankens undersøgelse indikerer, at de centrale aktører i den finansielle sektor har overblik over deres leverandører og kontrakter, og hvilke kritiske forretningsprocesser der understøttes af leverandørernes ydelser. Dog indikerer undersøgelsen også, at flere af de centrale aktører kan arbejde på exit-strategier, dvs. muligheden for at udskifte en leverandør. Det kan være vanskeligt at finde alternative leverandører – særligt hvis man ønsker at undgå risikoen ved udelukkende at være afhængig af leverandører fra et bestemt geografisk område.

Planer for beredskab og genopretning af systemer og data skal kunne håndtere forskelligartede, alvorlige scenarier

Trods vedvarende arbejde med cyberrisici og andre operationelle risici vil det ikke være muligt at sikre sig fuldstændigt mod alvorlige driftsafbrydelser – uanset årsagen til afbrydelsen. Derfor er det afgørende at have planer for beredskab, forretningsvidereførelse og genopretning af systemer og data til at håndtere driftsforstyrrelser. Hændelsen i betalingsselskabet Nets 19. juli 2025 er et eksempel på en forstyrrelse, der påvirkede den danske betalingsinfrastruktur, da Nets er en central aktør i kortbetalingssystemerne i Danmark, se boks 2.

Den finansielle sektor skal også være forberedt på at håndtere ekstreme, men plausible scenarier. Det er scenarier, hvor en central aktør i det finansielle system rammes af et længerevarende nedbrud, eller hvor kritiske data er kompromitteret, ændret eller på anden vis ødelagt. Skulle en meget alvorlig hændelse opstå, er det vigtigt på forhånd at have identificeret, hvilke forretningsaktiviteter der er mest kritiske at opretholde – og at aktiviteterne kan ske uafhængigt af den it-infrastruktur, der normalt benyttes.

Undersøgelsen indikerer, at de centrale aktører i den finansielle sektor har forberedt sig grundigt på at håndtere driftsafbrydelser o.l. ved at udarbejde og teste planer for forretningsvidereførelse og genoprettelse af systemer og data. Planerne er dog ikke altid tilstrækkelige til at sikre fortsat drift og hurtig genopretning af systemer og data i ekstreme, plausible scenarier.

Ledelserne tager i højere grad ansvaret på sig

Det er vigtigt, at virksomhedens øverste ledelse, dvs. bestyrelse og direktion, engagerer sig og påtager sig ansvaret for arbejdet med cyberrisici og andre operationelle risici. Arbejdet er komplekst og går på tværs af forretnings-, it- og sikkerhedsenheder i en virksomhed. Ledelsesengagement er en forudsætning for en tilstrækkelig ressourceallokering og prioritering af robusthed i virksomheden.

I Nationalbankens tidligere undersøgelser har der været konstateret en positiv sammenhæng mellem stærk ledelsesforankring og organisationens øvrige modenhed. Ledelsesansvar har samtidig været et område med forbedringspotentiale, og vigtigheden har derfor været fremhævet. Den seneste undersøgelse peger på, at ledelsen hos endnu flere af de adspurgte har øget ledelsesforankringen. Der er dog nogle af de adspurgte, som fortsat med fordel kan forbedre dette, fx i forberedelserne af at kunne håndtere ekstreme, men plausible scenarier.

De finansielle markeder har været stabile siden maj på trods af højere toldsatser og fortsat høj geopolitisk usikkerhed. Internationale aktiekurser er steget, især drevet af store amerikanske teknologiselskaber, hvilket har øget koncentrationsrisikoen hos investorerne. Sammen med lave kreditspænd på obligationer indikerer det en høj risikoappetit på de finansielle markeder. Stigende offentlig gæld globalt kan skabe større udsving på obligationsmarkederne. Danske banker har lave eksponeringer mod udenlandske statsobligationer, og i Danmark er der generelt tillid til de offentlige finanser. Kryptoaktiver spiller aktuelt en begrænset rolle i Danmark. En større global udbredelse af kryptoaktiver kan dog på sigt påvirke den danske finansielle sektor.

Moderat global vækst på trods af handels- og geopolitisk usikkerhed

Den Internationale Valutafond, IMF, forventer, at den globale vækst vil fortsætte i et moderat tempo de kommende år. I sin seneste prognose forventer IMF en vækst på omtrent 3 pct. i 2025 og 2026, se figur 1.

Den amerikanske økonomi forventes at vokse med omtrent 2 pct. både i 2025 og 2026. Der er dog tegn på aftagende jobvækst, og de øgede toldsatser kan påvirke forbrugerpriserne, hvilket samlet set kan udhule forbrugernes købekraft.⁶ I euroområdet er væksten fortsat svag, hvor den hjemlige efterspørgsel fortsat er dæmpet, mens eksporten hæmmes af, at efterspørgslen fra USA og Kina er aftaget. Selvom de amerikanske toldsatser ikke har været lige så omfattende som først annonceret i april, er der udsigt til en svagere verdenshandel. Det vil også dæmpe væksten i Danmark.⁷

Volatiliteten er faldet på de finansielle markeder,
men der er risiko for en pludselig korrektion i aktivpriser

Efter store bevægelser på de finansielle markeder efter de amerikanske toldudmeldinger i april er volatiliteten i både det amerikanske aktie- og obligationsmarked faldet og er under den historiske median. Det sker, på trods af at handels- og geopolitisk usikkerhed fortsat er høj i historisk kontekst, se figur 2.

Stigningen i aktieindeks i euroområdet og USA er fortsat i 2. halvår 2025. Særligt det amerikanske S&P 500 har løbende nået nye rekordniveauer og er især drevet af indtjeningsforventninger i 7 af de største selskaber, de såkaldte Magnificent 7⁸. I euroområdet er Eurostoxx-indekset bl.a. drevet af høje afkast i aktier inden for forsvars- og luftfartsindustrien, som forventes at drage fordel af øgede forsvarsinvesteringer i Europa. Den øgede risikoappetit er også afspejlet i lavere kreditspænd, herunder på de mest risikofyldte virksomhedsobligationer i både USA og euroområdet, og er på lave niveauer i en historisk kontekst.

IMF advarer fortsat om, at visse aktiver kan være overvurderede. Overvurderingen indebærer sammen med den høje grad af koncentration inden for særligt teknologiselskaber risiko for en pludselig priskorrektion, der kan skabe store udsving på de finansielle markeder og potentielt have bredere realøkonomiske konsekvenser.⁹

Markedet forventer lavere pengepolitiske renter i USA

Markedsforventningerne til udviklingen i de pengepolitiske renter har været relativt stabile i 2. halvår 2025, og usikkerheden om fremadrettede pengepolitiske renter har generelt været faldende de seneste år.¹⁰

Markedet forventer yderligere rentenedsættelse fra Federal Reserve i løbet af 2026, se figur 3. Forventningen til rentenedsættelser i USA skyldes især, at arbejdsmarkedet begynder at vise svaghedstegn, og at Federal Reserve ved flere lejligheder har signaleret, at arbejdsmarkedet har fået mere opmærksomhed i deres dobbeltmandat om at sikre stabile priser og fuld beskæftigelse.

I euroområdet forventer markedet, at de pengepolitiske renter vil forblive på omtrent de nuværende niveauer, idet inflationen er tæt på ECB’s 2-pct.-mål, se figur 4. 

Stigende offentlige gældsniveauer kan have bidraget til stigningerne i statsrenter

Den globale offentlige gæld er steget mærkbart de seneste år, og IMF estimerer, at den samlede offentlige gæld i avancerede økonomier kan stige til tæt på 120 pct. af BNP i 2030. Et højt offentligt gældsniveau og budgetunderskud øger risikoen for, at et lands gæld når et niveau, hvor markedet opfatter niveauet som uholdbart, og landet på sigt ikke kan servicere den optagne gæld. I yderste konsekvens kan landet miste investorefterspørgslen og i praksis ikke have mulighed for at refinansiere udstedt gæld. I takt med at højere gæld øger udbuddet af statsobligationerne, er markederne for statsobligationer desuden blevet mere afhængige af finansielle formidlere, der ikke er banker, såkaldte NBFI’er. Den øgede afhængighed af NBFI’er skyldes bl.a. store investeringer i statsobligationer fra gearede investeringsfonde, som er på rekordhøje niveauer i flere store økonomier.¹¹ Det større investeringsomfang fra gearede investeringsfonde ses også i Danmark, hvor fondene særligt investerer i realkreditobligationer, se kapitel 7, Investeringsfonde spiller en stor rolle på repomarkedet.

De høje offentlige gældsniveauer har endnu ikke resulteret i store stigninger i renterne på statsobligationer. Øget kreditspænd på franske og amerikanske statsobligationer i forhold til Tyskland kan dog indikere, at markederne er begyndt at indregne en vis risiko ved den finanspolitiske holdbarhed i disse lande, se figur 5, omend spændene fortsat er på et meget lavt niveau sammenlignet med flere europæiske lande under den europæiske statsgældskrise. I euroområdet er statsrentespændet til swaprenterne, dvs. et mål for kreditrisiko og finansieringspres, også øget på tværs af lande i takt med et større udbud af statsobligationer, se figur 6.

Den direkte risiko for danske banker ved højere udenlandske gældsniveauer begrænses af, at danske banker generelt har lave beholdninger af udenlandske statsobligationer. Samtidig er der stor tillid til de offentlige finanser i Danmark.¹² Store skift i statsobligationsrenterne på de internationale finansielle markeder kan dog potentielt give afsmittende effekter til danske finansielle aktiver, fx danske realkreditobligationer.¹³ Kreditspænd på realkreditobligationer steg fx under gældskrisen i euroområdet, men var dog ikke på højere niveauer i forhold til andre perioder med usikkerhed.

Statsobligationer spiller dog en fundamental rolle i det finansielle system og anvendes bl.a. som den primære sikkerhed på pengemarkederne og som likviditetsbuffere i finansielle institutioner. Store udsving i renterne på toneangivende statsobligationer i det finansielle system kan derfor have store afsmittende effekter på resten af det finansielle system.

Voksende forbundethed mellem kryptomarkedet og den finansielle sektor

Markedet for kryptoaktiver er fortsat kendetegnet ved stor volatilitet. Den globale markedsværdi for kryptoaktiver har alene i perioden oktober til november 2025 oplevet betydelige udsving. Ses der fx på bitcoin, det største kryptoaktiv målt på markedsværdi, så faldt markedsværdien fra ca. 120.000 dollar i oktober til omkring 90.000 dollar i november, se figur 7. Stablecoin-markedet er vokset betydeligt, og markedsværdien for de to største stablecoins, Tether og USDC, udgjorde over 250 mia. dollar i oktober, se figur 8.¹⁴ Udviklingen i stablecoins skal ses i lyset af øget institutionel efterspørgsel efter stablecoins og regulatorisk klarhed i USA efter vedtagelse af den såkaldte amerikanske GENIUS Act.¹⁵

Stablecoins har en tæt og voksende forbindelse til det finansielle system. Det kommer især til udtryk, ved at udstederne af stablecoins holder likvide aktiver såsom bankindskud og kortfristede obligationer. Eksempelvis har Tether, som er den største stablecoin globalt, store beholdninger af amerikanske statsobligationer, hvilket gør virksomheden til en betydelig aktør på markedet. Stablecoins er også et aktiv, der typisk ligesom visse bankindskud kan indløses på anfordring, mens reserveaktiverne – på trods af deres status – er relativt mindre likvide. Det betyder, at der kan opstå risiko for et brandudsalg, hvis mange investorer ønsker at indløse samtidigt. Det kan også opstå, hvis tilliden til reservekvaliteten eksempelvis svækkes, eller hvis der konstateres sårbarheder eller driftsfejl ved en stablecoin. Et brandudsalg kan destabilisere både stablecoin-markedet og eventuelt tilknyttede finansielle markeder, herunder især markedet for kortfristede obligationer.¹⁶ Denne risiko understreger, at stablecoins i stigende grad kan påvirke de traditionelle finansielle markeder og få betydning for den finansielle stabilitet i takt med den større globale udbredelse.

I Danmark er der den seneste tid også gennemført tiltag, der indikerer en fremadrettet øget forbundethed mellem den finansielle sektor og markedet for kryptoaktiver. For eksempel offentliggjorde Danske Bank i september 2025 et samarbejde med otte europæiske banker om at udstede en euro-denomineret stablecoin.¹⁷ Den kommende stablecoin vil være reguleret af EU-forordningen om markeder for kryptoaktiver, MiCA, og forventes at blive udstedt i 2. halvår 2026. Derudover offentliggjorde Lunar Bank i oktober, at banken har opnået licens til at udbyde kryptoaktivtjenester i henhold til samme forordning.¹⁸

På trods af den internationale og i særdeleshed den amerikanske udvikling vurderes udbredelsen af kryptoaktiver blandt husholdninger og finansielle selskaber i Danmark fortsat at være begrænset.¹⁹ Derfor vurderes kryptoaktiver for nuværende ikke at udgøre en risiko for den finansielle stabilitet i Danmark. Finansielle selskaber i USA foretager især stigende investeringer i og tilbyder tjenester med kryptoaktiver. Det øger forbundetheden mellem markedet for kryptoaktiver og den amerikanske finansielle sektor og kan potentielt indebære, at stød til det globale kryptomarked også kan få betydning for finansielle aktører i Danmark.

I løbet af det seneste år har boligmarkedet i hovedstadsområdet været præget af høje prisstigninger. Det kan skabe forventninger om yderligere prisstigninger, hvilket kan føre til en selvforstærkende udvikling, hvor priserne stiger endnu mere. Forventningerne til fremtidige boligprisstigninger har dog ikke ændret sig væsentligt det seneste år ifølge Nationalbankens forventningsundersøgelse, men perioder med høje boligprisstigninger har før ført til overoptimisme og været efterfulgt af store boligprisfald. Boligprisudviklingen i København kræver derfor opmærksomhed. Hvis de markante prisstigninger fortsætter, og en selvforstærkende dynamik spreder sig til resten af landet, stiger risikoen for makroøkonomiske ubalancer, hvilket også kan udfordre den finansielle stabilitet.

En ny analyse fra Nationalbanken viser,²⁰ at boligejere generelt er blevet mere robuste siden finanskrisen, og at boligkøbernes gældsfaktor har udviklet sig stabilt sammenlignet med op til finanskrisen, hvor gældsfaktoren steg markant. Denne forskel skal bl.a. ses i lyset af lånereglerne, der er blevet implementeret i årene efter finanskrisen.

Der er fart på boligmarkedet i hovedstadsområdet, men kreditvæksten er fortsat moderat

Det danske boligmarked har overordnet været i fremgang siden begyndelsen af 2023. Priserne på enfamiliehuse på landsplan er steget moderat i takt med stigende indkomster hos danske husholdninger og fald i renterne, mens ejerlejlighedspriserne er steget i et hurtigere tempo. Særligt udviklingen på det københavnske ejerlejlighedsmarked er iøjnefaldende, hvor prisstigningstakterne har været højere end i andre store byer og udgjorde 16 pct. mellem 2. kvartal 2024 og 2. kvartal 2025, se figur 9.

Boligprisudviklingen har betydning for, hvor meget det reelt koster at eje en bolig, som angivet ved den såkaldte faktiske boligbyrde. Siden 4. kvartal 2023 er den faktiske boligbyrde for den typiske boligkøber faldet, se figur 10.²¹ Størstedelen, omkring 90 pct., af den ændring kan forklares med lavere ydelser på grund af lavere renter. Resten kan tilskrives, at boligkøberne har en højere disponibel indkomst. Boligbyrden er dog fortsat høj i København, og for de 10 pct. af boligkøberne, der har den højeste boligbyrde, bruges mindst 45 pct. af den disponible indkomst på boligskat og udgifter til boliglån.

Der er generelt en tæt sammenhæng mellem boligprisvækst og kreditvækst, se figur 11. Kommuner i hovedstadsområdet, særligt København og Frederiksberg, hvor boligprisstigningerne har været højest, har således også en kreditvækst, der er betydeligt højere end den gennemsnitlige vækstrate på landsplan. Kreditvæksten er dog fortsat moderat, og det samlede boligudlån til husholdningerne var i september 2025 omkring 3 pct. større sammenlignet med samme måned året før.

Det er primært variabelt forrentede realkreditlån, der har drevet udlånsvæksten siden starten af 2025, se figur 12. Det skal ses i lyset af, at de korte renter er faldet mere end de lange siden toppen i 2023, hvilket kan have bidraget til at gøre variabelt forrentede lån mere attraktive end de fastforrentede.

Erfaringer viser, at høje boligprisstigninger kan lede til udlånsvækst med en vis forsinkelse. Boligprisudviklingen i og omkring København kalder derfor på fortsat opmærksomhed. For hvis de markante prisstigninger fortsætter, og en selvforstærkende dynamik spreder sig til resten af landet, stiger risikoen for makroøkonomiske ubalancer, hvilket kan udfordre den finansielle stabilitet.

Boligkøbere lægger større udbetalinger i forbindelse med boligkøb

En medvirkende faktor til boligprisudviklingen er boligkøbernes udbetalinger, der i 2024 var større end tidligere, både målt i forhold til indkomst og boligens pris. Siden finanskrisen har udbetalingerne været støt stigende, og i 2024 lagde den typiske boligkøber i hovedstadskommunerne 22 pct. i udbetaling, se figur 13.²² Udbetalingen kan komme fra både opsparede midler, salg af tidligere bolig eller fra andre kilder, herunder lån og overførsler fra nær familie.²³ Udbetalingerne var særligt høje i hovedstadskommunerne og generelt højere for flergangskøbere end for førstegangskøbere. Boligkøbernes større udbetalinger afspejles i lavere belåningsgrader,²⁴ hvilket gør dem mere robuste over for boligprisfald og rentestød. Dertil har den typiske boligkøber haft en stadig højere indkomst i forhold til hele befolkningen. Denne tendens har været særligt udbredt i hovedstadskommunerne²⁵. Det afspejler en øget konkurrence om de relativt få ejerboliger i hovedstadsområdet og dermed de høje prisstigninger.

Ses der på boligkøbernes gældsfaktor, som angiver forholdet mellem den samlede boliggæld i husstanden og husstandens samlede indkomst, så har denne for landet som helhed været stabil siden finanskrisen, se figur 14. Det samme gør sig gældende i hovedstadskommunerne, hvor gældsfaktoren dog er højere end i andre områder. En lavere gældsfaktor betyder alt andet lige, at boligkøberne er mindre følsomme over for negative stød. Ses der på boligejere med de 10 pct. højeste gældsfaktorer, er billedet af en stabil gældsfaktor omtrent det samme.

Låneregler bidrager til at understøtte boligkøberes robusthed

Boligmarkedet spiller en vigtig rolle for den økonomiske og finansielle stabilitet i Danmark. Stød til boligmarkedet har tidligere spredt sig til andre dele af økonomien og forstærket en økonomisk tilbagegang.

I kølvandet på finanskrisen blev der implementeret låneregler for at indhegne konsekvenser af fremtidige stød til økonomien. Tiltagene er bl.a. implementeret som låntagerrettede tiltag, der er indført i ledelsesbekendtgørelsen og i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit, herefter lånereglerne.²⁶ Der er tale om tiltag, der tager afsæt i den enkelte låntagers finansielle forhold såsom belåningsgrad, gældsfaktor og rådighedsbeløb. Siden lånereglerne blev introduceret, har der været et fald i andelen af lån til boligkøb, som ligger uden for grænseværdierne, se figur 15.²⁷ Formålet med reglerne er at beskytte boligejerne mod at påtage sig for store risici. Det gør sig særligt gældende i perioder med høj indkomstfremgang og lave renter, hvor der er risiko for fartblindhed, der fører til for høj gældsætning eller renteeksponering.²⁸

Udviklingen på boligmarkedet har givet anledning til en række politiske udspil til, hvordan boligmarkedet kan gøres mere tilgængeligt, især for førstegangskøbere. Boligprisniveauet afspejler forholdet mellem udbud og efterspørgsel på boligmarkedet. Hvis det fra politisk side vurderes, at boligpriserne er for høje, kan det derfor adresseres ved enten at øge udbuddet eller reducere efterspørgslen. I en situation, hvor der er fart på boligmarkedet, er det derfor uhensigtsmæssigt at øge efterspørgslen yderligere, fx gennem tiltag, der øger købekraften hos udvalgte befolkningsgrupper. Sådanne tiltag vil blot bidrage til, at boligpriserne stiger yderligere.²⁹

I den nuværende situation, hvor boligpriserne stiger hurtigt – især i København – er det særligt vigtigt, at institutterne fastholder de sunde kreditprincipper, som er rammesat i de danske låneregler, og som netop har medvirket til at styrke boligkøbernes robusthed. En lempelse af de nuværende låneregler kan betyde, at husholdninger bliver mere sårbare over for rentestigninger, ledighed og faldende boligpriser, hvilket kan true den finansielle stabilitet.

Bankernes erhvervsudlån er steget markant det seneste år. Det gælder især udlånet til de største virksomheder, mens udlånet til små og mellemstore virksomheder har været stabilt. Væksten i erhvervsudlånet er primært drevet af de store selskabers internationale aktiviteter og opkøb af andre virksomheder, som også finansieres ved øget udstedelse af erhvervsobligationer. Samtidig melder bankerne om hård konkurrence om erhvervskunder.

De højere amerikanske toldsatser vurderes at medføre begrænsede kreditrisici i bankerne, men indirekte effekter og global vækstafmatning kan give tab.

Det Systemiske Risikoråd har henstillet til erhvervsministeren om en lempelse af den sektorspecifikke systemiske buffer for institutternes eksponeringer mod erhvervsejendomme, bl.a. med henvisning til en forbedring af de cykliske forhold på erhvervsejendomsmarkedet.

Bankernes udlånsvækst er drevet af lån til de største virksomheder

Væksten i bankernes udlån til erhvervsvirksomheder er taget til og har siden årsskiftet ligget på omtrent 10 pct. år-år, se figur 16. Til sammenligning er realkreditinstitutternes udlån til erhverv vokset mere moderat med en årlig vækst på omkring 5 pct. i løbet af de seneste to år.

Den relativt høje udlånsvækst fra bankerne er næsten udelukkende drevet af stigende udlån til de største virksomheder. Udlånet til små og mellemstore virksomheder har derimod været omtrent uændret det seneste år. De store selskaber har i mange tilfælde betydelige internationale aktiviteter, og deres lånebehov afhænger således kun i mindre grad af konjunkturforholdene i Danmark alene.

De største virksomheder er generelt mere robuste end små og mellemstore virksomheder, vurderet ud fra fx soliditetsgrad og institutternes vurdering af kreditkvalitet. De største virksomheder udgør også en relativt mindre andel af de samlede nedskrivninger på erhvervsudlån sammenlignet med de mindre virksomheder, se figur 17. Dette ses, til trods for at de største virksomheder udgør en større andel af det samlede udlån.

Flere banker melder om hård konkurrence om erhvervskunder på både pris og øvrige kreditvilkår i Nationalbankens udlånsundersøgelse. Den hårde konkurrence kan være afspejlet i det lave niveau for udlånsmarginalen, se kapitel 6, Indtjeningen er fortsat høj trods lavere nettorenteindtægter. Bankerne melder om svagt lempede kreditstandarder i 3. kvartal 2025 og forventer små lempelser i kreditstandarderne i det kommende kvartal ifølge undersøgelsen. I en situation med høj konkurrence er det vigtigt, at bankerne løbende sikrer sig gode kreditstandarder, og at tabsrisikoen på udlånet ikke undervurderes i prissætningen. Det mindsker risikoen for tab, når konjunkturerne på et tidspunkt vender.

De største virksomheder har øget deres udstedelser af erhvervsobligationer

Flere af de største virksomheder, som har bidraget væsentligt til den seneste udlånsvækst, har gennemført virksomhedsovertagelser det seneste år. Finansiering af sådanne opkøb sker typisk gennem aktieemissioner og øget gældsoptag. For de største virksomheder finansieres gælden typisk gennem udstedelse af erhvervsobligationer, men omfatter også lån fra kreditinstitutter – enten som midlertidig finansiering eller som supplement til øvrige finansieringskilder. De største virksomheder finansierer sig generelt i langt højere grad med obligationer, end mindre virksomheder gør.

Udstedelsen af gældsinstrumenter blandt de største virksomheder er steget markant siden midten af 2024, og den udestående mængde obligationer er steget med 100 mia. kr., se figur 18. Obligationsfinansiering udgør dog ikke en større andel af de største virksomheders samlede passiver, se figur 19. Det øgede lånoptag i kreditinstitutterne skal således ses i lyset af et forøget finansieringsbehov som følge af opkøbsaktiviteten.

Bankerne har oplevet stigende tab på deres udlån til virksomheder inden for vedvarende energi, men udlånet er fortsat begrænset

Den grønne omstilling kræver store investeringer i produktion af grøn energi og infrastruktur til levering af energien til brugerne. Den vigtigste del af omstillingen består af den fortsatte udfasning af fossile brændsler og øget produktion af strøm baseret på vind- og solenergi samt grøn gas. Kreditinstitutterne har i flere år øget udlån til virksomheder, der er aktive i produktion og salg af grøn energi. Omvendt har institutterne de seneste fem år haft et begrænset udlån til indvinding og produktion af olie og gas.

Virksomheder inden for produktion og salg af grøn energi har oplevet lavere indtjening de seneste år, og flere er i finansielle problemer. De højere renteomkostninger de senere år kan have bidraget til at gøre længerevarende udviklingsprojekter og investeringer mindre profitable og føre til fald i aktivværdier. Efter at energipriserne er faldet tilbage siden de høje niveauer i 2022, er indtjeningsmulighederne desuden blevet mindre, hvilket har medvirket til, at nogle selskaber har nedskrevet deres aktiver. Endelig har den amerikanske administrations fokus på fossile energikilder også haft en negativ påvirkning på forventningen til de fremtidige indtjeningsmuligheder for branchen.

Problemerne i branchen har også ført til nedskrivninger og tab i kreditinstitutterne, der har ydet lån til ramte virksomheder. Bankernes udlån til virksomheder inden for vedvarende energi var i 2. kvartal 2025 begrænset til 1,1 pct. af deres udlån til erhverv, mens det for realkreditinstitutterne udgjorde 0,6 pct. af erhvervsudlånet. Kreditinstitutterne har således kun en begrænset eksponering mod branchen. Bankernes udlån til virksomheder inden for vedvarende energi er dog steget fra knap 4 mia. kr. i 2019 til 6,5 mia. kr. medio 2025. Hertil er der yderligere 1,3 mia. kr. i utrukne kreditfaciliteter. Realkreditudlånet er steget fra 3 mia. kr. til knap 9 mia. kr. i samme periode, se figur 20. Det skal bemærkes, at opgørelsen af kreditinstitutternes udlån til virksomheder inden for vedvarende energi er opgjort som lån til virksomheder med branchekoden ”Produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder”. En præcis afgrænsning af eksponeringer er vanskelig, da en del af aktiviteterne i disse selskaber kan være placeret i andre selskaber med andre branchekoder. Eksponeringerne skal derfor betragtes som en nedre grænse.

Institutterne har begrænsede eksponeringer mod virksomheder, der er meget afhængige af USA

USA og EU indgik i juli 2025 en rammeaftale³⁰, der bl.a. medfører en ensidig told på eksport fra EU til USA på 15 pct. Aftalen betyder, at også dansk eksport til USA pålægges den højere toldsats.³¹ Baseret på de senest tilgængelige eksportdata fra 2022³² gik omkring 20 pct., svarende til 220 mia. kr., af det samlede bank- og realkreditudlån til ikke-finansielle virksomheder, der havde eksport til USA, se figur 21. Størstedelen af udlånet, omkring 16 pct., er dog til virksomheder, hvor eksporten til USA udgør under 3 pct. af den samlede omsætning i de pågældende virksomheder. For bankudlånet er andelen højere end andelen for realkreditudlånet. Det skyldes især, at industrivirksomheder – som oftere eksporterer til USA – fylder mere i bankudlånet, mens realkreditudlånet i højere grad går til virksomheder inden for fast ejendom, ejendomshandel og udlejning, som ikke eksporterer til USA.

En analyse viser, at den forventede reduktion i dansk eksport til USA kan udgøre mellem 6 pct. og 11 pct. det første år efter indførelse af en toldsats på 15 pct. Analysen tager udgangspunkt i historiske eksportelasticiteter og antager, at der ikke findes alternative markeder til at afsætte produkter på.³³ Sammenholdt med at en begrænset del af det samlede udlån til ikke-finansielle virksomheder er til virksomheder, der får en væsentlig del af deres samlede omsætning fra eksport til USA, forventes en sådan toldsats dermed kun at medføre et meget begrænset fald i den samlede omsætning i virksomhederne. På trods af at Danmarks eksportandele til USA har været let stigende de seneste år, forventes de direkte kreditrisici relateret til de højere amerikanske toldsatser på dansk eksport at være begrænsede.

De amerikanske toldsatsers påvirkning på andre markeder og global vækstafmatning kan ramme danske virksomheder

Dansk eksport kan dog blive ramt indirekte, hvis andre lande, som Danmark eksporterer til, påvirkes betydeligt af de højere amerikanske toldsatser. Øget usikkerhed relateret til omfanget og størrelsen af toldsatser kan også påvirke virksomhederne negativt. I en rundspørge fra Danmarks Statistik³⁴ fra september 2025 svarede over 70 pct. af industrivirksomhederne, at de udmeldte toldsatser vil have en negativ påvirkning på virksomhedens forretningsmuligheder. Endelig kommer, at risikoen for en eskalerende handelskrig eller global vækstafmatning vil ramme danske virksomheder,³⁵ hvilket kan medføre tab i bankerne.

Stigende handelsaktivitet for erhvervsejendomme

Kreditinstitutternes udlån til ejendomsselskaber er betydelige og udgør ca. 40 pct. af institutternes udlån til erhverv.

Rentestigningerne i 2022 og 2023 bidrog til en markant opbremsning i aktiviteten på erhvervsejendomsmarkedet. Siden midten af 2024 er renterne faldet, og handelsaktiviteten er steget i 2025 sammenlignet med 2023 og 2024, se figur 22. Således blev der i januar til september 2025 handlet ejendomme for 53 mia. kr., hvilket er omtrent på linje med det historiske gennemsnit.

Tomgangen er faldet en smule i 2025 for alle segmenter af erhvervsejendomsmarkedet, se figur 23. For kontor-, industri- og butikslokaler kommer faldet efter stigende tomgang siden 2022. Tomgangen er dog fortsat lav sammenlignet med niveauerne før pandemien. For boligudlejningsejendomme er tomgangen faldet siden 2023. Det skal bl.a. ses i lyset af en højere befolkningstilvækst i forhold til nybyggeri, særligt i København, som er med til at understøtte efterspørgslen efter lejeboliger i de større byer.

Det Systemiske Risikoråd har i oktober 2025 evalueret den sektorspecifikke systemiske buffer for eksponeringer mod ejendomsudlejningsselskaber. Som følge af bl.a. forbedringen i nogle af de cykliske forhold på erhvervsejendomsmarkedet har rådet henstillet til erhvervsministeren, at tiltaget lempes ved at undtage eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom i belåningsintervallet 0 til 30 pct., mens buffersatsen fastholdes på 7 pct.³⁶ Rådet vurderer, at der fortsat er systemiske risici relateret til erhvervsejendomsmarkedet, som ikke er tilstrækkeligt adresseret af andre krav. Rådet fremhæver særligt, at ejendomsselskabernes soliditet, gældsudgifter og indtjening fortsat viser forhøjet risiko for, at nogle af selskaberne ikke kan servicere deres gæld i tilfælde af et stød.

De systemiske kreditinstitutters resultat før skat udgjorde ca. 31 mia. kr. i 1. halvår 2025, hvilket er en svag nedgang sammenlignet med 2. halvår 2024. Resultatet svarer til en årlig egenkapitalforrentning på ca. 15 pct. før skat. De systemiske kreditinstitutters indtjening er fortsat på et højt niveau set over en længere årrække. Nedgangen i resultatet er hovedsageligt drevet af en lavere basisindtjening, se figur 24. Den lavere basisindtjening skyldes primært lavere nettorenteindtægter, se figur 25. Kursreguleringer bidrager positivt til indtjeningen, og nedskrivninger på udlån er fortsat lave. Dog udgør nedskrivninger igen en udgift for institutterne efter at have udgjort en indtægt i de seneste år.

Nettorenteindtægterne har toppet

Det højere renteniveau siden midten af 2022 har løftet nettorenteindtægterne, særligt i 2023 og 2024, se figur 25. Siden midten af 2024 er de pengepolitiske renter løbende blevet sat ned. Det lavere renteniveau har resulteret i et fald i institutternes nettorenteindtægter. I 1. halvår 2025 faldt institutternes nettorenteindtægter ca. 2,5 mia. kr. sammenlignet med 2. halvår 2024.

Både renteniveau og renteudvikling har væsentlig betydning for institutternes indtjening. Institutterne opgør bl.a. den forventede indtjeningseffekt af rentestød i både opadgående og nedadgående retning.³⁷ For udvalgte systemiske banker³⁸ vil et rentefald på 200 basispoint reducere deres nettorenteindtægter, dog med variation på tværs af bankerne. Nettorenteindtægterne vil blive reduceret med i gennemsnit ca. 20 pct. over et år i forhold til et grundforløb.

Indtjeningen på indlån er aftagende

Bankernes indlånsmarginal har i de seneste år været en væsentlig drivkraft bag udviklingen i nettorenteindtægterne. Indlånsmarginalen til husholdninger og ikke-finansielle selskaber toppede i efteråret 2023 på henholdsvis 2,4 og 1,9 procentpoint og er siden faldet til ca. 1 procentpoint i september 2025, se figur 26. Den høje indlånsmarginal i 2023 var en konsekvens af, at indlånsrenterne ikke fulgte med pengemarkedsrenten op. Efterfølgende er indlånsrenterne ikke faldet i samme takt som pengemarkedsrenten, hvilket har reduceret indlånsmarginalen.

For husholdninger er indlånsmarginalen aktuelt på niveau med årene før finanskrisen. Hvis de pengepolitiske renter stabiliserer sig på det nuværende niveau i overensstemmelse med markedsforventningerne, se kapitel 3, Rolige markeder trods makroøkonomisk usikkerhed, vil bankerne formentlig kunne opretholde en indlånsmarginal i de kommende år på omtrent samme niveau som det nuværende. Den gennemsnitlige indlånsrente afspejler både bankernes indlånsrenter og sammensætningen af kundernes indlån. Der vil således også være en effekt på indlånsrenten, hvis kunderne søger mod andre indlånsformer. Bankerne har aktuelt et højt indlånsoverskud, hvilket begrænser deres incitament til at sætte kundernes indlånsrenter op.

Kundernes adfærd de senere år viser, at de til en vis grad reagerer på renteforskelle på tværs af indlånsformer. Da renterne steg, blev renteforskellen mellem indlån med binding og anfordringsindlån udvidet. I juni 2024 var renteforskellen på 1,4 procentpoint, hvilket fik kunderne til at have relativt flere indlån med binding, se figur 27. Renteforskellen er sidenhen reduceret, og andelen af indlån med binding ekskl. puljeordninger er faldet svagt. Aktuelt er renten på anfordringsindlån 0,2 pct. Denne rente dækker over almindelige transaktionskonti såsom lønkonti, hvor renten aktuelt er tæt på 0 pct., og opsparingskonti med en højere rente.³⁹

Det lave niveau for udlånsmarginalen kan indikere konkurrence om udlånet

Udlånsmarginalen for både husholdninger og ikke-finansielle selskaber har været faldende over en længere årrække, se figur 28 og figur 29. I 2025 har udviklingen i udlånsmarginalen for ikke-finansielle selskaber været omtrent flad. Samtidig er udlånsmarginalen for husholdninger steget. Udlånsmarginalen er således igen højere for husholdninger end for ikke-finansielle selskaber.

Udlånsmarginalen kan opdeles i en løbetidspræmie og et udlånstillæg.⁴⁰ Løbetidspræmien dækker over, at bankernes udlån typisk har en lang løbetid, og at banken derfor kræver en præmie for at binde likviditet i en længere periode. Siden 2024 er løbetidspræmien for lån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber steget, i takt med at de korte renter er faldet i forhold til de lange renter, se figur 28 og figur 29.

Ud over løbetidspræmien består udlånsmarginalen af et udlånstillæg, der dækker over flere forskellige elementer, herunder tabsrisiko på udlånet, konkurrencesituationen og bankens finansieringsomkostninger. Udlånstillægget for husholdninger har siden midten af 2024 ligget på et lavt niveau på ca. 2 procentpoint. Udlånstillægget har tidligere ligget relativt stabilt mellem 3 og 4 procentpoint. Det aktuelt lave niveau for udlånstillægget kan således afspejle konkurrence om udlån til husholdninger, men kan også skyldes, at bankernes opfattelse af tabsrisiko er lavere end tidligere.

I løbet af det seneste år har udlånstillægget for ikke-finansielle selskaber været omtrent uændret. Både udlånsmarginal og -tillæg er på et lavt niveau, hvilket kan indikere, at konkurrencen om udlån til ikke-finansielle selskaber er hård. Konkurrence er sundt, men det er vigtigt, at bankerne ikke undervurderer tabsrisikoen på udlån og sikrer, at indtjeningen på kunderne modsvarer risikoen.

Bankerne skal løbende overvåge deres likviditets- og fundingposition for at sikre, at de kan modstå likviditetsstress. Likviditetsrisici materialiserer sig sjældent, men når de gør, kan det have en stor effekt for bankerne og deres kunder, og det kan ske pludseligt. Hvis der er uro på de finansielle markeder, eller hvis en bank alene er ramt af stress, kan det være dyrt eller umuligt for bankerne at fremskaffe den nødvendige likviditet.

I Danmark har investeringsfonde øget deres investeringer i realkreditobligationer igennem øget låntagning i repomarkedet. Fondenes investeringsstrategi medfører en iboende refinansieringsrisiko, som kan have afsmittende effekter til både repo- og realkreditmarkedet.

Bankerne har en robust likviditetsposition

Både de systemiske og de ikke-systemiske banker har en vis overdækning til det regulatoriske krav til likviditet, Liquidity Coverage Ratio, LCR, og til kravet til stabil funding, Net Stable Funding Ratio, NSFR, se figur 30 og figur 31.

De systemiske banker har fortsat en robust likviditetsposition og er i stand til at håndtere et hårdt likviditetsstress. I Nationalbankens likviditetsstresstest har alle systemiske banker i Danmark en overlevelseshorisont på mindst 3 måneder. Det vil sige, at de har tilstrækkelige likvide aktiver til at modstå en periode på mindst 3 måneder med hårdt træk på bankens indlån og manglende adgang til fundingmarkederne. De fleste systemiske banker har en overlevelseshorisont på mindst 6 måneder.⁴¹

Gearede investeringsfonde har øget deres lån på det danske repomarked

Gearede investeringsfonde⁴² har øget deres eksponeringer, særligt mod statsobligationer internationalt de seneste år. Det har medført øget opmærksomhed på fondenes rolle i det finansielle system og implikationerne for finansiel stabilitet hos bl.a. Federal Reserve, ECB og IMF.⁴³ I Danmark har investeringsfonde øget investeringerne i danske realkreditobligationer ved låntagning på det danske repomarked. Fondenes gearede investeringer i realkreditobligationer udgør nu tæt på 10 pct. af det samlede realkreditmarked, hvilket gør realkreditmarkedet mere følsomt over for stød.

I Danmark er repomarkedet og realkreditmarkedet tæt forbundet, da knap 90 pct. af repoforretninger i danske kroner indgås med realkreditobligationer som sikkerhed. Når en investeringsfond fx køber en realkreditobligation, kan fonden låne yderligere penge med obligationen som sikkerhed i repomarkedet⁴⁴ og dermed geare sine investeringer. Repolånene giver fondene likviditet, som de kan bruge til at købe en ny realkreditobligation. Denne realkreditobligation kan dernæst anvendes som sikkerhed i et nyt repolån, hvorefter kæden kan gentages, indtil interne grænser rammes.⁴⁵ Ved brug af gearing kan fondene dermed øge deres eksponering mod realkreditobligationer for en given investorformue. Det øger fondenes forventede afkast, men øger samtidig risikoen på investeringen.

Det danske repomarked er koncentreret om fem store investeringsfonde, som ultimo oktober 2025 tilsammen havde repolån i danske kroner for ca. 200 mia. kr., hvilket svarer til mere end halvdelen af repolånene i det danske marked.⁴⁶ Det er en markant stigning siden 2023, hvor de samlede repolån var 80 mia. kr. og udgjorde ca. 30 pct. af markedet, se figur 32. En væsentlig andel af de fem fondes repolån bruges til at geare deres investeringer i danske realkreditobligationer. Det danske realkreditmarked kan blive påvirket betydeligt, hvis fondene rammes af problemer, som gør det nødvendigt at sælge store mængder obligationer hurtigt.

De øgede repolån og ejerandele af realkreditobligationer for de fem fonde skyldes primært stigninger i deres investorformue som følge af positive afkast. Når investorformuen stiger, øger fonden repolånet som en del af sin investeringsstrategi, hvilket øger fondens gearing. Fonde kan i perioder med udsving på de finansielle markeder også have behov for at rebalancere deres investeringer frem for at øge deres gearing.⁴⁷

Fondenes finansieringsmodel betyder også, at de er meget afhængige af at kunne modtage fortsat finansiering fra deres repomodparter, dvs. bankerne. Hvis repofinansieringen ikke kan opretholdes eller evt. mindskes, vil fondene være nødt til at sælge obligationerne, som de har købt for likviditeten fra repolånene. På grund af fondenes store beholdning af obligationer kan det medføre et stort salgspres i realkreditmarkedet. Den risiko mindskes dog af, at de fem fonde har repoaftaler med de største banker på det danske repomarked.

På grund af den store forbundethed mellem repo- og realkreditmarkedet er det vigtigt, at bankerne, som finansierer de gearede investeringer, er opmærksomme på, at et pludseligt stop for långivningen til fondene kan skabe afledte effekter.

Nogle investeringsfonde er aktive på tværs af skandinaviske obligationsmarkeder

Nogle af de fem investeringsfonde har også øget deres køb af dækkede obligationer i Norge og Sverige.⁴⁸ Øgede investeringer i obligationer på tværs af de tre skandinaviske obligationsmarkeder øger forbundetheden mellem dem. Hvis priserne på obligationer falder i et land, kan det få afledte konsekvenser i de to andre lande. Eksempelvis kan fondene – for at undgå at sælge i et presset marked med dårlig likviditet – i stedet vælge at frasælge obligationer i de andre markeder, hvor likviditeten er bedre. Dermed kan et prispres i det ene land medføre et salgspres i et andet land, hvormed presset kan sprede sig til flere af de skandinaviske markeder.

Hvordan fonden vælger at reducere beholdningen af obligationer, afhænger af dens investeringsstrategi samt likviditeten og finansieringsforholdene i de forskellige markeder.

Den sidste del af Basel III-reglerne trådte i kraft primo 2025 i EU.⁴⁹ Tal fra de systemisk vigtige institutter, SIFI’erne, viser, at der kun har været begrænset betydning af de nye regler for opgørelsen af risikovægtede eksponeringer, RVE. I kølvandet på Draghi-rapporten⁵⁰, der påpegede, at kompleks og omfattende EU-regulering hæmmer konkurrenceevnen, er der i Europa igangsat et arbejde med forslag til forenkling af den finansielle regulering. Nationalbanken støtter initiativer, der kan forenkle reglerne i den udstrækning, at det ikke svækker institutternes robusthed.

Nationalbankens halvårlige stresstest af den finansielle sektor viser, at institutterne vil klare et hårdt recessionsscenarie.

Sidste del af Basel III er trådt i kraft

Basel III Endgame, den sidste del af Basel III-reglerne, blev vedtaget i 2017, og standarden blev indarbejdet i den europæiske lovgivning i form af kapitalkravspakken, som blev vedtaget i 2024.⁵¹ Kapitalkravspakken dækker bl.a. over justerede regler til opgørelsen af RVE, så de bedre afspejler den underliggende risiko på institutternes eksponeringer.

Institutternes indberetninger fra 1. kvartal 2025 viser, at de opdaterede regler generelt har haft begrænset effekt på størrelsen af institutternes RVE, se boks 3. Institutterne har desuden rapporteret, hvorvidt gulvkravet – et centralt element i kapitalkravspakken – bliver bindende i 2033, når indfasningen er afsluttet. Gulvkravet fastlægger en nedre grænse for, hvor meget kapital institutterne skal have i forhold til deres RVE.⁵² Formålet med kravet er bl.a. at begrænse variationen mellem institutternes kapitalkrav, som kan opstå ved brug af interne modeller til beregning af RVE. Blandt de danske SIFI’er vil gulvkravet binde for Danske Bank og Nykredit. For Danske Bank vil gulvkravet betyde, at RVE med den nuværende balancesammensætning vil stige med 17 pct., og for Nykredit vil stigningen være 8 pct.^{53, 54} For nogle af de sammenlignelige nordiske institutter vil et fuldt indfaset gulv betyde en stigning i RVE for nogle institutter på op til 23 pct.

De risikovægtede eksponeringer er et væsentligt element i fastsættelsen af institutternes kapitalkrav. Søjle II-tillæggene fastlægger institutspecifikke kapitalkrav, som ikke er opfanget tilstrækkeligt af minimumskravene i reguleringen (søjle I). Hvis gulvkravet bliver bindende, kan der være dele af søjle II, som bliver mindre eller ikke længere er relevante. Et bindende gulvkrav kan også påvirke størrelsen af den buffer, som institutterne skal have i fastlæggelsen af deres kapitalmålsætninger. Begge forhold kan betyde, at effekten af gulvet på kravet til kapital bliver mindre, end stigningen i RVE ville tilsige.

Forenkling af finansiel regulering må ikke svække sektorens robusthed

Regelforenkling er på dagsordenen på mange områder inden for EU. Men udviklingen er ikke begrænset til EU. For eksempel arbejder UK med at indføre simplere krav til små banker, der ikke er internationalt aktive.⁵⁵ Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, offentliggjorde i efteråret 2025 en rapport med en række forslag⁵⁶, der skal gøre regler inden for bankområdet enklere. Det omfatter bl.a. reduktion af indberetninger, enklere regler og mere målrettede krav til de mindste banker. Det er EBA’s målsætning at reducere rapporteringsomkostninger med 25 pct. på mellemlang sigt. Finanstilsynet har deltaget i den taskforce, som har udarbejdet rapportens anbefalinger.

Nationalbanken støtter initiativer, der kan forenkle regler, uden at det går ud over institutternes finansielle modstandsdygtighed. Både kapitalkravspakkens regler for opgørelse af RVE for finansielle virksomheder og EBA’s regler understøtter finanssektorens robusthed. Reglerne indebærer, at hver post, der er omfattet af kapitalkrav, har kapital, som dækker uventede tab. Kompleksiteten af den eksisterende finansielle regulering er dog høj, og regelsættet er stort. Den finansielle regulering har dertil nået et punkt, hvor den marginale værdi af nogle nye regler ikke nødvendigvis står mål med den ekstra byrde, som reglerne kan medføre. Det er derfor relevant at se på, om reglerne kan forenkles. Her er det dog afgørende, at forenklingen ikke fører til en egentlig lempelse i kernen i den finansielle regulering, dvs. kravene til likviditet, kapital og krisehåndtering.

I forbindelse med tidligere kriser har der været eksempler på, at man har lempet den finansielle regulering, op til en krise har ramt.⁵⁷ Overgangen til Basel II i EU i 2007 skete fx efter en periode med gode konjunkturer og lave tab. Basel II sammen med ændrede nedskrivningsregler betød lavere krav til kapitalreserver. Samtidig viser erfaringer, at bankernes nedskrivninger er steget kraftigt, når kriserne har ramt, se figur 33. Kreditinstitutterne er i dag væsentlig bedre kapitaliserede og dermed bedre forberedte til at kunne håndtere et hårdt stress. Det er bl.a. et resultat af den regulering, der er indført efter finanskrisen.

Bæredygtighedsrapportering er et andet område, hvor EU også arbejder med forenkling, se boks 4. Nationalbanken er enig i behovet for at forenkle krav på dette område og vurderer, at det ikke vil påvirke den finansielle stabilitet. Forenkling af kravene bør prioritere fortsat rapportering af data om klima og grøn omstilling frem for andre bæredygtighedsrelaterede emner.

Samtlige institutter opfylder kapitalkravene i et hårdt stress-scenarie

Danmarks Nationalbank vurderer hvert halve år den finansielle sektors evne til at overholde myndighedernes kapitalkrav under stress.⁵⁸ De makroøkonomiske scenarier er beskrevet i boks 5 herunder.⁵⁹

Det hårde recessionsscenarie afspejler en situation med markant tilbagegang i dansk økonomi. Stresstesten viser, at alle institutter opfylder de samlede risikobaserede kapitalkrav. Udviklingen i overdækningen i de systemiske institutter, SIFI-institutter, er vist i figur 34.

I det hårde scenarie antages det, at den kontracykliske kapitalbuffer på de nuværende 2,5 pct. frigives. Frigivelsen af den kontracykliske kapitalbuffer sikrer, at sektoren opretholder en pæn overdækning til de risikobaserede kapitalkrav i scenariet. SIFI-institutterne har i det sidste år af det hårde recessionsscenarie en samlet overdækning på 3,8 pct., mens de andre institutter holder en overdækning på 8,2 pct. i det sidste år i den hårde recession.

Der er en væsentlig spredning i overdækningen. For SIFI-institutterne er der 8,0 procentpoint imellem overdækningen for instituttet med den højeste overdækning og instituttet med den laveste overdækning. For de resterende institutter er forskellen 14,5 procentpoint.

Ud over de risikobaserede kapitalkrav skal alle kreditinstitutter opfylde et såkaldt gearingskrav. Gearingskravet er et minimumskrav til kernekapitalen på 3 pct. af de ikke-risikovægtede eksponeringer.⁶⁰ Alle institutter opfylder gearingskravet i stress-scenariet.

En stresstest baseret på de systemiske institutters kapitalmålsætninger viser, at alle institutter kan opretholde en overdækning i forhold til de samlede kapitalkrav i det hårde recessionsscenarie, hvis kapitaliseringen var på niveau med målsætningen.^{61, 62}

Institutterne skal yderligere opfylde et krav til tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver, det risikobaserede NEP-krav.⁶³ I det hårde recessionsscenarie har de systemiske kreditinstitutter samlet set ikke et behov⁶⁴ for at fremskaffe nye NEP-midler før i 3. kvartal 2027. I scenariet står kreditinstitutterne i analysen samlet set godt rustet i forhold til udstedelsen af NEP-midler.

En følsomhedsanalyse af indtjeningen indikerer potentielle udfordringer med overholdelse af kapitalkrav i en hård recession

En følsomhedsanalyse af institutternes indtjening viser, at få institutter i stress-scenariet enten bryder eller kommer tæt på at bryde de samlede kapitalkrav, hvis nettorenteindtægterne falder til det historisk lave niveau i perioden 2020-21. Det skyldes, at lavere indtjening hos institutterne medfører, at tab i højere grad skal dækkes igennem reduktion af institutternes kapital. Det er uvist, hvordan en hård recession konkret vil påvirke den danske finansielle sektor, hvilket understreger behovet for robust kapitalplanlægning, der tager højde for både makroøkonomiske risici og institutspecifikke forhold.

Data fra projekt om grøn omstilling kan bidrage til at fremme udviklingen af klimascenarieanalyser i banker og realkreditinstitutter

Nationalbankens stresstest tager udgangspunkt i stress, der kan forventes at opstå inden for en periode på 3 år. Stresstesten afdækker således i mindre grad risici, som kan materialisere sig på mellemlang sigt. Det omfatter bl.a. risici relateret til klimaforandringer og grøn omstilling, som banker og realkreditinstitutter i stigende grad skal inddrage i deres risikostyring.⁶⁵

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed offentliggjorde i november retningslinjer for institutternes udvikling af scenarieanalyser med fokus på risici relateret til klimaforandringer og grøn omstilling.⁶⁶ Nationalbanken har også udviklet en scenarieanalyse om risici ved den grønne omstilling for dansk økonomi og banksektoren, se boks 6. Resultaterne viser, at højere afgifter på drivhusgasser kun i begrænset omfang forventes at øge tab på udlån – dog med forskelle på tværs af de enkelte institutter. Forskellene understreger, at banker og realkreditinstitutter bør vurdere de risici fra den grønne omstilling, som er væsentlige for deres egen forretningsmodel.

Klimascenarieanalyse er et felt under stadig udvikling, og der er fortsat store forskelle på formål og metode. For at fremme udviklingen og gennemsigtighed om de anvendte metoder har Nationalbanken offentliggjort detaljerede data om de scenarier, som indgår i den offentliggjorte analyse. I maj 2025 afholdt Nationalbanken desuden en konference om den finansielle sektors vurdering af klimarelaterede risici med bred deltagelse fra banksektoren.⁶⁷

Datagrundlag i analysen

I analysen anvendes betegnelsen kreditinstitutter, når emnet omfatter både penge- og realkreditinstitutdelen af forretningen. Betegnelsen bank benyttes, når der specifikt tales om pengeinstituttet. Institutterne fremgår af tabel A1.

Analysen af danske kreditinstitutters indtjening, likviditet og kapitalgrundlag omfatter 8 systemiske kreditinstitutter, som er udpeget af Finanstilsynet i 2025. Analysen inkluderer også de ikke-systemiske banker. Denne gruppe udgøres af institutterne i gruppe 2 i Finanstilsynets størrelsesgruppering for 2024 med undtagelse af Danmarks Skibskredit, som er udeladt på grund af sin forretningsmodel. Gruppeinddelingen er gældende bagud i tid.

I analyse og vurdering af udlånsaktivitet fokuseres på grupperingen af store og mellemstore banker fra Nationalbankens udlånsundersøgelse. Store banker udgøres af Finanstilsynets gruppe 1 og Nordea Danmark, mens mellemstore banker udgøres af Finanstilsynets gruppe 2 og Santander Consumer Bank.